Valgkampen kommer, når den kommer og ikke før

Hvem gider høre om kommunalvalg nu? Foråret er over os, og lige om hjørnet venter sommeren med ferie, plasken i bølger, bøffer på grillen og lune sommeraftener.

Alligevel sker der noget i det politiske buskads. Rundt omkring ser man håbefulde kandidater, der profilerer sig og fortæller om alle de gode gerninger, de vil gøre, hvis de finder nåde for vælgernes dom.

Man ser såmænd også kandidater uden en kinamands mulighed for at få stemmer udover familiens og vennekredsen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg færdes ret meget på Facebook – både som byrådspolitiker, som formand for Landsforeningen Non Halal men også som privat borger med parcelhus i Jersie Strand, familie og tanker om, hvad der skal stå på aftensbordet i morgen.

Selv om kalenderen siger april, og kommunalvalget først er til november, får jeg små hints om, hvad min valgkamp vil bringe. Svaret er, at det aner jeg da ikke. Det er noget, jeg vil tage stilling til, når valgkampen nærmer sig.

Jeg står, hvor jeg altid har stået

Når det er sagt, skal det også siges, at jeg selvfølgelig står, hvor jeg – og mit parti – altid har stået. Nemlig på børnenes side, på de ældres side og selvfølgelig også på de svages side.

Hvem er svag, kan man med rette spørge, og uden at gå i alt for mange detaljer, vil jeg sige at det er dem, der ikke kan få en hverdag til at hænge sammen. Det kan være på grund af sygdom, arbejdsløshed, misbrug eller måske ensomhed. Og nej, jeg tror ikke, man kan gøre ret meget ved at sende flere penge efter dem.

Penge kan lune og afhjælpe noget akut, men måske skal der noget andet og mere til.

De frivillige gør et kæmpe arbejde, og jeg synes, vi skal lytte noget mere til dem og høre, hvad de har haft succes med, og hvad de råder til at holde sig langt væk fra.

Jeg synes, det er vigtigt lige at slå koldt vand i blodet og ikke give sig til at flyve højere, end vingerne kan bære.

Jeg kunne selvfølgelig godt give mig til at love fred på jord og kærlighed mellem folkeslagene samt græssende lam og løver side om side, mens musene ikke længere behøver frygte katte, ugler eller musvåger. Men det ville jo være dumt, ikke sandt.

Om jeg kan få mine mærkesager stemt igennem, afhænger selvfølgelig af, hvem der har behov for at demonstrere, at de er uenige med Dansk Folkeparti, og så er der selvfølgelig også dem, der hypper andre kartofler end mine, og det er jo fair. Faktisk er det selve demokratiets fundament.

Det kunne aldrig falde mig ind at love, at jeg ikke vil beskæftige mig med politik før august. Men et fikst og færdigt valgprogram kommer der ikke. Til gengæld hører jeg gerne på gode ideer til, hvad jeg og Dansk Folkeparti bør tage op, så kom endelig frit frem, hvis du sidder der og tænker ”Hvorfor i alverden ser han ikke på
..”.

Brian Mørch, Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti