Ny lille folkeskole til Solrød og stop for besparelser på skoleområdet
I Solrød kommune har vi Munkekær- og Uglegårdsskolerne i Solrød Strand, der er 2 meget store skoler, og i Havdrup skole har vi en mindre skole med vokseværk.
Kigger vi på tallene for vores folkeskoler, så er de rimelig fine og jeg ved som tidligere skolebestyrelsesmedlem at vi har skolerne fyldt med dygtige lærere og pædagoger.
Jeg ved dog også at vi ikke kan presse flere børn ind i Munkekær og forvente samme trivsel og læring i fremtiden.
Da der på Uglegård allerede er 1200 elever, så vil det også være uforsvarligt at presse flere børn ind på denne fine skole.
Når vi sammenholder ovenstående betragtninger med det faktum at børnetallet stiger, så skal vi gøre op med den dårlige beslutning det var at lukke Jersie Skole og oprette en ny lille folkeskole til at aflaste de 2 store i Solrød Strand.
Så kan vi også tilgodese de sensitive børn, der ikke trives i store skoler med meget larm. Skolen behøver måske i første omgang bare at være 2 spor i 0-6 årgang.
Skolerne lider også økonomisk, da Byrådet ikke har været lydhør overfor skolerne med hensyn til økonomien og selv om vi i Radikale venstre er rimelig tilfredse med budgettet for 2022- 2025, så bliver jeg nødt til at råbe vagt i gevær på dette punkt.
For når man fastholder at fastsætte økonomien efter en gennemsnitsløn, der ligger under de kompetencer vi har på skolerne og ikke gennemfører en lønfremskrivning, så opstår der et hul som skolerne kun kan dække ved at skære på aktiviteter som ture, lejrskoler og arrangementer, der gør det sjovt at være i skole.
Det går ud over trivslen og den dannelse som er Solrøds strategi.
Så er der også en foreslået besparelse på SFO?erne med mindre åbningstid og lukkeuger i sommerferien.
Det kommer til at gå ud over pendlerfamilier og de sårbare børn, ligesom det vil være en stor gene for rigtig mange børnefamiliers ferieplanlægning. Vi har prøvet det før og det er ikke godt!
Det betyder i realiteten at det løft som folketinget og KL har aftalt under Corona-krisen er sparet væk i Solrød.
Vi skal for alt i verden stoppe besparelserne på vores skoler!
Det kan vi gøre bedre, ved i stedet at investere i vores børn og deres fremtid!
Med venlig hilsen
Per Laursen
Spidskandidat KV21
Radikale Venstre
Vi kan mere, også for flygtninge!!
Der har meget længe været et berettiget ønske fra Solrød Kommunes mange idrætsforeninger om at få bygget en ny og moderne idrætshal. Kapaciteten er voldsomt presset, og idrætsorganisationerne har været inddraget i en omfattende proces, der skulle kortlægge, hvordan en ny hal skulle se ud.
Søndag indgik Det Konservative Folkeparti, Venstre, HavdrupListen og Liberal Alliance en ny konstitueringsaftale, der gør Emil Blücher (LA) til borgmester og Niels Hörup (V) til viceborgmester. Morten Scheelsbeck (K) bliver formand for et nyoprettet kultur-, idræt- og fritidsudvalg, og Mads Silberg (K) bliver næstformand i Familie- og Uddannelsesudvalget.
Jeg er 38 år, og jeg gik i skole i Taastrup i 90´erne. Dengang fungerede den typiske undervisning på den måde, at jeg og alle andre elever sad ved hvert vores lille bord og havde nøjagtigt de samme bøger i de samme fag, og vi arbejdede på samme tid med de samme ting.
Du har nu chancen for at ændre på tingenes tilstand i Solrød Kommune.
Den biologiske alder bestemmer, hvornår vi kan gå på pension, men ikke, hvornår den enkelte får behov for hjælp. Når det sker, skal pleje og omsorg være tilgængelig og værdig - det skylder vi vore ældre medborgere.
Trafik og støj skal nedbringes i Solrød. Støj og trafik er ifølge WHO en “stille dræber". Støj angriber velvære og helbred med risiko for stress og hjertekar-sygdomme. 3000 borgere i Solrød er støjplaget. Og antallet vil stige viser målinger. VoresSolrød vil arbejde for ansvarlig forandring.