Om politiske forslag i et valgår: Er det bare valgflæsk?

2. august 2021

Vi bliver tit mødt af spørgsmål som “Hvorfor har I ikke foreslået det før?" og “Er det ikke bare noget, I foreslår, fordi det er valgår?" Og det er helt retfærdige spørgsmål at stille, og det svarer vi meget gerne på.

Det Konservative Folkeparti har siddet i byrådet siden oprettelsen af Solrød Kommune i 1970, og der er mange ting, vi tidligere har foreslået - også mange gange - og så er der ting, som er nye forslag.

Vi udvikler løbende politik
Vi har altid vægtet den politiske udvikling højt, og vi debatterer hele tiden udviklingen og kommer med forslag, der svarer til nutiden og ikke mindst til fremtiden. Vi er et politisk parti, der løbende justerer og opdaterer vores politik i forhold til, hvad vi mener, at indbyggerne i kommunen har brug for. Det er vores opgave, og det er vores ansvar.

Vi bliver sommetider kritiseret for at komme med forslag i valgår, men det er egentlig en skør kritik - for det er jo netop i valgår, at vi for alles skyld bør være ekstra præcise på, hvad vi vil med kommunen. Det er i valgår, at vælgerne skal være helt sikre på, hvad de kan regne med at få for en konservativ stemme. Det er i hvert fald vores tilgang til politik.


Foto: Jeff Duckett

Samfundet udvikler sig, og Solrød Kommune udvikler sig
Heldigvis. Det betyder også, at vores politik udvikler sig. Det seneste halve år er vi eksempelvis kommet med konkrete forslag om blandt andet flere seniorboliger, en ny strandbørnehave, deltidspladser i dagtilbuddene og implementering af livetransmission fra byrådsmøderne. Er det så forslag, der kun kommer, fordi vi er i et valgår? Nej, det er det ikke. Det er forslag, der kommer, fordi vi vurderer, at vi har brug for det i Solrød Kommune - fordi udviklingen går i den retning. Men forslagene er særligt relevante at komme med i netop valgår.

Vi er - hvis vi selv skal sige det - helt klart det parti i Solrød Kommune, der kommer med flest nye politiske forslag. Det er vi faktisk stolte af, for det giver vælgerne bedre muligheder for at måle og veje os, og det er i vores øjne det, politiske valg handler om.

Af Jan Færch og Morten Scheelsbeck, byrådsmedlemmer, Det Konservative Folkeparti, Solrød Kommune


Flere artikler

Vi skal være fælles om at udvikle Solrød

16-09-2021
PRESSEMEDDELELSE FRA SF SOLRØD

Derfor vil Konservative have en ny daginstitution i Solrød Kommune

16-09-2021
Vi ønsker en helt ny, integreret daginstitution

BARNETS STEMME I BYRÅDET

16-09-2021
Lil Lyrstrand på 35 år er kandidat til kommunalvalget 2021 for lokallisten VoresSolrød.

Svømmehallen er åben i efterårsferien

16-09-2021
Solrød Svømmehal er åben for vandglade gæster i uge 42.

Ny krimiserie fra svenske Kristina Ohlsson

16-09-2021
Bestseller Kristina Ohlsson er ude med Strindbergserien: en ny nordisk krimiserie, der foregår ved den svenske vestkyst.

Lokalplanforslag sætter rammerne for ny hal ved SIC og muligt nyt klubhus

16-09-2021
Lokalplanforslaget, der skal gøre det muligt at bygge en ny idrætshal ved Solrød Idrætscenter, som skal skabe endnu bedre rammer for fællesskaber og samhørighed, er nu i høring. Lokalplanforslaget gør det også muligt for Solrød FC at etablere et nyt klubhus.

Succes med dannelsesstrategier kræver reelle normeringer

13-09-2021
Solrød Kommune har lanceret en dannelsesstrategi. Børns dannelse kræver nærværende voksne, men Solrød Kommune foretager igen nedskæringer på børneområdet – Hvordan hænger det sammen?

September: Top 10 reserveringer

13-09-2021
Se Solrød Biblioteks mest populære voksenbøger her.

Oktoberfest i Solrød Center

13-09-2021
Find din indre tyroler frem og kom til Oktoberfest i Solrød Center! Sussi & Leo og DJ Tyrol garanterer den ultimative tyrolerfest.Vi gentager succesen fra sidste år. Giv den fuld gas med lederhosen, dirnl-kleid, tyrolerhat og øl i kander.

UNIKKE NATURPERLER I SOLRØD

13-09-2021
Solrød er begunstiget med en stor kyststrækning, og stranden bruges hver dag af mange Solrødborgere til rekreative formål. Det samme gør sig gældende for Kalkgraven og Staunings ø mv. I Venstre er vi optaget af, at flest mulig borgere har gode adgange til naturen.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online