Christina læser: Solrøds populæreste bog

25. november 2021

Så er vi nået til førstepladsen på listen over Solrødborgernes yndlingsbøger. Sara Blædels roman "Bedemandens datter" (2016) er blevet udlånt hele 715 gange gennem de seneste fem år, og i denne artikel kan du læse om de træk ved bogen, der efter min mening har gjort den til en sand udlånsfavorit.

Fish out of water: Hvem kan ikke lide en god underdog-fortælling? ”Bedemandens datter” er første del af trilogien om den københavnske skolefotograf Ilka Jensen, der efter sin fars død arver en bedemandsforretning i en lille amerikansk by. Ilka bliver kastet direkte ud i driften af farens gældsramte forretning, og vi følger hendes kamp som outsider i et indspist bedemandsmiljø.   

Branchen, ingen taler om: Sara Blædel giver et interessant indblik i en branche, som de færreste kender til eller ønsker at befinde sig i. Vi hører om alt fra kisteleveringer og samtaler med de efterladte til balsameringer og ansigtsrekonstruktioner. Blandt bogens til tider morbide detaljer fornemmer man samtidig den omsorg og omhu, som præger bedemandsfaget.  


Krimi-dronningens genreskift: ”Bedemandens datter” er ikke en krimi, men omhandler alligevel en god position mord og suspense. Blædel har dermed sammensat et plot, der rammer bredt ved både at tale til de krimiglade læsere og til dem, der normalt vil gå uden om en hæsblæsende kriminalroman. Så savner du afveksling fra det klassiske krimiplot, vil du helt sikkert kunne lide romanserien om Ilka.  

Du kan læse artiklerne om Solrøds øvrige favoritbøger ved at klikke her

Kilde: Solrød Bibliotek



ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online