Jeg er Helle Zelasny. Jeg er en fighter på 51 år med hjerte for dem, der har brug for en ekstra hånd. Jeg stiller op for Dansk Folkeparti til kommunevalget i Solrød Kommune.
Jeg er mor til to voksne børn på 21 og 24 år. I det daglige arbejder jeg i en integreret daginstitution, og har i min fritid igennem en årrække arbejdet som frivillig bisidder, og er desuden autismeforeningens repræsentant hos danske handicap organisationer og i handicaprådet i Solrød.
Min motivation for politik i Solrød Kommune bunder i, at jeg selv har – og oplever et hjerteskærende svigt af børn, unge og voksne, som har særlig brug for hjælp til at begå sig i samfundet. Med mit kandidatur og sociale indsigt, håber jeg at kunne være med til at gøre en positiv forskel, og sikre en lysere fremtid med langsigtede fornuftige beslutninger, der giver mening i praksis, med afsæt i den enkeltes borger ve og vel. Der er behov for en markant styrkelse af borgerinddragelse og tillid mellem kommunen og borgerne.
Jeg er bosiddende i Havdrup igennem 30 år. Hjørnerne vokser sig større og større og vi har udfordringer i Havdrup, særlig i centrum. – Det skal vi have løst. Vi skal have skabt sikker skolevej for de små i Havdrup Vest med fokus på jernbaneoverskæringen. Vi skal have et fodgængerfelt ved Kildebo i Havdrup. Så er den helt gal med trafikafviklingen ved krydset bag ved Netto ved Skovvej.
Mit ønske er at Havdrup får et plejehjem, eller et friplejehjem med dertil ægteskabsboliger. Jeg syntes også, at der mangler tilbud til vores unge og ældre. Vi kunne jo starte med et medborgerhus i Havdrup. Får vi et medborgerhus, kan vi jo lige så godt sørge for, at det kan rumme både de ældre, børnene og de og alle os midt imellem.
De grønne oaser er efterhånden forsvundet i Havdrup, der bygges på hvert et græsstrå. Mit håb er at infrastrukturen i fremtiden bliver udviklet i overensstemmelse med landsbylivet, at vi i fremtiden bevarer det Havdrup vi kender og holder af.
Det specialiserede børn – ungeområde vokser eksplosivt i Solrød. Derfor er der behov for en målrettet faglig indsats. Jeg vil kæmpe for at skabe de bedste rammer på specialområdet, så både børn, unge og voksne får bedre livskvalitet. Mennesker med handicap og psykisk sårbarhed har i alt for mange år levet en skyggetilværelse i Solrød. Hvor der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til deres perspektiver på eget liv og de udfordringer og barrierer, der begrænser dem i at leve et liv på lige fod med andre. Vi skal bruge flere ressourcer på forebyggelse og tidlig indsats og en værdig faglig sagsbehandling, så vi sikre livskvalitet og retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed. Vi skal styrke de pårørendes vilkår. Mange kæmper for deres barn eller ægtefælle, der har brug for støttebehov, som kommunen skal levere. Mange pårørende føler sig overbelastet og nedslidte, fordi de udover skal være omsorgsperson også skal være tovholder i et komplekst offentligt system.
Solrøds børn er en investering i fremtiden. De seneste år har udviklingen kun gået en vej mod større og større enheder. Institutionslivet er så skrabet og besparet, at vi taber flere og flere børn på gulvet. Samtidig skal vi kunne rumme børn med psykisk sårbarhed og handicap, med oftest meget begrænset støtte. Det er hverken værdigt for børnene eller det pædagogiske personale. Jeg vil kæmpe for at overgangen fra vuggestue til børnehave først bliver ved det 3. år. Vi skal sikre bedre normeringer – lige fra vuggestuen, børnehaven og til alle skoler i Solrød. Der skal arbejdes for en bedre inklusion i folkeskolen og vi skal stoppe med at tvangsinkluderer børn og unge. For alle børn i Solrød kommune skal have de bedste vilkår, for at kunne klare sig godt i fremtiden.
Lige såvel, som vores børn skal have den bedste start på livet – skal vores ældre have den bedste pleje efter et langt og hårdtarbejdende liv. Der er sket en kæmpe udvikling på ældreområdet – eller nærmere en afvikling. Fordi der er skåret ned og ned – og i årtier er den nære varme pleje presset ned i diverse Excel – ark og systemer. Vi skal blive bedre til at skabe et godt og trygt ældreliv for den enkelte. De ældre i dag på vores plejehjem bliver ofte rigtig gamle og dermed også rigtig dårlige, og mange bliver demente. Det, der i dag er brug for er, tid, hjerterum, ro, omsorg, nærhed og en nænsom hånd. – Ældre skal ses som en ressource og ikke et problem. Jeg mener, at samfundet skal bedømmes på, hvordan vi behandler de svageste.
Pleje og omsorg af ældre, syge og handicappede er en offentlig opgave, som aldrig bør opfattes som en byrde. Men derimod som en kær opgave og som vi skal varetage med glæde. Vi skal sikre, at de svageste borgere har et værdigt og trygt liv. Vi skal hele tiden arbejde på at forbedre forholdene for ældre, syge og handicappede.
Helle Zelasny kandidat for Dansk Folkeparti KV21
Vi kan mere, også for flygtninge!!
Der har meget længe været et berettiget ønske fra Solrød Kommunes mange idrætsforeninger om at få bygget en ny og moderne idrætshal. Kapaciteten er voldsomt presset, og idrætsorganisationerne har været inddraget i en omfattende proces, der skulle kortlægge, hvordan en ny hal skulle se ud.
Søndag indgik Det Konservative Folkeparti, Venstre, HavdrupListen og Liberal Alliance en ny konstitueringsaftale, der gør Emil Blücher (LA) til borgmester og Niels Hörup (V) til viceborgmester. Morten Scheelsbeck (K) bliver formand for et nyoprettet kultur-, idræt- og fritidsudvalg, og Mads Silberg (K) bliver næstformand i Familie- og Uddannelsesudvalget.
Jeg er 38 år, og jeg gik i skole i Taastrup i 90´erne. Dengang fungerede den typiske undervisning på den måde, at jeg og alle andre elever sad ved hvert vores lille bord og havde nøjagtigt de samme bøger i de samme fag, og vi arbejdede på samme tid med de samme ting.
Du har nu chancen for at ændre på tingenes tilstand i Solrød Kommune.
Den biologiske alder bestemmer, hvornår vi kan gå på pension, men ikke, hvornår den enkelte får behov for hjælp. Når det sker, skal pleje og omsorg være tilgængelig og værdig - det skylder vi vore ældre medborgere.
Trafik og støj skal nedbringes i Solrød. Støj og trafik er ifølge WHO en “stille dræber". Støj angriber velvære og helbred med risiko for stress og hjertekar-sygdomme. 3000 borgere i Solrød er støjplaget. Og antallet vil stige viser målinger. VoresSolrød vil arbejde for ansvarlig forandring.