Nu kan du blive vaccineret lokalt

8. april 2021

Du kan blive vaccineret i Region Sjællands vaccinationscenter i Aktivitets- og Frivilligcenteret, hvis du har modtaget en invitation og skal vaccineres med den vaccine, som regionen vaccinerer med.

Hvis du har modtaget en invitation til at blive vaccineret, har du nu også mulighed for at booke en vaccinationstid lokalt i Solrød Kommune. Region Sjælland har nemlig åbnet et lokal vaccinationscenter i Aktivitets- og Frivilligcenteret (AFC), som er åbent hver onsdag fra kl. 10-19.

AFC har siden starten af marts været anvendt til vaccination af særligt sårbare borgere, som Solrød Kommune har hjulpet med at bestille tid til, men nu kan du også selv bestille tid til vaccination lokalt.

På de lokale vaccinationssteder bliver der ikke vaccineret med flere forskellige varianter af vacciner, og derfor kan du kun booke en tid, hvis du er valgt til at modtage den vaccine, regionen vaccinerer med i AFC. Fx vaccineres der lige nu kun på de store vaccinationscentre med Moderna, og derfor er det ikke muligt at bestille tid til en vaccination med Moderna i AFC.


Det skal du være opmærksom på
Der er direkte adgang til det lokale vaccinationscenter fra gaden på den side af bygningen, der har facade mod Netto, så du skal ikke gå ind gennem indgangen til Aktivitets- og Frivilligcenteret. Adressen er Aktivitets- og Frivilligcenteret, Solrød Center 85.

Du skal være opmærksom på, at du kun kan booke tid til en vaccination, hvis du har modtaget et brev i e-boks eller som quickbrev, hvis du er undtaget fra e-boks. Du skal dog være opmærksom på, at der er flere borgere, som får brev, end der er vacciner til inden for den nærmeste fremtid. Det vil sige, at du måske skal tjekke www.vacciner.dk flere gange for at se, om der er kommet ledige tider, og at tiderne i AFC kan være booket i lang tid frem.

Samtidig skal du være opmærksom på, at du kun kan booke tid til vaccination i AFC, hvis du skal modtage den vaccine, som regionen vaccinerer med i AFC. Hvis du er indkaldt til vaccination med Moderna, vil du derfor udelukkende lige nu kunne bestille tid på de store vaccinationssteder. Solrød Kommune har ingen indflydelse på, hvilken vaccine, du bliver tilbudt. 

Det er Region Sjælland, der i samarbejde med Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen koordinerer vaccinationsindsatsen, og det er derfor regionen, der bedst kan besvare eventuelle spørgsmål om fx tidsbestilling til vaccinationer.

Du kan kontakte Region Sjællands corona-callcenter på tlf. 70 20 42 22. Du skal dog være opmærksom på, at der må forventes at være lang ventetid til at komme igennem. Telefontiden er mellem 9-12 og 13-19.30 alle dage.

Du kan læse mere om vaccination mod Covid-19 her

Fortsat også testcenter i AFC
Du kan også fortsat blive testet for COVID-19 i Aktivitets- og Frivilligcenteret, som har åbent for testning hver tirsdag og torsdag kl. 10-19. De øvrige hverdage har testcenteret åbent kl. 10-15 

Du bestiller tid til test på www.coronaprover.dk med NemID eller på telefon 70204233.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Tåstrupvej spærres for gennemkørsel i tre måneder

13-05-2021
Mandag den 17. maj 2021 går arbejdet i gang med at sikre Tåstrupvej mod oversvømmelse.

Fjernvarmearbejde i Havdrup

13-05-2021
Som en del af den grønne klimaplan skal Solrød Fjernvarme grave nye ledninger ned i Havdrup for at udbrede overskudsvarme.

Sangerinde optager musikvideo på stranden lørdag

13-05-2021
Ca. 60 personer samles lørdag den 15. maj 2021 to steder på stranden for at optage en musikvideo.

Byråd med appel til transportminister: Hjælp vores støjplagede borgere

13-05-2021
Støjen fra Køge Bugt Motorvejen generer beboere i knapt 3.000 boliger i Solrød Kommune. En problematik, som kommunen i flere år uden held har prøvet at få Vejdirektoratet som ansvarlig myndighed til at reagere på. Solrød Byråd sender derfor en indtrængende appel til transportministeren om at huske Solrød Kommunes støjplagede borgere i den kommende aftale om infrastruktur.

Borgmesteren kiggede forbi virksomheden On Sight Vision

13-05-2021
Borgmester Niels Hörup besøgte forleden som en del af kommunens virksomhedsindsats den lokale virksomhed On Sight Vision, hvor socialt ansvar og udvikling går hånd i hånd.

Regionens testcenter rykker ud af Aktivitets og Frivilligcenteret

10-05-2021
Fra onsdag den 19. maj kan borgere blive PCR-testet i en pavillon på parkeringspladsen ved siden af Aktivitets- og Frivilligcenteret.

Er du den nye forpagter af Sportscaféen i Solrød Idrætscenter?

10-05-2021
Solrød Kommune søger en forpagter til caféen i Solrød Idrætscenter fra 16. august 2021 for de næste 5 år.

Begrænsninger for besøg på Plejecenter Christians Have fjernes

10-05-2021
Beboerrådet på Plejecenter Christians Have har besluttet, at der ikke længere er behov for begrænsninger for besøg.

Ny erfaren sundhedschef til Solrød Kommune

10-05-2021
Den 1. juni 2021 kan Solrød Kommune byde velkommen til 58-årige Ulrikka Klarskov Kjær som kommunens nye sundhedschef.

Solrød Rådhus er lukket

06-05-2021
Solrød Rådhus er lukket for personlige henvendelser til og med 21. maj 2021 som følge af myndighedernes COVID-19-restriktioner.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online