Grafik er også kunst – se selv!

29. juli 2021

Udstilling Solrød Bibliotek og Kulturhus i august

I august udstiller billedkunstner Karoline Thirslund, Solrød Strand sine grafiske værker i Solrød Bibliotek og Kulturhus. Vi har spurgt til Karoline Thirslunds kunstneriske løbebane herunder om den spændende verden, der åbner sig for en kunstner, når man kaster sig over den grafiske udtryksform.

 

”Jeg har tegnet og malet hele mit liv, og løbende fået undervisning af forskellige kunstnere, bl.a. på Brandbjerg Kunsthøjskole, Kunsthåndværkerskolens keramiske linje og forskellige kurser; men bortset fra det, betragter jeg mig selv som autodidakt”, fortæller Karoline Thirslund og fortsætter:
”Jeg har i mange år malet med akryl på lærred, men i 2019 genoptog jeg det grafiske tryk, efter jeg havde været på et kursus i collografi (paptryk) hos Vibeke Frost på Kratgården”.

”Grafikken startede jeg med i 80´erne, hvor jeg var med til at stifte en grafisk kunstforening under Skitsesamlingen i Køge. Vi havde et stort værksted i et kælderlokale på Ølby skole, og her fik vi undervisning af grafiker Gunnar Nielsen, som bl.a. lærte os teknikkerne til dybtryk (radering/ætsning)”, fortæller Karoline Thirslund og fortsætter:

”I dag bruger jeg en gammel rullepresse til mine billeder, som er en blanding af højtryk og plantryk. Jeg har siden 2019 eksperimenteret med at udvikle en grafisk metode, hvor jeg i mine monotypier kombinerer forskellige materialer, som pap, plexiglas, linoleum og andre strukturgivende materialer”.

”Temaet i mine billeder kommer helt af sig selv, og er som regel en overraskelse for mig selv. Jeg arbejder abstrakt med fokus på naturen og jordens indre skatte samt verdensrummets mysterium”, afslutter Karoline Thirslund denne samtale som optakt til hendes udstilling.

Udstillingen kan opleves på Solrød Bibliotek og Kulturhus i hele august måned. Her fortsætter bronzestøber Erik Vitcetz sin fine udstilling i montrerne med de flotte bronzefigurer.



Der er fernisering på udstillingen lørdag den 7. august 2021 kl. 11-13.



Flere artikler

Vi skal være fælles om at udvikle Solrød

16-09-2021
PRESSEMEDDELELSE FRA SF SOLRØD

Derfor vil Konservative have en ny daginstitution i Solrød Kommune

16-09-2021
Vi ønsker en helt ny, integreret daginstitution

BARNETS STEMME I BYRÅDET

16-09-2021
Lil Lyrstrand på 35 år er kandidat til kommunalvalget 2021 for lokallisten VoresSolrød.

Svømmehallen er åben i efterårsferien

16-09-2021
Solrød Svømmehal er åben for vandglade gæster i uge 42.

Ny krimiserie fra svenske Kristina Ohlsson

16-09-2021
Bestseller Kristina Ohlsson er ude med Strindbergserien: en ny nordisk krimiserie, der foregår ved den svenske vestkyst.

Lokalplanforslag sætter rammerne for ny hal ved SIC og muligt nyt klubhus

16-09-2021
Lokalplanforslaget, der skal gøre det muligt at bygge en ny idrætshal ved Solrød Idrætscenter, som skal skabe endnu bedre rammer for fællesskaber og samhørighed, er nu i høring. Lokalplanforslaget gør det også muligt for Solrød FC at etablere et nyt klubhus.

Succes med dannelsesstrategier kræver reelle normeringer

13-09-2021
Solrød Kommune har lanceret en dannelsesstrategi. Børns dannelse kræver nærværende voksne, men Solrød Kommune foretager igen nedskæringer på børneområdet – Hvordan hænger det sammen?

September: Top 10 reserveringer

13-09-2021
Se Solrød Biblioteks mest populære voksenbøger her.

Oktoberfest i Solrød Center

13-09-2021
Find din indre tyroler frem og kom til Oktoberfest i Solrød Center! Sussi & Leo og DJ Tyrol garanterer den ultimative tyrolerfest.Vi gentager succesen fra sidste år. Giv den fuld gas med lederhosen, dirnl-kleid, tyrolerhat og øl i kander.

UNIKKE NATURPERLER I SOLRØD

13-09-2021
Solrød er begunstiget med en stor kyststrækning, og stranden bruges hver dag af mange Solrødborgere til rekreative formål. Det samme gør sig gældende for Kalkgraven og Staunings ø mv. I Venstre er vi optaget af, at flest mulig borgere har gode adgange til naturen.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online