Nu får Solrød Center et nyt grønt og aktivt mødested

25. marts 2021

Den lidt kedelige plads mellem Genoptræningscenteret, Solrød Bibliotek og Kulturhus og Solrød Rådhus står over for en forvandling, der skal gøre pladsen til en hyggelig og indbydende, grøn oase, hvor borgere i alle aldre har lyst til at opholde sig.

En rekreativ, grøn oase sprudlende af biodiversitet og liv, hvor borgere i alle aldre kan mødes til alt lige fra en spontan hyggesnak og madpakkespisning til planlagt genoptræning. Det er fremtidsplanerne for den lidt kedelige plads mellem Genoptræningscenteret, Solrød Bibliotek og Kulturhus og Solrød Rådhus. Et flertal i byrådet har derfor på byrådsmødet den 22. marts 2021 vedtaget at sætte ca. 6 mio. kr. af til at forvandle pladsen til et hyggeligt og indbydende aktivt mødested, hvor unge som ældre året rundt kan opholde sig i både kort og lang tid til både spontane og planlagte arrangementer.


”Den nye plads er til alle dem, der går en tur i centeret og får lyst til et hvil i smukke, grønne omgivelser. Den er til dem, der er i gang med et genoptræningsforløb i Genoptræningscenteret, som kan lave deres øvelser udenfor på pladsen. Den er til dem, der lige har lånt en god bog eller været til et foredrag på Solrød Bibliotek og Kulturhus, som gerne vil spise den medbragte madpakke omringet af buske og blomster, og sådan kunne jeg blive ved. Kort sagt, dette nye hyggelige mødested er til alle de mange borgere, der dagligt kommer i og omkring Solrød Center, og udover at være et hyggeligt mødested vil pladsen også skabe mere liv i den ende af Solrød Center,” siger borgmester Niels Hörup.

Skitsen til pladsen, der har fået arbejdstitlen ’Solrød Plads’, vedtog et flertal i byrådet allerede i november 2020, og fremtidsplanerne om en grøn og frodig oase er sket på baggrund af drøftelser med en lang række interessenter. Der er kommet input til pladsen fra Solrød Centerforening, Solrød Center grundejerforening, Ældrerådet, Ældresagen, Handicaprådet, Solrød Strand Grundejerforening, Uglegårdsskolen og Solrød Gymnasium, og også Solrød Kommunes afdelinger Genoptræningscenteret og Kultur og Fritid har været inddraget i processen.

Med forvandlingen fra en lidt kedelig plads til frodig og hyggelig grøn oase, går Solrød Plads fra at være et område, som primært bruges som transportzone for gående og cyklende, til at være et sted, hvor borgere året rundt har lyst til at opholde sig med plads til bevægelse og oplevelser. Pladsen får flere forskellige typer af beplantning med bl.a. fokus på biodiversitet og kommer til at indeholde tre hævede elementer med både trapper, loungemøbler og terrassedæk, hvor man fx kan sidde ned eller ligge og slappe af eller være aktiv med fx trappetræning. Det ene hævede element blive et hyggeligt lille springvand, hvor vandet kommer ud af den ”paddehat”, der er en del af det nuværende store springvand på pladsen.  Pladsen skal fungere uanset anvendelse af de omkringliggende bygninger.

Forskønnelsen af pladsen er en del af Helhedsplanen for Solrød Center, som blev vedtaget af et enigt byråd i 2015, og designet kommer derfor til at harmonere med den igangværende renovering af centeret, som i efteråret blev evalueret med et flot resultat.

Det er forventningen, at planerne for pladsen kan projekteres og udbydes i 2. kvartal 2021 og med forventet opstart omkring 1. august 2021.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Snart kan du blive kviktestet fem dage om ugen i Havdrup

15-04-2021
Falcks walk in kviktestcenter i Havdrup, hvor der testet med den korte vatpind, holder fra mandag den 19. april 2021 åbent fem dage om ugen fra kl. 9-19.

Ny partnerskabsaftale mellem Solrød Kommune og Solrød Gymnasium er nu underskrevet

15-04-2021
Parløbet mellem Solrød Kommune og Solrød Gymnasium har altid været stærkt og tæt, og nu har parterne underskrevet en ny, dynamisk partnerskabsaftale, der har grobund i kommunens dannelsesstrategi.

Nu kan du blive vaccineret lokalt

08-04-2021
Du kan blive vaccineret i Region Sjællands vaccinationscenter i Aktivitets- og Frivilligcenteret, hvis du har modtaget en invitation og skal vaccineres med den vaccine, som regionen vaccinerer med.

Sådan finder du dit coronapas

08-04-2021
Du kan hente dit coronapas på www.sundhed.dk eller app''en MinSundhed.

Ny hjemmeside: Information om Borgernes Hus samlet et sted

08-04-2021
På baggrund af en grundig undersøgelse skal det nye byråd i 2022 tage stilling til, om der skal bygges et Borgernes Hus i Solrød Kommune. For at sikre byrådets ønske om en bred inddragelse af borgere i undersøgelsesperioden har Solrød Kommune oprettet en hjemmeside med fakta om det muligt kommende projekt.

Snart kan du blive kviktestet alle dage i Solrød

05-04-2021
Falcks walk in kviktestcenteret i Solrød Idrætscenter holder fra onsdag den 7. april åbent alle dage fra kl. 9-19. Samtidig kan børn helt ned til 6 år blive testet.

Ulven er kommet til Havdrup

01-04-2021
Der er set en stor ulv tæt ved Tykmosevej i Havdrup, og Solrød Kommune overvejer nu, om Havdrup skal skifte navn tilbage til sit oprindelig navn: Ulvemose Huse.

Fejl i antal smittede i Solrød Kommune

29-03-2021
Statens Serum Instituts dashboard mandag den. 29. marts 2021 viser et alt for højt antal smittede i Solrød Kommune.

Du kan også blive testet for covid-19 i påsken

29-03-2021
Både Region Sjællands testcenter i Aktivitets- og Frivilligcenteret og Falcks to walk in kviktestcentre har åbent som normalt henover påsken.

Her kan du se byrådsmødet fra den 22. marts

25-03-2021
På grund af situation med coronavirus blev marts måneds byrådsmøde afholdt digitalt.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online