Tag på bonderøvsferie på Greve Museum

26. juli 2021

Så er det tid til at finde den indre bonderøv frem

Så er det tid til at finde den indre bonderøv frem, når Greve Museum slår vognportene op for en dejlig bonderøvsferie med nuttede dyr og gammeldags lege.
 
Fredag den 6. august og lørdag den 7. august bliver programmet spækket med alt, hvad bonderøvshjertet begærer, når Greve Museum inviterer til et par hyggelige familiedage i de smukke omgivelser på den gamle, stråtækte bondegård.

Dus med dyrene
Hele familien kan gætte med i hønsebingo, hvor høns fra Roskilde-Sjællands Fjerkræklub skider på bingopladen. Der er også mulighed for at se nuttede kaniner.

Sjove bondelege
I museets legelund kan børn lege sjove bonderøvslege og balancere på halmballerne. Kan man styre sin kæphest, kan man dyste om at vinde den gyldne roset i kæphestekonkurrencen.

Hørværksted og vaskedag
For en ægte bonderøv er der hårdt arbejde, der skal udføres på bondegården. Kom og prøv kræfter med at bryde, skætte og hegle hør, når Det rullende hørværksted kommer på besøg. De viser hørplanten på forskellige stadier, brydning af stråene, skætning og hegling, til hørren er klar til spindepigen, som herefter spinder den fineste hørtråd. Både børn og voksne kan selv få lov til at prøve processen og få det med hjem, som de kan nå at producere på dagen.

Ved den gammeldags pumpe på gårdspladsen kan børn og voksne på egen krop opleve, hvor besværligt det var at vaske tøj, før vi fik vaskemaskiner. Der bruges gammeldags vaskemidler, og selve tøjvasken foregår i zinkbalje med vaskebræt.

Lækker bondemad og drikke kan købes i museets café, men du er også velkommen til at tage din egen madkurv med under armen.


På gårdspladsen på Greve Museum skal der bruges kræfter for at pumpe vandet op med den gammeldags vandpumpe.
 
Praktiske oplysninger
Arrangementet foregår fredag den 6/8 og lørdag den 7/8 kl. 11-15 på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve. 

Pris: 50 kr. pr. person.
Billetten giver adgang til museet og til at prøve alle aktiviteter på dagen. Billetten inkluderer også en lille smagsprøve på bondemad. Billetter kan købes på grevemuseum.dk.




Flere artikler

Vi skal være fælles om at udvikle Solrød

16-09-2021
PRESSEMEDDELELSE FRA SF SOLRØD

Derfor vil Konservative have en ny daginstitution i Solrød Kommune

16-09-2021
Vi ønsker en helt ny, integreret daginstitution

BARNETS STEMME I BYRÅDET

16-09-2021
Lil Lyrstrand på 35 år er kandidat til kommunalvalget 2021 for lokallisten VoresSolrød.

Svømmehallen er åben i efterårsferien

16-09-2021
Solrød Svømmehal er åben for vandglade gæster i uge 42.

Ny krimiserie fra svenske Kristina Ohlsson

16-09-2021
Bestseller Kristina Ohlsson er ude med Strindbergserien: en ny nordisk krimiserie, der foregår ved den svenske vestkyst.

Lokalplanforslag sætter rammerne for ny hal ved SIC og muligt nyt klubhus

16-09-2021
Lokalplanforslaget, der skal gøre det muligt at bygge en ny idrætshal ved Solrød Idrætscenter, som skal skabe endnu bedre rammer for fællesskaber og samhørighed, er nu i høring. Lokalplanforslaget gør det også muligt for Solrød FC at etablere et nyt klubhus.

Succes med dannelsesstrategier kræver reelle normeringer

13-09-2021
Solrød Kommune har lanceret en dannelsesstrategi. Børns dannelse kræver nærværende voksne, men Solrød Kommune foretager igen nedskæringer på børneområdet – Hvordan hænger det sammen?

September: Top 10 reserveringer

13-09-2021
Se Solrød Biblioteks mest populære voksenbøger her.

Oktoberfest i Solrød Center

13-09-2021
Find din indre tyroler frem og kom til Oktoberfest i Solrød Center! Sussi & Leo og DJ Tyrol garanterer den ultimative tyrolerfest.Vi gentager succesen fra sidste år. Giv den fuld gas med lederhosen, dirnl-kleid, tyrolerhat og øl i kander.

UNIKKE NATURPERLER I SOLRØD

13-09-2021
Solrød er begunstiget med en stor kyststrækning, og stranden bruges hver dag af mange Solrødborgere til rekreative formål. Det samme gør sig gældende for Kalkgraven og Staunings ø mv. I Venstre er vi optaget af, at flest mulig borgere har gode adgange til naturen.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online