25. marts 2021
Inden sommerferien bliver der sat nye affaldsspande op i Solrød Center, som betyder, at centergæsteren skal sortere i plast, glas og dåser, restaffald og cigaretskodder samtidig med, at de kan sætte pantflasker ved affaldsbeholderne.
Snart er det slut med at smide alt i en skraldespand, når turen går til Solrød Center, og indkøbslisten, slikposen eller mundbindet skal smides ud. Byrådet har nemlig på byrådsmødet den 22. marts 2021 vedtaget, at frigive 400.000 kr. til, at der kan blive sat nye affaldsspande op i den vestlige del af Solrød Center på strækningen fra S-togsbanen til Solrød Bibliotek og Kulturhus og på den anden side af S-togsbanen.
Det betyder, at centergæsterne fremover skal sortere deres affald i plast, glas og dåser samt restaffald samtidig med, at der kommer et rum til cigaretskodder, og der er mulighed for at sætte pantflasker ved beholderne. Affaldsspandene med de tre beholdere bliver placeret, så det er let for alle at komme hen til dem, også for borgere i kørestol. De kommer desuden til at have punktskrift så også blinde og svagtseende kan orientere sig og finde den rigtige beholder. De nye spande bliver formentlig sat op inden sommerferien.
”Vi sorterer allerede alle sammen vores affald på hjemmefronten, og det er kun naturligt, at vi også vænner os til at sortere vores affald, når vi fx skal en tur i centeret. Derfor vedtog parterne bag budgetaftalen i 2021, at vi skal indføre affaldssortering i Solrød, Jersie og Havdrup centre, og det er nu også vedtaget af byrådet. Nu begynder vi i første omgang med en del af Solrød Center, så vi kan danne os nogle solide erfaringer, inden ordningen bliver rullet ud i resten af centeret og i vores to andre centre i Havdrup og Jersie,” siger borgmester Niels Hörup.
Centergæsterne kan blive bedre til at sortere
Allerede nu har Solrød Kommune gjort sig nogle erfaringer med affaldssortering i Solrød Center. Som et forsøg har der nemlig været stillet en af de nye affaldsspande op i Solrød Center henover de seneste tre måneder. Forsøget viser desværre, at det ikke er let for solrødderne at bryde vanen med at smide alt i en skraldespand. De samme erfaringer har andre kommuner gjort sig.
”Det er klart, at det kan være svært at bryde gamle vaner med at smide alt affald i den samme affaldsspand. Solrødderne har dog vist en meget stor vilje og lyst til at sortere på hjemmefronten, så jeg er absolut optimistisk i forhold til, at det også kan lykkes at sortere mere, når vi er i det offentlige rum som fx Solrød Center,” siger Niels Hörup.
Byrådet vedtog også på byrådsmødet, at principperne for sortering i det offentlige rum som forventes snart at komme som et lovkrav, bliver de principper, der videreføres i resten af Solrød Center og de øvrige centre. Desuden besluttede byrådet, at der skal laves en samlet evaluering af brugen af de nye affaldsspande i centeret samt af økonomien i ordningen efter et år.
Kilde: Solrød Kommune
15-04-2021
Falcks walk in kviktestcenter i Havdrup, hvor der testet med den korte vatpind, holder fra mandag den 19. april 2021 åbent fem dage om ugen fra kl. 9-19.
15-04-2021
Parløbet mellem Solrød Kommune og Solrød Gymnasium har altid været stærkt og tæt, og nu har parterne underskrevet en ny, dynamisk partnerskabsaftale, der har grobund i kommunens dannelsesstrategi.
08-04-2021
Du kan blive vaccineret i Region Sjællands vaccinationscenter i Aktivitets- og Frivilligcenteret, hvis du har modtaget en invitation og skal vaccineres med den vaccine, som regionen vaccinerer med.
08-04-2021
Du kan hente dit coronapas på www.sundhed.dk eller app''en MinSundhed.
08-04-2021
På baggrund af en grundig undersøgelse skal det nye byråd i 2022 tage stilling til, om der skal bygges et Borgernes Hus i Solrød Kommune. For at sikre byrådets ønske om en bred inddragelse af borgere i undersøgelsesperioden har Solrød Kommune oprettet en hjemmeside med fakta om det muligt kommende projekt.
05-04-2021
Falcks walk in kviktestcenteret i Solrød Idrætscenter holder fra onsdag den 7. april åbent alle dage fra kl. 9-19. Samtidig kan børn helt ned til 6 år blive testet.
01-04-2021
Der er set en stor ulv tæt ved Tykmosevej i Havdrup, og Solrød Kommune overvejer nu, om Havdrup skal skifte navn tilbage til sit oprindelig navn: Ulvemose Huse.
29-03-2021
Statens Serum Instituts dashboard mandag den. 29. marts 2021 viser et alt for højt antal smittede i Solrød Kommune.
29-03-2021
Både Region Sjællands testcenter i Aktivitets- og Frivilligcenteret og Falcks to walk in kviktestcentre har åbent som normalt henover påsken.
25-03-2021
På grund af situation med coronavirus blev marts måneds byrådsmøde afholdt digitalt.