Da jeg gik i skole, var jeg tit med skolekammerater hjemme efter skoletid eller i weekenden. Vi hang ud, sagde bandeord, lyttede til musik og lavede sommetider lektier.
Jeg kan huske, at hos nogle familier hang der flotte billeder af småbørn med tårerne løbende som vandfald ned over kinderne. Skolekammeraternes mødre fortalte, at det var stor kunst – og at børnene var henrivende. Lige til at tage ud af billedrammerne og kramme og overøse med kys, sodavand og slik.
Jeg tænkte ikke så dybt over det dengang. Der var andet i livet, der var mere interessant, men jeg kan ikke ryste disse mødres hengivenhed overfor grædende børn af mig, for hvad er det, der spiller harpe på nervestrengene?
Jeg er blevet opmærksom på fænomenet igen i den senere tid. Det ser ud til, at der er opstået en trend, hvor etniske danskere over den første og anden ungdom med hang til stimulanser er begyndt at opsøge flinke og rare indvandrerfamilier, der aldrig i livet kunne finde på at sige fy skamme til en flue. Og disse trendsættere giver sig til at overfuse de helt uskyldige indvandrere, der på brøkdele af sekunder kan aktivere telefonernes video og i øvrigt puffe hulkende børn, der nærmest skriger i rædsel, helt frem i rampelyset.
Hvad gik forud?
Om jeg synes, nogen skal verbalt overfuse indvandrere? Bestemt ikke. Det kunne lige mangle. Så dybt mener jeg ikke, at nogen skal synke.
Har der været kedelige episoder? Ja bestemt. Men hvad gik forud?
Vi ved ikke, hvad der gik forud. Den ene part siger det ene, og den anden part siger det andet. Så længe vi ikke har et uvildigt billede af, hvad der gik forud, så gider jeg ikke se disse videoer, og de krænkede må finde noget andet at blive krænkede over, hvis de vil have min opmærksomhed.
Jeg synes selvfølgelig, at vi alle sammen skal opføre os ordentligt i det offentlige rum. Også teenageknægte.
Også selv om de er af anden etnisk oprindelse end dansk. Jeg kender en ældre dame, der i sine aktive år ikke var sådan at slå ud af kurs. Men nu er hun blevet overforsigtig og ser ned i jorden, når hun går fra sin bil og hen til supermarkedet. Det gør hun for ikke at blive overfuset med skældsord fra en håndfuld af byens utilpassede unge, som det hedder på nydansk.
Et er overfusningerne og de pornografiske referencer. Noget andet er, at der kan komme en dag, hvor de unge knægte, der er i konfirmationsalderen, ikke mener, hun er ydmyg nok eller ikke føler sig respekteret.
Der har jo været en del eksempler på, hvad der så kan ske, men det er ikke breaking news på de landsdækkende kanaler, og det bliver ikke nævnt – eller italesat – fra Folketingets talerstol.
Det er møghamrende ubehageligt at blive overfuset af fulderikker og andre, der hverken har styr på retorik eller motorik. Men så er det heller ikke værre. Tør øjnene og få børnene uden for den verbale skudlinje i stedet for at presse dem frem i forreste frontlinje.
Som tidens trend ruller sig ud, tror jeg, 70’ernes hedeste mode med billeder af grædende børn på væggen bliver det nye sort.
Brian Mørch, Byrådsmedlem Dansk Folkeparti, Solrød