Den mobile politistation kommer til Solrød Kommune

26. august 2021

Den mobile politistation fra Midt- og Vestsjællands Politi kommer tre gange inden for de næste uger til Solrød kommune i anledning af samarbejdet mellem politiet, Solrød Kommune og Bo Trygt om at nedbringe antallet af indbrud og øge trygheden i kommunen.

Borgerne i Solrød vil i løbet af de næste tre uger få mulighed for at besøge den mobile politistation fra Midt- og Vestsjællands Politi. Den mobile politistation kommer til kommunen på disse datoer og i følgende tidsrum:

 Torsdag den 26. august 2021 kl. 15.00 – 18.00 i Havdrup (ved supermarkedet Super Brugsen)
 Torsdag den 2. september 2021 kl. 15.00 – 18.00 i Solrød Centret (ved den runde scene)
 Torsdag den 9. september 2021 kl. 15.00 – 18.00 i Solrød Centret (ved den runde scene)

Den mobile politistation vil som minimum være bemandet med politipersonale og en civil forebyggelsesmedarbejder fra Midt- og Vestsjællands Politi samt en forebyggelsesekspert fra Bo Trygt. 




Medlemmer fra lokalrådet i Solrød og projektlederen for denne indbrudskampagne i Solrød vil tillige være til stede de to første datoer i hhv. Havdrup og Solrød Centret.

Alle interesserede kan derfor kigge forbi og få gode råd og information om indbrudsforebyggelse og om, hvordan du kan skabe generel tryghed i dit boligområde. Du kan også høre om fordelene ved nabohjælp og få inspiration til tekniske løsninger, der kan gøre din bolig mere sikker.

Baggrunden for turneen med den mobile politistation er en udløber af den partnerskabsaftale, som i starten af marts i år blev indgået mellem Midt- og Vestsjællands Politi, Solrød Kommune og Bo Trygt. Formålet med aftalen mellem parterne er at styrke samarbejdet om at forebygge indbrud i privat beboelse, styrke nabofællesskaberne samt øge trygheden i kommunen.

 

Status på indbrud i privat beboelse 

Siden indgåelse af partnerskabsaftalen i starten af marts måned og frem til slutningen af august er der i denne periode anmeldt 65 indbrud i privat beboelse i Solrød Kommune.

To tredjedele af indbruddene i denne periode er begået i sommermånederne fra medio juni til medio august, hvor flere boliger end normalt formodes at være efterladt tomme i forbindelse med beboernes ophold eller ferie uden for egen bolig. Også i ugen omkring påske blev der anmeldt et større antal indbrud i Solrød end normalt i kommunen.

En af de oftest anvendte metoder for indbrudstyven til at skaffe sig adgang har i denne periode været via et vindue, der enten er blevet opbrudt, har fået knust ruden eller afmonteret rudens glaslister. Herefter har det været muligt for indbrudstyven at række ind, således at vinduet kunne lukkes op, så indbrudstyven kunne kravle ind i boligen.

Antallet af indbrud i privat beboelse er på samme niveau sammenlignet med de to foregående år. Kommunen har dermed på nuværende tidspunkt samlet set ikke oplevet det fald i indbrud i private boliger, som statistikken for indbrud generelt viser.

I de første knap otte måneder af 2021 er der anmeldt i alt 77 indbrud mod 73 i samme periode i 2020 og 75 indbrud i 2019.
 
Politiet opfordrer derfor borgerne til at gøre sig nogle overvejelser omkring sikring af egen bolig samt eventuelt tilmelde sig den tryghedsskabende Nabohjælps-ordning. I den anledning kan man aflægge den mobile politistation et besøg en af dagene, så man kan få inspiration til sikring af egen bolig og få sig et godt, generelt råd til at styrke nabofællesskaberne f.eks. ved tilmelding til Nabohjælp, så trygheden i eget lokalområde kan øges. 

Der er også mulighed for blot en uforpligtende snak med politiet i øjenhøjde, når den mobile politistation kommer til Solrød Kommune.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi


Flere artikler

Narkokørsel – Tåstrupvej, Solrød Strand

14-10-2021
Kl. 01:33 standsede politiet en personbil i rundkørslen ved Cementvej, da bilen kom til stedet ad Tåstrupvej.

Narkokørsel i lastbil – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

14-10-2021
Kl. 21:17 standsede færdselspolitiet en lastbil til nærmere kontrol af fører og køretøjet på motorvejsrastepladsen i Karlslunde.

Narkokørsel, frakendt kørekort og kniv i bilen – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

11-10-2021
Kl. 11:30 kørte en betjent fra Færdselsafdelingen på Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde mod nord, da føreren af en varebil gjorde sig uheldigt bemærket, da han talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Politiet stoppede bilisten, som viste sig at have flere langt alvorligere færdselsforseelser på samvittigheden.

Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

07-10-2021
Kl. 11:20 stoppede en politipatrulje en bilist på Karlslunde Rasteplads i sydgående retning.

Uromagere havde hash på sig – Birkevænget, Jersie, Solrød Strand

07-10-2021
Kl. 14:12 anmodede DSB om assistance fra politiet på Jersie S-station, idet DSB via videoovervågningen af stationsområdet kunne se flere unge mænd ved elevatoren.

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

07-10-2021
Kl. 08:48 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld, hvor tre bilister var involveret.

Fire narkokørsler i tonstunge lastbiler

04-10-2021
Færdselsafdelingens tungvognscenter Øst foretog i denne uge kontrol af tunge køretøjer ved Køge Transportcenter og på Køge Bugt Motorvejen i Greve. På bare tre dage standsede politiet i den forbindelse hele fire narkopåvirkede lastbilchauffører bag rattet på de tonstunge køretøjer.

Spirituskørsel – bil beslaglagt – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

04-10-2021
Kl. 02:42 anholdt og sigtede politiet en 41-årig kvinde fra den østlige del af Faxe kommune for spirituskørsel i en personbil.

Kørsel uden førerret – bil beslaglagt – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

04-10-2021
Kl. 10:30 sigtede færdselspolitiet for fjerde gang inden for blot en måned en 39-årig mand fra Asnæs for at være fører af en personbil, selv om han ikke havde nogen førerret.

Dømt for grov hvidvask efter snyd over for pensionister

30-09-2021
En nu 31-årig mand fra Greve blev onsdag i Retten i Roskilde idømt ubetinget fængsel på 1 år og 3 måneder for bl.a. hvidvask af særlig grov beskaffenhed for ca. 800.000 kr.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online