STRANDENS HUS BLIVER TIL VIRKELIGHED

13. september 2021

Det samlede "projekt Strandens Hus" består dels af en kommunal del med en bebyggelse til foreninger foruden offentlige toiletter, parkering og grønne områder og dels en privat del i form af en selvstændig bygning med en restaurant/café med tilhørende iskiosk.

Det er foreningshuset, den kommunale del, der nu sættes i gang, og her forventes kajak, sejlsport, vinterbadning og andre vand- og strandaktiviteter at kunne udfolde sig fra primo 2023.

Projektets del to, den private del må dog vente. Tanken var, at kommunen skulle udleje en grund, hvor en privat aktør kunne opføre en bygning til formålet. Der har været én udbudsproces herfor, men det lykkedes ikke her at finde en privat aktør.

Processen for Strandens Hus har været lang og ikke uden besværligheder – som det kan forekomme, når flere interesserede skal tilgodeses, og den bedste løsning for fællesskabet skal findes. Blandt andet måtte projektet sættes lidt på pause, fordi lokalplanen for området blev påklaget. Planklagenævnet gav dog ikke klager medhold.

I Venstres valgprogram fra 2017 indgik bedre faciliteter ved stranden. Vi skrev: “Venstre vil arbejde for, at der etableres et fælles hus for sports- og foreningsaktiviteter ved stranden, så denne del af vores idrætsliv får de bedste betingelser”.

Derfor skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi er glade for, at det netop er foreningshuset, som nu er på vej.

Forud herfor er der, særligt i regi af grundejerforeningen, ydet en stor indsats for at fremme sagen – en værdifuld indsats og et kæmpe engagement, som vi virkelig påskønner.


Med venlig hilsen

Lene Stevnhoved
Byrådsmedlem

Medlem af Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Venstre i Solrød


Flere artikler

Vi skal være fælles om at udvikle Solrød

16-09-2021
PRESSEMEDDELELSE FRA SF SOLRØD

Derfor vil Konservative have en ny daginstitution i Solrød Kommune

16-09-2021
Vi ønsker en helt ny, integreret daginstitution

BARNETS STEMME I BYRÅDET

16-09-2021
Lil Lyrstrand på 35 år er kandidat til kommunalvalget 2021 for lokallisten VoresSolrød.

Svømmehallen er åben i efterårsferien

16-09-2021
Solrød Svømmehal er åben for vandglade gæster i uge 42.

Ny krimiserie fra svenske Kristina Ohlsson

16-09-2021
Bestseller Kristina Ohlsson er ude med Strindbergserien: en ny nordisk krimiserie, der foregår ved den svenske vestkyst.

Lokalplanforslag sætter rammerne for ny hal ved SIC og muligt nyt klubhus

16-09-2021
Lokalplanforslaget, der skal gøre det muligt at bygge en ny idrætshal ved Solrød Idrætscenter, som skal skabe endnu bedre rammer for fællesskaber og samhørighed, er nu i høring. Lokalplanforslaget gør det også muligt for Solrød FC at etablere et nyt klubhus.

Succes med dannelsesstrategier kræver reelle normeringer

13-09-2021
Solrød Kommune har lanceret en dannelsesstrategi. Børns dannelse kræver nærværende voksne, men Solrød Kommune foretager igen nedskæringer på børneområdet – Hvordan hænger det sammen?

September: Top 10 reserveringer

13-09-2021
Se Solrød Biblioteks mest populære voksenbøger her.

Oktoberfest i Solrød Center

13-09-2021
Find din indre tyroler frem og kom til Oktoberfest i Solrød Center! Sussi & Leo og DJ Tyrol garanterer den ultimative tyrolerfest.Vi gentager succesen fra sidste år. Giv den fuld gas med lederhosen, dirnl-kleid, tyrolerhat og øl i kander.

UNIKKE NATURPERLER I SOLRØD

13-09-2021
Solrød er begunstiget med en stor kyststrækning, og stranden bruges hver dag af mange Solrødborgere til rekreative formål. Det samme gør sig gældende for Kalkgraven og Staunings ø mv. I Venstre er vi optaget af, at flest mulig borgere har gode adgange til naturen.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online