Først blev jeg stakåndet, og så kunne jeg mærken pulsen stige til noget halvfarligt, mine hænder rystede og jeg blev tør i munden.

Jeg tænkte, om man så kildede mig under fødderne, ville jeg ikke indrømme det offentligt, men så kom jeg til at tænke på, at jeg jo selv den ene gang efter den anden opfordrer til ordentlige toner og samarbejder på tværs af forskellige grundholdninger.

Hvad det var, der rystede mig så meget? Såmænd bare at jeg ved en tilfældighed faldt over noget klogt og velovervejet skrevet af én fra den yderste venstrefløj. Hvad det var, og hvem der havde skrevet, kan være ligegyldigt, for jeg fortæller kun denne historie, fordi jeg synes, det er meget vigtigt at lytte til også dem, man ikke er enige  med.

Man skal lytte, fordi det jo kan være, at der siges eller skrives noget, der er ganske begavet, og som man ikke lige havde tænkt over. Ja ja, træerne vokser ikke ind i himmelen, så det er bestemt ikke noget, jeg forventer sker hverken hver dag eller hver anden. Men når det sker, er det tosset at lukke øjne og ører.

Man skal også lytte, fordi der som regel kommer argumenter fra politiske modstandere, som mangler konsekvensberegning og meget andet. Og på den måde ved man, at man heldigvis ved bedre.

Der tales meget om den gode tone. Med rette. God tone er ikke det samme som at være enig, og når man blander sig i politik, må man huske på, at demokratiets vilkår er uenighed.

I reglen går det da også godt nok, men både politiske venner og fjender bør huske på, at vi er gået ind i politik, fordi vi har nogle ideer til, hvordan noget kan og skal gøres bedre. Og intet bliver bedre at strø om sig med ukvemsord. Og selv om man selv får luft for en frustration eller to, så er vores vælgere ikke tjent med, at de ikke kan være bekendt at sende os i byen.

Jeg skal ikke gøre mig selv til nogen helgen, for jeg har da ved den søde grød også faldet i og givet igen, så modstanderen var tilbageblæst. Og hold da op, hvor det føltes godt. Men når jeg skal være ærlig, så var det ikke konstruktivt.

Ukvemsord og smæderier kan med fordel råbes ud over hustagene, når der ikke er nogen, der lytter, for ingen af os går jo rundt og roterer glorien til hverdag. Vi er mennesker med fejl og mangler, men vi har også evnen til at overse et surt udbrud.

Heldigvis.

Brian Mørch, byrådsmedlem

Dansk Folkeparti