Konservative siger nej til bilfri søndage i Solrød Kommune

8. april 2021

Det klinger lidt 70´er- og oliekriseagtigt, men det er ikke desto mindre nu den socialdemokratiske regerings politik, at de danske kommuner - herunder Solrød Kommune - skal have lov til at indføre bilfri søndage, hvis de vil det. Men det vil Det Konservative Folkeparti ikke være med til.

Det er muligt, at forslaget er noget, der først og fremmest er tiltænkt de større byer, men det sker jo ofte med den slags tiltag, at de griber om sig, og der kan vi godt allerede nu sige, at den debat behøver vi ikke tage yderligere hul på i Solrød Kommune. 

Der er familier, der skal til fodbold eller badminton, på skovtur eller besøge andre familiemedlemmer, og der er seniorer, der skal handle. Danskerne - og solrødborgerne - er i disse tider hårdt nok plagede af restriktioner i forvejen, så der er ingen grund til at indskrænke deres frihed yderligere.



Vi betaler i øvrigt nogle af verdens højeste bilafgifter, og også af den årsag ville det være totalt uretfærdigt, hvis man så samtidig indskrænkede vores muligheder for at bruge bilen, når det er det smarteste.

Det er sundt at tage cyklen, og det er lækkert at gå en tur i forårssolen, men det skal vi ikke tvinge ned over hovedet på folk, hvis det lige passer dem bedst at tage bilen. Vi er generelt tilhængere af mere frihed og mindre tvang - også på dette område.

Så vores stilling er gjort klar, hvis nogen også vil have indført bilfri søndage i Solrød Kommune. Det bliver et pænt nej tak fra konservativ side.

Af Jan Færch og Morten Scheelsbeck, konservative byrådsmedlemmer, Solrød Kommune


Flere artikler

Modige beslutninger

07-06-2021
Solrød Kommune går i front og forsøger at ændre kulturen

Solrøds børn og forældre spørger stadig: #HvorErDerEnVoksenSolrød?

03-06-2021
Svar til Kim Sunesens udtalelser i artiklen "Minimumsnormering i lokale daginstitutioner" Lokalavisen d. 18/5 2021.

Sorteper

31-05-2021

Den 1. maj

03-05-2021
Forhåbentligt er det den sidste 1. maj i denne omgang, som er præget af Corona

Skal vi ikke have lidt mere liv på Strandvejen?

03-05-2021
Har I nogensinde gået en tur langs Strandvejen i Hellerup? Der er alle mulige forskellige forretninger i stueetagerne, og på første og anden sal er der boliger. Hvis man går langs vejen bare 200 meter, kan man uden problemer tanke op af både tøj, brugskunst, mad, kaffe, eller hvad man ellers begærer. Kunne det ikke være skønt, hvis vi fik det sådan langs vores strandvej?

Stressramte i Folketinget

19-04-2021
Folketingsmedlemmers brug af sygeorlov burde tages op til revision.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online