Støt op om din fodboldklub i en svær tid

4. februar 2021

Mange fodboldklubber kæmper i øjeblikket særligt hårdt efter snart et år med corona-udfordringerne på slæb. Vi opfordrer til, at alle medlemmer støtter op om deres lokale fodboldklub, hvad end det handler om at bidrage med frivillig hjælp eller kontingentbetaling.

Måske har du allerede modtaget en kontingentopkrævning fra din fodboldklub i år? Ellers kan det være du gør det i den kommende tid…

 

Lige umiddelbart kunne man godt tænke, at en opkrævning er lidt malplaceret, for hvad får du egentlig for de penge lige nu? Muligvis ikke ret meget, da aktiviteterne i fodboldklubberne jo er stærkt begrænsede af corona-restriktionerne. Du får i hvert fald ikke det, du plejer - nemlig den ugentlige fodboldtræning, kampe, stævner, træningslejre, fysisk fællesskab osv.


Men hvis du modtager en kontingentopkrævning, vil vi stærkt opfordre dig til at støtte op om din lokale fodboldklub, hvis du på nogen måde kan. Husk, at dit medlemskab ikke kun er et direkte køb af aktiviteten ”fodbold”. Det er nemlig lige præcis et medlemskab af en forening og et fællesskab. Gennem betaling af dit kontingent er du med til at sikre, at der er en fodboldklub at vende tilbage til, når coronaen slipper sit greb i os. Klubberne har brug for medlemmernes opbakning mere end nogensinde.


Frivillig hjælp

Er du én af de mange danskere, der oplever at have ekstra tid på hånden lige nu? Og mærker du en lyst til at bidrage aktivt og skabe noget værdi? Har du tænkt på, om dine kompetencer kunne bruges i din lokale fodboldklub?


En fodboldklub har brug for masser af forskellige kompetencer for at køre godt rundt og udvikle sig. Har du eventuelt noget af følgende, som din fodboldklub ville tage imod med kyshånd:

  • Flair for IT
  • Gode kommunikationsevner
  • Ideer til online events
  • Struktureringssans
  • Et stort lokalt erhvervsnetværk
  • Viden om fundraising

Støt op om din lokale fodboldklub ved at tilbyde din hjælp med stort eller småt – der er brug for alle slags støtte, så vi sammen sikrer, at der er en hel masse af vende tilbage til, når vi må.


Kilde: DBU Sjælland


Flere artikler

SVØM Grandprix afholdes i Solrød

10-06-2021
Kæmpe applaus til Solrød Svømmeklub, som har trådt til som lokalarrangør.

Basketskole 2021

10-06-2021
Sommeren er godt i gang, og basketskolen i Solrød nærmer sig dermed med hastige skridt.

Jubel hos Solrød Comets

10-06-2021
Solrød Kommune imødekommer et stort ønske fra basketklubben Solrød Comets. Gulvet i sportshallen på Munkekærskolen bliver nu udskiftet. En del af kommunens meget aktive Covid-19 indsats, er hurtigt at fremrykke vigtige investeringer i kommunens faciliteter.

Sjællands Mesterskab i Single

10-06-2021
i denne weekend var der finale stævne i sjællandsmesterskaberne. Det skulle afholdes i Dragør, men der blev lukket pga for højt smittetal. Så fredag formiddag fik vi besked om, selv at arrangere kampene i vores klubber.

Grand Prix finaler i Svendborg

07-06-2021
I weekenden blev der afholdt Grand Prix finaler senior E i Svendborg. Arrangementet blev afviklet i fantastiske rammer og Svendborg badmintonklub havde gjort en stor indsats for at skabe et godt setup.

SSB går "Live" med ny webshop

03-06-2021
Nu kan alle klubbens medlemmer, frivillige og andre personer som ønsker at vise deres støtte til klubben, købe alt fra hættetrøjer til paraplyer til virkelig favorable priser.

ungdomshold DM med masser af Solrød succes

27-05-2021
Det har som altid været vigtig for SSB at deltage massivt i holdturneringen. Det er noget helt specielt. Det er fundamentet i dansk ungdomsbadminton.

Sæsonafslutning, lokalopvisning og tilmelding til ny sæson

24-05-2021
Så er vi ved at være ved slutningen af en anderledes sæson, og vi vil gerne sige tusind tak for jeres opbakning.

Gymnastikskoler i Karlslunde sommer 2021

24-05-2021
Er du bidt af gymnastik eller har du bare lyst til at prøve det, så er Karlslunde gymnastikskole måske noget for dig?

SSB´s U13 hold dansk mester

24-05-2021
Ved de danske mesterskaber for U13 hold i landets bedste række, vandt klubbens U13 hold det danske mesterskab. Det blev til en 5-4 sejr over Odense i en spændende og velspillet finale.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online