Vanvidskørsel (hastighed) – Køge Bugt Motorvejen / Sydmotorvejen – Solrød / Køge

Kl. 12.03 målte færdselspolitiet en personbil til at køre med mindst 163 km/t ad Køge Bugt Motorvejen mod syd ved Solrød, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 110 km/t.

Færdselspolitiet ønskede derfor at standse personbilen, men føreren satte tværtimod hastigheden op under sin videre kørsel i sydlig retning af motorvejen, selv om politiet havde givet tegn til at standse.
Bilisten fortsatte sin hurtige kørsel i sydlig retning, selv endnu en færdselspatrulje havde fået kontakt til personbilen og dens fører, som stadig ikke ønskede at standse og derfor fortsatte sin kørsel ad Sydmotorvejen i sydlig retning med hastigheder op imod 230 km/t mod højst tilladt 130 km/t på denne motorvejsstrækning.
Under kørslen for at slippe væk fra færdselspolitiet kørte bilisten ind i nødsporet og overhalede andre trafikanter højre om.
Til sidst lykkedes det bilisten med denne hensynsløse kørsel at slippe væk fra de forfølgende politikøretøjer, men politiet havde både aflæst bilens nummerplade og noteret sig signalementet af den mand, der sad bag rattet, under forfølgelsen.
Politiet fik efterfølgende føreren identificeret som en 37-årig mand fra Hårlev, men bilen blev ikke fundet på hans bopæl. Politiet kunne konstatere, at den 37-årige ikke havde førerret, og at dagens kørsel var 12. gang, at han var blevet afsløret i at køre bil uden at have et kørekort.
Senere på dagen fandt politiet frem til bilen i Store-Heddinge-området på den registrerede ejers adresse, hvor også den mistænkte fører blev truffet og sigtet for de mange overtrædelser af færdselsloven.
Bilen blev beslaglagt med hjemmel i bestemmelserne om vanvidskørsel uagtet ejerforholdet af personbilen og med henblik på senere konfiskation, når sagerne mod den 37-åriges kørsel skal afgøres.
Den 43-årige kvindelige bilejer blev også sigtet i sagen for at have overladt føringen af personbilen til den 37-årige, selv om han ikke lovligt kunne være fører af køretøjet.


Uddrag af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport fra onsdag 09/03 til torsdag 10/03.


Flere artikler

Graffitimaler sigtet for flere forhold – Parkvej, Solrød Strand

Kl. 20.52 fik politiet en anmeldelse om, at en graffitimaler formentlig var i gang med at male i en tunnel på Parkvej.

Narkokørsel og ulovlig godskørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

Kl. 13.45 standsede færdselspolitiet en varebil, som en 29-årig mand fra Rødovre førte ad motorvejen ved Karlslunde.

Narkokørsel i frakendelsestiden – Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl. 07.45 standede færdselspolitiet en personbil, der blev ført af 45-årig mand fra Solrød Strand i nordlig retning på motorvejen omkring Greve Centervej.

Brand i silo – Ved Banen, Lille-Skensved

Kl. 02.36 opstod brand i en lille silo på en fabrik i Lille-Skensved. Siloen indeholdt stivelsesmiddel, som ikke var giftigt.

Assistance ved kontrol af vandpibecafeer – Roskilde / Solrød / Køge

Torsdag eftermiddag og aften assisterede Midt- og Vestsjællands Politi ved SKATs og Fødevarestyrelsens kontrol af i alt tre vandpibecafeer i hhv. Roskilde, Solrød og Køge.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev


Det er ikke længere muligt at foretage annoncering på solrodnyt.dk