Nyt tiltag mod indbrud ser dagens lys i Solrød

4. februar 2021

Solrød Strands Grundejerforening opruster i kampen mod indbrud og er netop nu ude med en ny og forbedret ordning til alle foreningens medlemmer.

Siden 2011 har Grundejerforeningen SSG tilbudt medlemmerne en frivillig kollektiv vagtordning, som har været med til at nedsætte mængden af indbrud i strandområdet, når man sammenligner med andre tilsvarende områder i Sydkystområdet. Ordning har i dag godt 700 medlemmer, og man har nu indgået en ny og forbedret aftale med et nyt vagtfirma.

Om årsagen hertil fortæller næstformand i Grundejerforeningen Bjørn-Erik Jørgensen:
”Bestyrelsen for SSG har mistet tilliden til den tidligere operatør, og derfor har vi opsagt den gamle aftale til ophør 31. december 2020. Bestyrelsen har indgået en ny aftale med et af landets største vagtselskaber Securitas, som startede den 1. januar 2021.

Det giver os en masse nye fordele, og derfor bør der ikke være så meget at betænke sig på, hvis man vil opnå en ekstra sikkerhed mod indbrud i sin bolig”, fastslår Bjørn-Erik Jørgensen.

Alle nuværende medlemmer af vagtordningen har nu i deres brevkasse modtaget et klistermærke med logo og teksten Securitas Områdevagt. Dette klistermærke bedes monteret på brevkassen.

I de nye sikkerhedstiltag vil der være er ét kørende tilsyn i døgnet på alle veje med mindst 5 tilmeldte medlemmer, og til forskel fra tidligere dokumenteres hver kørsel på disse veje ved scanning af en stregkode langt nede på vejen. Det daglige tilsyn lægges morgen, middag, aften eller nat – og altid på skiftende tidspunkter. Er man mindre end 5 tilmeldte på en vej, vil der være tale om ét ugentligt tilsyn.

At det nytter, blev bevist mandag den 18. januar. Klokken 00:33 antastede vægteren to mørkklædte og tildækkede mænd på Gl. Køgevej ved Hellevej og Tangvej. De bad ham skride, men han blev i området, hvorefter de forlod stedet. Umiddelbart efter opdagede han en opbrudt Porsche på en nærliggende vej. Han tilkaldte politiet, der vækkede bilens ejer. Ejeren skriver følgende til SSG:

”Instrumentbordet i bilen var skilt ad, så tyvenes hensigt var at stjæle bilen - og det fik vagten stoppet. Vagten var så venlig at blive, efter politiet var gået, og holde vagt ved bilen, indtil SOS Dansk Autohjælp kom og hentede den på et fejeblad. Stor ros til Securitas, politiet og SOS Dansk Autohjælp.
Vi er meget tilfredse med den nye ordning.”

Der er også oprettet et særligt ”Solrødnummer” med tilhørende kodeord, som kan bruges til telefonisk tilkald af en sikkerhedsvagt. Desuden vil der også være mulighed for at tilkoble sin egen alarm til Securitas’ kontrolcentral efter nærmere aftale med boligens nuværende alarminstallatør.

For blot 40 kr. om måneden er det nu muligt at sikre sin bolig ekstra godt mod indbrud og hærværk, og samtidig opnå en tryghed i hverdagen. Vagtordningen dækker hele strandområdet i Solrød, så man behøver ikke være medlem i Solrød Strands

Grundejerforening for at være med i vagtordningen. Læs mere om de mange fordelesamt tilmelding på www.ssgsolrod.dk



Flere artikler

Er du klar til morgensang igen?

20-01-2022
Sangglade borgere inviteres til fælles morgensang. Alle kan være med! Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er de eneste forudsætninger.

Vi søger frivillige til livestream

20-01-2022
Solrød Bibliotek og Kulturhus søger frivillige til at afvikle livestreamede naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet.

Lette bøger for voksne via eReolen

20-01-2022
En ny side på eReolen til dig, der ikke er en stærk læser eller er ved at lære dansk.

Skal man neje? - et kærligt portræt af Danmarks dronning

20-01-2022
I Skal man neje? gives ordet til nogle af de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet.

TEATERKONCERT 2022

17-01-2022
Uanset, om du går på Solrød Gymnasium eller ej, så vær klar til billetkøb her på deres hjemmeside! I uge 3 starter billetsalget til vores legendariske TEATERKONCERT.

F for Får-dag

17-01-2022
Kom til workshop og lav din egen karakter fra F for Får universet. Målgruppe: 4-12 år.

Farverig Fredag: Vinterrystekugler

17-01-2022
Kom og lav din egen vinterrystekugle på Solrød Bibliotek og Kulturhus. Målgruppe: 4-12 år.

Froms kapel - koncert og fællessang

17-01-2022
Kom til en musikalsk aften med trioen Froms Kapel: Mette From (sang og violin), Jesper From (klaver) og Michael S. Petersen (kontrabas).

Mød Solrød bamserne

13-01-2022
Fastelavn er en årlig dansk tradition og vi har inviteret Solrød Bamserne til at komme og være med. Mød dem i centergaden kl. 10:30–14:00.

Hjertets Sang – Om at være i nuet

13-01-2022
Sanger, sangterapeut og stresscoach Anne Ryom præsenterer et interaktivt musikalsk foredrag.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online