15 nye naturambassadører er klædt på til at fremme biodiversitet i Solrød Kommune

10. juni 2021

15 engagerede borgere i Solrød Kommune er blevet uddannet naturambassadører og med bagagen fuld af viden om biodiversitet og konkrete værktøjer til at støtte naturen, er de nu klar til at skabe mere liv og blomstring på egne og fælles arealer.

Hvilke konkrete tiltag kan vi gøre for at støtte op om den natur, som allerede findes i de grønne områder, og hvordan kan vi med meget få virkemidler skabe bedre natur i vores nærområder? Dét og meget mere er 15 engagerede borgere blevet klogere på hver onsdag aften i maj måned, hvor de har været en del af naturambassadøruddannelsen. Under kyndig vejledning har de lært om biodiversitet, fået konkrete værktøjer og selv gravet, plantet og bygget skjul for at give en kærlig hånd til naturen.

”Viden om naturen er vigtigt, inden man går i gang med at pleje den, og derfor har Solrød Kommune taget initiativ til at uddanne naturambassadører, som kan hjælpe med at udbrede den nødvendige viden om biodiversitet til deres naboer, familiemedlemmer eller bekendte. Derudover bliver naturambassadørerne inviteret til at fungere som bindeled mellem kommunen og lokalsamfundet, når der skal laves større naturprojekter,” siger Maria Astrup Skov, biolog i Solrød Kommune, som står for naturambassadøruddannelsen.


Uddannelsen af naturambassadører er et blandt flere initiativer, som Solrød Kommune har igangsat, som en del af kommunens deltagelse i Miljøministeriets konkurrence ”Danmarks Vildeste Kommune”, hvor landets kommuner skal udvikle de bedste biodiversitetsprojekter. Uddannelsen består af tre moduler og er en blanding af oplæg, debat, opgaver og vidensdeling, som alt sammen skal klæde deltagerne på med viden og inspiration om fremme af biodiversitet i bred forstand. To gange årligt vil Solrød Kommune samle de færdiguddannede naturambassadører for at drøfte ny viden om biodiversitet, lokale naturprojekter og for at skabe et rum for udveksling af erfaring.

”Det var en øjenåbner for mange af deltagerne, at en helt almindelig græsplæne er så fuld af vilde urter, at man alene ved at stoppe græsslåmaskinen ville få en helt fantastisk blomstrende eng. Det er ofte bedre at bevare en gammel plæne end at omlægge den med en udsået frøblanding, og så er det også en billigere måde at skabe natur på,” fortæller Maria Astrup Skov.

Som en del af uddannelsen har alle 15 borgere haft fingrene i jorden og prøvet kræfter med bl.a. at bygge et kvashegn, at grave et minivandhul og bygge pindsvinebo. Derudover har de nye naturambassadører også gravet en grøft til padder og plantet eng-blomster i en have nær Skensved Å, og nu er de alle 15 klar til gennemføre projekter på egen hånd til gavn for biodiversiteten på egne og fælles arealer.

Fakta:

Som en af de første kommuner i Danmark udarbejdede Solrød Kommune i 2014 en detaljeret naturkvalitetsplan for bevarelse af naturen i kommunen. Naturkvalitetsplanen blev i 2020 revideret med konkrete indsatser og inspiration for borgere og virksomheder til fremme af de unikke naturområder og sjældne vilde arter. Hvis du har lyst til at blive en medspiller i indsatsen for en rigere natur, kan du finde inspiration og læse mere i Naturkvalitetsplanen, som du finder på www.solrod.dk.  

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Kom med til modigt Børne- og Ungetopmøde i Solrød Kommune

02-08-2021
Solrød Kommune afholder Børne- og Ungetopmøde i Solrød Idrætscenter torsdag den 16. september 2021 kl. 16-20.15, og du er inviteret med til en aften i modets tegn. Børne- og Ungetopmødet er gratis, og alle er velkomne.

Badning frarådes ved Solrød Strandpark

15-07-2021
Den seneste analyse viser, at badevandet ved Solrød Strandpark ikke lever op til kvalitetskravet.

På nippet til de 100 år: Erfaren elektriker-virksomhed inviterede borgmesteren på kaffe og rundtur

15-07-2021
Gennem snart 100 år har Havdrup-virksomheden W. Johansen Havdrup A/S løst elektrikeropgaver og været med til at uddanne nye generationer af elektrikere. Forleden inviterede virksomheden borgmester Niels Hörup indenfor til en rundtur og en snak om virksomhedens udvikling gennem tiden.

Kom med til modigt Børne- og Ungetopmøde i Solrød Kommune

08-07-2021
Solrød Kommune afholder Børne- og Ungetopmøde i Solrød Idrætscenter torsdag den 16. september 2021 kl. 16:00-20:15, og du er inviteret med til en aften i modets tegn.

Mangel på ferieafløsere skaber mangel på hænder i hjemmeplejen og på Plejecenter Christians Have

08-07-2021
Det er ikke lykkedes at skaffe nok ferieafløsere til Den Kommunale Hjemmepleje og Plejecenter Christians Have - sandsynligvis fordi mange studerende og ledige nu arbejder i test- eller vaccinationscentrene. Det betyder, at der i en periode vil være nogle opgaver, som plejepersonalet ikke har mulighed for at nå.

Etablering af fjernvarme fra Solrød Biogas til Havdrup

01-07-2021
Solrød Fjernvarme arbejder i rundkørslen fra 5. juli 2021 til og med den 8. august 2021.

Arbejde på Gammel Køgevej

01-07-2021
KLAR forsyning renoverer alle spildevandsledninger ind til huse med adresse på Gammel Køgevej.

Asfaltering af Solrød Strandvej

01-07-2021
Solrød Strandvej asfalteres i perioden fra den 8.- 23. juli 2021. Der arbejdes på strækningen mellem Duevej og Solrød Byvej. De 3 rundkørsler asfalteres også.

Ny tilbudsfrist - Er du den nye forpagter af Sportscaféen i Solrød Idrætscenter?

01-07-2021
Solrød Kommune søger en forpagter til caféen i Solrød Idrætscenter fra 16. august 2021 for de næste 5 år.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online