18. januar 2021
Kl. 20:53 målte en videopatruljebil fra færdselspolitiet en personbil, der kørte i nordlig retning mod Køge Bugt Motorvejen ved Solrød, til at køre med en gennemsnitshastighed på mindst 156 km/t, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen er 110 km/t.
Da politiet gav tegn til føreren om at standse, satte føreren imidlertid hastigheden yderligere op i et forsøg på at køre fra den forfølgende videobil fra færdselspolitiet. Under forsøget på at slippe væk kørte føreren højre om andre bilister, kørte visse steder op mod 200 km/t og foretog afledningsmanøvre ved flere motorvejsafkørsler og kørte herved hen over spærreflader. Bilisten fortsatte frem til afkørslen ved Vallensbæk, hvor føreren forlod motorvejen og fortsatte i bymæssig bebyggelse med op mod ca. 100 km/t og mod færdselsretningen. Det lykkedes til sidst at få standset bilisten på Vallensbæk Stationstorv, hvor politiet kunne foretage anholdelse af en 34-årig mand fra Sønderborg. Han var i forvejen frakendt kørekortet og var nu påvirket af både amfetamin og cannabis under kørslen. Ved ransagning af bilen fandt politiet ca. 115 gram skunk, 0,08 gram amfetamin og en dolk, så sigtelserne blev udvidet til også at omfatte besiddelse af disse ulovlige effekter. Endvidere var den 34-årige efterlyst af Syd- og Sønderjyllands Politi til forkyndelse af en indkaldelse til et retsmøde senere i 2021. Den 34-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og blev løsladt efter afhøring til de mange overtrædelser af lovgivningen. Politiet beslaglagde i forbindelse med sagen hans personbil både på grund af den aktuelle kørsel, men også fordi det nu var 15. gang inden for de seneste tre år, at han blev afsløret i at køre bil uden have førerret. Der skete ingen uheld eller påkørsler under politiets forsøg på at få standset den 34-årige bilist.
25-02-2021
Kl. 18:53 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en brændende bil på en parkeringsplads ved Jersie Strand.
22-02-2021
Kl. 17:10 målte færdselspolitiet en personbil til at køre med mindst 162 km/t ad motorvejen i nordlig retning ved Greve, selv om højst tilladte hastighed ifølge skiltningen er 110 km/t.
22-02-2021
Kl. 12:38 var brandvæsnet rykket ud efter en anmeldelse om brand i et køkken, hvor der var ild i en ovn.
22-02-2021
Kl. 13:15 standsede færdselspolitiet en personbil, der blev ført af en 23-årig mand fra Maribo ad motorvejen i sydlig retning. Den 23-årige, der var ædru, havde ikke nogen førerret og blev derfor sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
18-02-2021
Kl. 21:15 ville en patrulje standse en personbil på motorvejen i det sydgående spor ved rastepladsen i Karlslunde.
18-02-2021
Kl. 19.27 blev en 30-årig mand fra Farum standset af en færdselsbetjent på Egedesvej i Køge, da han kørte bil, selvom han var påvirket af kokain, amfetamin, og methamfetamin.
18-02-2021
Kl. 21:30 skete et glatføreuheld på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand sydgående, hvor det sneede kraftigt.
18-02-2021
Kl. 18:24 blev kiosken K.C Minimarked udsat for et røveri, da en maskeret mand truede medarbejderen til at udlevere et mindre kontantbeløb.
15-02-2021
En 27-årig kvinde uden fast bopæl, bliver mandag kl. 13.45 fremstilles i grundlovsforhør, som sigtet for drabet på en 61-årig mand fra Solrød, som søndag kl. 16.39 blev fundet død under mistænkelige omstændigheder på Birkegaardsalle i Solrød Strand.
15-02-2021
Weekendens kolde, men fantastisk smukke solskinsvejr opfordrede ligefrem til en gåtur i det is- og sneklædte landsskab. Selvom flere skøjtesøer i weekenden blev erklæret sikre, så er der stadig mange steder, hvor det ikke er sikkert at gå.