Mistænkelige mænd – Solrød Center, Solrød Strand

25. november 2021

Kl. 19:21 fik politiet via alarm 112 melding om, at to mænd måske kunne mistænkes for at være indbrudstyve. En anmelder havde desværre tabt dem af syne i området ved Solrød Center, men politiet rykkede straks ud med flere patruljer, herunder en hundepatrulje, for at lede efter de to mistænkelige mænd.

I den næste times tid kørte patruljerne rundt i området, men mændene blev ikke fundet. Politiet fik kl. 20.13 anmeldelse om et indbrud i en villa på Parkvænget, hvor beboerne havde været væk i tidsrummet kl. 16.20-18.30. Indbruddet og adgangen til villaen var sket ved at aftage listerne på et vindue på villaens første sal, hvorefter skabe og skuffer var blevet gennemrodet. Beboerne havde ikke overblik over de stjålne genstande ud over en parfume, som manglede. Politiet undersøgte villaen for tekniske spor, der måske kan føre til identifikation af indbrudstyven.


Kl. 20.30 fik politiet yderligere en anmeldelse om et indbrud i en villa på Egevej. Her havde tyven knust en rude i en terrassedør ind til soveværelset for at skaffe sig adgang. Tyven havde kun været i et par rum, men havde nået at stjæle bl.a. smykker, inden villaen blev forladt. Også dette gerningssted blev undersøgt af politiet i et forsøg på at finde spor, der kan identificere indbrudstyven. Indbruddet formodes at være sket kort tid før anmeldelsen, idet ejeren netop var blevet alarmeret via en privat alarm.

Politiet vil gerne høre fra personer, der bemærker mistænkelige personer eller køretøjer i f.eks. et villaområde, så politiet får mulighed for at rykke ud og foretage en kontrol af køretøjet eller personerne. Ring til det lokale politi på tlf. 114 med sådanne oplysninger.

Uddrag af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport fra mandag 22/11 til tirsdag 23/11.


Flere artikler

Vanvidskørsel (hastighed) – Køge Bugt Motorvejen / Sydmotorvejen – Solrød / Køge

10-03-2022
Kl. 12.03 målte færdselspolitiet en personbil til at køre med mindst 163 km/t ad Køge Bugt Motorvejen mod syd ved Solrød, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 110 km/t.

Graffitimaler sigtet for flere forhold – Parkvej, Solrød Strand

10-03-2022
Kl. 20.52 fik politiet en anmeldelse om, at en graffitimaler formentlig var i gang med at male i en tunnel på Parkvej.

Narkokørsel og ulovlig godskørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

10-03-2022
Kl. 13.45 standsede færdselspolitiet en varebil, som en 29-årig mand fra Rødovre førte ad motorvejen ved Karlslunde.

Narkokørsel i frakendelsestiden – Køge Bugt Motorvejen, Greve

10-03-2022
Kl. 07.45 standede færdselspolitiet en personbil, der blev ført af 45-årig mand fra Solrød Strand i nordlig retning på motorvejen omkring Greve Centervej.

Brand i silo – Ved Banen, Lille-Skensved

07-03-2022
Kl. 02.36 opstod brand i en lille silo på en fabrik i Lille-Skensved. Siloen indeholdt stivelsesmiddel, som ikke var giftigt.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online