Sommeren fejres med FortFest på Mosede Fort

22. juli 2021

Søndag den 1. august bliver en stemningsfuld dag, hvor der er noget for alle sanser og alle aldre på fortets grønne græsvolde

Kridt danseskoene og kom til en stemningsfuld dag på Mosede Fort. Der bydes op til dans og til et brag af en kulturfest med teater og en masse gratis aktiviteter.
 
Søndag den 1. august bliver en stemningsfuld dag, hvor der er noget for alle sanser og alle aldre på fortets grønne græsvolde. Programmet byder på teaterforestillinger for både børn og voksne, pop-up restaurant, danseskole, billedværksted og meget mere.

Dagen kommer til at stå i 1920'ernes tegn, når vi sammen udforsker efterdønningerne af 1. Verdenskrig, og hvordan de betydningsfulde år ændrede maden, litteraturen, kunsten og dansen for 100 år siden.



Program for dagen

Forestillingen "Den store krig og skuddene i Sarajevo" for børn over 10 år - kl. 10.00-10.45:

Skuespiller André Andersen tegner Europa op med kridt, som var det en skolegård, og tager publikum med tilbage til 1. Verdenskrig. Børn og voksne får fortalt krigens bedste, barskeste og smukkeste historier i denne formidable forestilling.

Foredrag om dansk litteratur i starten af 1900-tallet - kl. 11.00-11.45:
Med blik for de verdensomspændende begivenheder, der udfoldede sig omkring 1. Verdenskrig, undersøger litteraturformidler, Viggo Ahlgren, den danske litteraturscene i samtiden.

Premiere på forestillingen "Ild og ungdom" - kl. 13.00-14.00:
Tag med på opdagelse gennem nogle af Danmarkslitteraturens mest rørende, forfærdelige og tankevækkende historier om 1. Verdenskrigs store menneskelige omkostninger og omvæltninger.

Danseskole fra de brølende 1920'ere - kl. 11-15:
Per Rock lærer dig dansen charleston, som blev populær efter 1. Verdenskrig. Med 40 a?rs erfaring som professionel danser ved Per Rock alt om dansetrinenes udvikling. Kom med til en sjov danseskole, hvor alle kan være med til at danse, som man gjorde i de brølende 1920'ere.

Billedværksted - kl. 11-15:
Vi eksperimenter med farver og abstraktion, når Olga Ravn fra Billedskolen i Greve viser, hvordan man kan arbejde, som billedkunstnerne gjorde for 100 år siden.

Spil om 1. Verdenskrig - kl. 11-15:
Børnebibliotekar Ulrik Stets Hilden medbringer en håndfuld brætspil om 1. Verdenskrig og viser, hvordan man kan spille sig igennem historien på underholdende vis.

Pop-up restaurant - kl. 11-15:
Få en bid historie serveret af madformidler Jesper Ravn Hansen. Menuen er inspireret af køkkenet anno 1914-1918.

Fortet går i fisk - kl. 11-15:
Mød foreningen Køge Bugt Stenrev og hør om fiskeriets betydning i en krigssituation.

Årets sommerforestilling "Ild og ungdom" er en sammensat historie om at være ung under verdenskrigen - fortalt af en række vigtige stemmer fra den danske krigslitteratur. Der er premiere på forestillingen den 1. august.
 
Praktisk info
Arrangementet finder sted søndag den 1. august kl. 10-16 på Mosede Fort, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve.

Der er begrænset plads til teaterforestillingerne, så der skal bestilles pladsbilletter på mosedefort.dk.

Aktiviteterne på det udendørs område er gratis. Billet til selve udstillingen kan købes på museet. Museet har denne dag åbent kl. 11-16.

Se det fulde program på mosedefort.dk

Arrangementet er en del af Greve Kommunes markering af genåbningen af kultur- og idrætslivet og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.



Flere artikler

Vi skal være fælles om at udvikle Solrød

16-09-2021
PRESSEMEDDELELSE FRA SF SOLRØD

Derfor vil Konservative have en ny daginstitution i Solrød Kommune

16-09-2021
Vi ønsker en helt ny, integreret daginstitution

BARNETS STEMME I BYRÅDET

16-09-2021
Lil Lyrstrand på 35 år er kandidat til kommunalvalget 2021 for lokallisten VoresSolrød.

Svømmehallen er åben i efterårsferien

16-09-2021
Solrød Svømmehal er åben for vandglade gæster i uge 42.

Ny krimiserie fra svenske Kristina Ohlsson

16-09-2021
Bestseller Kristina Ohlsson er ude med Strindbergserien: en ny nordisk krimiserie, der foregår ved den svenske vestkyst.

Lokalplanforslag sætter rammerne for ny hal ved SIC og muligt nyt klubhus

16-09-2021
Lokalplanforslaget, der skal gøre det muligt at bygge en ny idrætshal ved Solrød Idrætscenter, som skal skabe endnu bedre rammer for fællesskaber og samhørighed, er nu i høring. Lokalplanforslaget gør det også muligt for Solrød FC at etablere et nyt klubhus.

Succes med dannelsesstrategier kræver reelle normeringer

13-09-2021
Solrød Kommune har lanceret en dannelsesstrategi. Børns dannelse kræver nærværende voksne, men Solrød Kommune foretager igen nedskæringer på børneområdet – Hvordan hænger det sammen?

September: Top 10 reserveringer

13-09-2021
Se Solrød Biblioteks mest populære voksenbøger her.

Oktoberfest i Solrød Center

13-09-2021
Find din indre tyroler frem og kom til Oktoberfest i Solrød Center! Sussi & Leo og DJ Tyrol garanterer den ultimative tyrolerfest.Vi gentager succesen fra sidste år. Giv den fuld gas med lederhosen, dirnl-kleid, tyrolerhat og øl i kander.

UNIKKE NATURPERLER I SOLRØD

13-09-2021
Solrød er begunstiget med en stor kyststrækning, og stranden bruges hver dag af mange Solrødborgere til rekreative formål. Det samme gør sig gældende for Kalkgraven og Staunings ø mv. I Venstre er vi optaget af, at flest mulig borgere har gode adgange til naturen.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online