Kviktestcenter i Havdrup lukker

20. januar 2022

Sidste dag for at få en kviktest i Havdrup Idrætscenter er søndag den 23. januar 2022. Herefter lukker kviktestcenteret, men det vil fortsat være muligt at få en kviktest ved stationspladsen i Solrød Center.

Søndag den 23. januar 2022 kl. 19 er din sidste mulighed for at få taget en kviktest i kviktestcenteret i Havdrup Idrætscenter. Det er besluttet at lukke testcenteret herefter, da Region Sjælland vurderer, at behovet for kviktest er stærkt faldende generelt i regionen, formentligt på grund af de øgede muligheder for selvtest. Det betyder samtidig, at der er gode nyheder for de lokale foreninger, der benytter Havdrup Idrætscenter, da der nu igen udelukkende er sportslige aktiviteter i idrætscenteret.


Du kan stadig blive kviktestet ved stationspladsen i Solrød Center, hvor der er åbent alle ugens dage kl. 9-19 eller booke tid til en PCR-test i den gamle Fakta-bygning, Møllemarken 12, 4622 Havdrup. PCR-testcenteret har åbent mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-17.30 samt lørdag kl. 9-14.30.

Kilde: Solrød Kommune



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online