Skal vi ikke have lidt mere liv på Strandvejen?

3. maj 2021

Har I nogensinde gået en tur langs Strandvejen i Hellerup? Der er alle mulige forskellige forretninger i stueetagerne, og på første og anden sal er der boliger. Hvis man går langs vejen bare 200 meter, kan man uden problemer tanke op af både tøj, brugskunst, mad, kaffe, eller hvad man ellers begærer. Kunne det ikke være skønt, hvis vi fik det sådan langs vores strandvej?

Nu er jeg jo hverken arkitekt, forretningsdrivende eller byplanlægger - men jeg kan konstatere, at en strandvej blandet med boliger og butikker giver et summende liv og en naturlig aktivitet, der både tiltrækker mere liv, og som gør det sjovt og hyggeligt. Det må kunne gøres hernede også.

Flere muligheder: Win-win
Solrød Center er fint nok, og det er typisk der, jeg handler - men en levende strandvej med mere liv ville ikke tage livet af centeret. Det ville kun skærpe konkurrencen og tiltrække endnu flere kunder til forretningerne. Det er både godt for de handlende, og det er godt for de forretningsdrivende. Der kommer flere muligheder, og der kommer flere penge i kassen. Win-win.

Vi bliver flere og flere indbyggere i Solrød Kommune alene af den simple årsag, at vi ligger tæt på en voksende millionby, og at vi ganske enkelt bliver flere danskere. Og vi kan ikke som en lille kommune standse hverken befolkningstilvækst eller generel udvikling, selvom vi ville. Og det skal vi heller ikke, for det kan være godt for os, hvis vi ellers tør at spille med og være en del af udviklingen.

Solrød skal have større ambitioner
Så måske var det ved at være på tide, at vi ikke kaprer flere grønne pletter til nye boliger, men at vi i stedet udnytter noget af den bybebyggelse, vi allerede har - og optimerer den for at få skabt liv og stemning omkring et af vores potentielt største aktiver, nemlig Strandvejen.

Det er nok dels et politisk og teknisk spørgsmål om at opdatere lokalplanerne for Strandvejen, så vi kan tiltrække meget strandvejsstemning - men jeg tror også, det er et spørgsmål om, at vi skal have lidt større ambitioner på vores kommunes vegne, og at vi ikke kun skal se os som en sovekommune, hvor folk kun bor.

Lad os have lidt større ambitioner - og visioner - på egne vegne. Det kan faktisk godt blive til noget.



Af Morten Scheelsbeck, byrådsmedlem, Solrød Kommune


Flere artikler

Den 1. maj

03-05-2021
Forhåbentligt er det den sidste 1. maj i denne omgang, som er præget af Corona

Stressramte i Folketinget

19-04-2021
Folketingsmedlemmers brug af sygeorlov burde tages op til revision.

Radio Loud

12-04-2021
Farvel til en succes og goddag til en fiasko

Konservative siger nej til bilfri søndage i Solrød Kommune

08-04-2021
Det klinger lidt 70´er- og oliekriseagtigt, men det er ikke desto mindre nu den socialdemokratiske regerings politik, at de danske kommuner - herunder Solrød Kommune - skal have lov til at indføre bilfri søndage, hvis de vil det. Men det vil Det Konservative Folkeparti ikke være med til.

Trafikstøjen i Solrød glemmes totalt i S-regeringens infrastrukturplan

08-04-2021
Selvom den motorvej, der stryger lige igennem skønne Solrød Kommune, er en af landets absolut mest trafikerede og dermed mest støjplagende veje, er den blevet totalt glemt i den nye infrastrukturplan, som S-regeringen præsenterede torsdag. Og det er for dårligt.

VM i Qatar

05-04-2021

Brug feriepengene i vores lokale butikker

25-03-2021
Af Jan Færch, konservativ borgmesterkandidat og byrådsmedlem i Solrød Kommune


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online