Hurtig bilist mistænkt for at være påvirket – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

Kl. 08.17 målte færdselspolitiet hastigheden for en bilist, der over en strækning på mere end 3.500 meter blev målt til at køre med mindst 146 km/t i en personbil.

Højst tilladte hastighed på Køge Bugt Motorvejen er ifølge skiltningen 110 km/t.
Den 44-årige kvindelige fører fra Lolland blev efterfølgende sigtet for den overtrædelse af hastighedsbestemmelserne, men sigtelserne mod hende blev imidlertid udvidet.
Politiet kunne efterfølgende mistænke hende for at være påvirket af både cannabis og kokain under kørslen, så hun blev også sigtet for narkokørsel. Dette nægtede hun sig dog skyldig i, men den blodprøve, som hun fik udtaget i forbindelse med en kortvarig anholdelse, vil senere afsløre, om politiet havde ret i sin mistanke mod hende.
Når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger, vil den 44-årige høre nærmere fra politiet.


Uddrag af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport fra tirsdag 22/02 til onsdag 23/02.


Flere artikler

Vanvidskørsel (hastighed) – Køge Bugt Motorvejen / Sydmotorvejen – Solrød / Køge

Kl. 12.03 målte færdselspolitiet en personbil til at køre med mindst 163 km/t ad Køge Bugt Motorvejen mod syd ved Solrød, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 110 km/t.

Graffitimaler sigtet for flere forhold – Parkvej, Solrød Strand

Kl. 20.52 fik politiet en anmeldelse om, at en graffitimaler formentlig var i gang med at male i en tunnel på Parkvej.

Narkokørsel og ulovlig godskørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

Kl. 13.45 standsede færdselspolitiet en varebil, som en 29-årig mand fra Rødovre førte ad motorvejen ved Karlslunde.

Narkokørsel i frakendelsestiden – Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl. 07.45 standede færdselspolitiet en personbil, der blev ført af 45-årig mand fra Solrød Strand i nordlig retning på motorvejen omkring Greve Centervej.

Brand i silo – Ved Banen, Lille-Skensved

Kl. 02.36 opstod brand i en lille silo på en fabrik i Lille-Skensved. Siloen indeholdt stivelsesmiddel, som ikke var giftigt.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online