Fire narkokørsler i tonstunge lastbiler

4. oktober 2021

Færdselsafdelingens tungvognscenter Øst foretog i denne uge kontrol af tunge køretøjer ved Køge Transportcenter og på Køge Bugt Motorvejen i Greve. På bare tre dage standsede politiet i den forbindelse hele fire narkopåvirkede lastbilchauffører bag rattet på de tonstunge køretøjer.

Mandag kl. 11.25 bemærkede færdselsbetjentene en lastbil på Køge Bugt Motorvejen i Greve, som havde fejl på flere lygter. Patruljen standsede det 49 tons tunge lastvognstog for at gennemgå det for fejl og mangler. Det viste sig dog også nødvendigt at se lidt nærmere på lastbilchaufførens evne til at føre køretøjet. Betjentene testede føreren, en 34-årig mand fra Slagelse, med narkometeret, som viste et positivt resultat for hash. Lastbilen manglede vægttavler, rødt sidemarkeringslys, gule positionslygter, grønne afmærkningslygter og de gule fremadrettede påbudte markeringslygter, så politiet indkaldte lastbilen til kontrolsyn. Den 34-årige blev sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Tirsdag morgen kl. 08.30 ved Køge Transportcenter standsede betjente fra Færdselsafdelingen en 26 tons tung lastbil i en rutinekontrol. Lastbilchaufføren, en 32-årig mand fra Faxe, viste positiv for amfetamin og metamfetamin i en narkometertest. Chaufføren kørte desuden på en anden mands førerkort, hvilket er ulovligt, fordi førerkortet er personligt, idet det registrere chaufførens køre og hviletider. Den 32-årige blev sigtet, anholdt og i den forbindelse visiteret. Her fandt politiet 8,78 gram amfetamin, som blev beslaglagt, og manden sigtet for lov om euforiserende stoffer. Den anholdte blev taget med til blodprøveudtagelse og herefter løsladt. Nøglen til lastbilen overdrog politiet til vognmanden.

Onsdag kl. 16.10 stoppede politiet en sættevognstrækker, som var på vej til speditøren for at hente en sættevogn. Lastvognen blev vinket ind til siden på Køge Bugt Motorvejen nord for Karlslunde i Greve rutinemæssigt. Lastbilchaufføren, en 44-årig mand fra Greve, anvendte ikke sele under kørslen, hvilket han blev sigtet for. Da betjentene besigtigede føreren fremstod han sløv og uklar i blikket. Han blev testet med narkometeret, som viste et positivt udslag for hash. Den 44-årige blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Politiet ransagede lastbilen, hvor de under madrassen i førerhuset fandt en delvist røget joint og filterpapir til joints. Chaufføren erkendte, at han havde røget hash over flere dage i weekenden. Han fik udtaget en blodprøve og løsladt.

Onsdag aften kl. 19.44 på Køge Bugt Motorvejen i sydgående retning ved afkørsel 32, Køge blev en lastbil belæsset med tung last blinket ind til siden med patruljebilens udrykningssignaler til en rutinekontrol. Føreren, en 36-årig mand fra Holbæk, blev skønnet påvirket, da han var rastløs og havde snøvlende tale. En narkometertest viste, at han var påvirket af kokain under kørslen. Han havde desuden ikke noget kørekort, da han ikke havde generhvervet sin førerret efter en tidligere frakendelse, og han kørte på vognmandens førerkort i lastbilen. Ved kontrol af lastbilen fandt politiet, at godset ragede langt ud over enden på køretøjet, uden at det var afmærket, som det ellers er påbudt. Den 36-årige blev gjort bekendt med de mange sigtelser, anholdt og kørt til en blodprøveudtagelse.

”Det er heldigvis et særsyn med så mange narkopåvirkede chauffører på så kort tid. Lastbilchauffører kører typisk mange timer hver dag og har ansvaret for de tungeste køretøjer på vejene. Det er virkelig alvorligt, når de indtager bevidsthedspåvirkende stoffer forud for kørslen. Vi er glade for, at vi fik dem stoppet dem, før det gik galt,” siger politikommissær Henrik Fobian, leder af Tungvognscenter Øst hos Midt- og Vestsjællands Politi

De fire sigtede kan forvente at høre mere fra politiet i sagerne, når resultaterne af blodprøveanalyserne kommer. Vognmændene vil desuden høre mere i de sager, hvor de kan stilles til ansvar for lovovertrædelserne.


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport


Flere artikler

Narkokørsel – Tåstrupvej, Solrød Strand

14-10-2021
Kl. 01:33 standsede politiet en personbil i rundkørslen ved Cementvej, da bilen kom til stedet ad Tåstrupvej.

Narkokørsel i lastbil – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

14-10-2021
Kl. 21:17 standsede færdselspolitiet en lastbil til nærmere kontrol af fører og køretøjet på motorvejsrastepladsen i Karlslunde.

Narkokørsel, frakendt kørekort og kniv i bilen – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

11-10-2021
Kl. 11:30 kørte en betjent fra Færdselsafdelingen på Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde mod nord, da føreren af en varebil gjorde sig uheldigt bemærket, da han talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Politiet stoppede bilisten, som viste sig at have flere langt alvorligere færdselsforseelser på samvittigheden.

Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

07-10-2021
Kl. 11:20 stoppede en politipatrulje en bilist på Karlslunde Rasteplads i sydgående retning.

Uromagere havde hash på sig – Birkevænget, Jersie, Solrød Strand

07-10-2021
Kl. 14:12 anmodede DSB om assistance fra politiet på Jersie S-station, idet DSB via videoovervågningen af stationsområdet kunne se flere unge mænd ved elevatoren.

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

07-10-2021
Kl. 08:48 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld, hvor tre bilister var involveret.

Spirituskørsel – bil beslaglagt – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

04-10-2021
Kl. 02:42 anholdt og sigtede politiet en 41-årig kvinde fra den østlige del af Faxe kommune for spirituskørsel i en personbil.

Kørsel uden førerret – bil beslaglagt – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

04-10-2021
Kl. 10:30 sigtede færdselspolitiet for fjerde gang inden for blot en måned en 39-årig mand fra Asnæs for at være fører af en personbil, selv om han ikke havde nogen førerret.

Dømt for grov hvidvask efter snyd over for pensionister

30-09-2021
En nu 31-årig mand fra Greve blev onsdag i Retten i Roskilde idømt ubetinget fængsel på 1 år og 3 måneder for bl.a. hvidvask af særlig grov beskaffenhed for ca. 800.000 kr.

Brand i dobbelthus – Odinsvej, Solrød Strand

30-09-2021
Kl. 11.52 udbrød der brand i køkkenet i et dobbelthus på Odinsvej i Solrød Strand. Ilden startede omkring en brødrister formentlig på grund af en kortslutning. Branden blev opdaget af beboernes datter, som kom til huset, så røg ved vinduerne og slog alarm.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online