Konservative: Alderdommen skal indeholde omsorg, værdighed og selvbestemmelse

18. oktober 2021

Alle ældre har krav på en værdig og indholdsrig alderdom. Og når man har levet et langt liv og får behov for hjælp, så mener vi i Det Konservative Folkeparti, at det er fællesskabets tur til at betale tilbage med omsorg, pleje og hjælp. De sidste år af ens liv har lige så stor betydning som de første – og livet slutter ikke, blot fordi man flytter på plejehjem.

Plejehjem skal ligne ‘rigtige’ hjem
Vi vil have hyggelige plejehjem, der ligner rigtige hjem og ikke sterile hospitaler. Vi vil have plejeboliger, hvor de ældre har indflydelse på, hvad de spiser, og hvor man kan dufte maden fra køkkenet, mens den tilberedes. Vi skal turde lade plejehjemmene tænke ud af boksen og gøre det, de er bedst til; at tage sig af vores ældre. Det uegnede personale skal ud, og omsorgen skal sikres med kompetente ledere, der ved, hvad der foregår på de enkelte plejehjem.

Samtidig vil vi gøre det lettere for ildsjæle, der vil byde ind med private alternativer til den kommunale pleje. Og så skal det være lettere at gå fra et travlt liv på arbejdsmarkedet til et nyt seniorliv, uden at hverdagen pludselig synes tom og indholdsløs. Kort sagt vil vi have værdigheden tilbage i ældreplejen.



Det skal være lettere at vælge det rette plejehjem
Vi vil gøre det lettere for ældre og deres pårørende at gennemskue, hvilket plejehjem de skal vælge, når den beslutning en dag skal tages. Derfor skal både kvaliteten af plejen og brugertilfredshed på de forskellige plejehjem fremgå af en samlet oversigt på kommunens hjemmeside. Her skal man eksempelvis kunne vælge plejehjem ud fra en specifik profil og se antallet af indlæggelser med eksempelvis dehydrering, liggesår eller lungebetændelse. På den måde kan den ældre flytte til det plejehjem, der passer ham eller hende bedst.

Mere velfærd til vores ældre
Selvom man er blevet gammel, skal man selvfølgelig kunne træffe sine egne valg. Derfor vil vi fordoble klippekortordningen, der giver ældre mulighed for selv at vælge, hvilken form for omsorg eller hjælp de har brug for og lyst til. Det betyder, at alle plejehjemsbeboere og sårbare i hjemmeplejen garanteres en times valgfri hjælp om ugen som hjælp til madlavning, rengøring, praktisk hjælp eller måske bare en tur ud i det fri.

Bedre ledelse - mindre bureaukrati
Vi skal sikre ordentlige ledelser på vores plejehjem, der er til stede i det daglige arbejde frem for at sidde på et lukket kontor og kontrollere afkrydsninger på en skærm. Ledelsesrum og ansvar skal vise, hvem der er dygtige ledere, og hvem der skal finde noget andet at lave. Regelforenkling og afbureaukratisering kan frigive varme hænder, og vores plejepersonale kan gøre det, de er ansat til; at tage sig af de ældre.

Først kaffe, så pleje og omsorg
Den såkaldte Buurtzorg-model har reformeret den hollandske ældrepleje til glæde for ældre og ansatte. Modellen består af selvstyrende teams i en flad struktur på 3-4 personer. Det har betydet tilfredse ansatte, lavere sygefravær og dermed behov for færre vikarer. De ældre mødes af de samme personer, der kender dem, deres tilstand og deres historik. Resultatet er gladere ældre. I Det Konservative Folkeparti har vi en ambition om at få modellen – eller dele af modellen – rullet så bredt som muligt ud til glæde for ansatte og de ældre.

Af Jan Færch, konservativ borgmesterkandidat i Solrød Kommune


Flere artikler

Nyt netværk for forældre til børn og unge med særlige behov i Solrød

29-11-2021
Frivillige forældre i Solrød har opstartet et netværk for forældre til børn og unge med særlige behov, såsom fysisk og psykisk sygdom eller ordblindhed eller mistrivsel. Netværket er etableret som et uforpligtende og fortroligt rum, hvor forældre kan dele det, der fylder hos dem og i deres hverdag.

Luciaoptog i Solrød Center

29-11-2021
Kom og se det flotte Luciaoptog, når byens børn går gennem centergaden mandag den 13. december kl. 16.00.

31 danmarksmester-titler til Solrød

25-11-2021
I weekenden d. 13. -14. november 2021 løb DM i sport stacking af stablen. Sport stacking er en individuel- og teamsport, hvor du skal stable plastkopper i bestemte sekvenser/pyramider.

Antallet af ansøgere til Dansk Folkehjælps Julehjælp sætter ny Danmarksrekord

25-11-2021
Den 1. november åbnede Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet op for ansøgninger til dette års Julehjælp, som fattige og udsatte familier kan søge hele måneden ud, og allerede nu, en uge inden december, har ansøgertallet sat en trist rekord. Indtil videre har 15.093 familier søgt om Julehjælp, hvilket er mere end sidste år, hvor i alt lidt over 15.000 udsatte havde brug for hjælp til at klare julen. Ifølge generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, vidner stigningen om et langt mere permanent fattigdomsproblem i Danmark i ly af coronakrisen. Samtidig frygter organisationen, hvilken konsekvens de stigende forbrugsomkostninger vil have for de mest udsatte børnefamilier i Danmark op til jul.

Black Night Market

25-11-2021
Her kan du se programmet til Black Night Market og Black Days i Solrød Center.

Åbent hus 2022 på Solrød Gymnasium

25-11-2021
Den 18. januar 2022 slår vi dørene op til en spændende og informativ oplevelse på Solrød Gymnasium. Her får du som grundskoleelev et grundigt indtryk af skolens mange faciliteter.

Galleriet i december - billed- og æskemageri på Solrød Bibliotek og Kulturhus

25-11-2021
Billedmager Jennifer Mary Lehm og æskemager Minna Andersen er december måneds kunstnere på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Her viser de nye facetter fra kunstens verden.

Længere svar tid på e-mail

25-11-2021
Solrød Bibliotek og Kulturhus oplever i øjeblikket vanskeligheder med vores mail-server, hvilket kan betyde længere svartider.

Christina læser: Solrøds populæreste bog

25-11-2021
Så er vi nået til førstepladsen på listen over Solrødborgernes yndlingsbøger. Sara Blædels roman "Bedemandens datter" (2016) er blevet udlånt hele 715 gange gennem de seneste fem år, og i denne artikel kan du læse om de træk ved bogen, der efter min mening har gjort den til en sand udlånsfavorit.

Ny konstitueringsaftale på plads i Solrød: De borgerlige samles om ny LA-borgmester

22-11-2021
Der har været sagt og skrevet meget om valget i Solrød Kommune, og en kort overgang så socialdemokraten Jonas Ring Madsen ud til at løbe med borgmestertitlen, men hen over weekenden har de borgerlige partier fundet hinanden, og det betyder, at Liberal Alliances Emil Blücher bliver ny borgmester i en borgerlig aftale, der også inkluderer tværpolitiske HavdrupListen.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online