Nye retningslinjer i AFC

29. oktober 2020

Læs om de nye retningslinjer og hvad det betyder for alle brugere i Aktivitets- og Frivilligcenteret.

Kære alle foreninger, tovholdere og samarbejdspartnere

Fredag d. 23. oktober holdt statsminister Mette Frederiksen et pressemøde på baggrund af den aktuelle smittesituation i Danmark. De nye restriktioner og retningslinjer, der blev meldt ud, har også betydning for Aktivitets- og Frivilligcenteret.

AFC er åbent

Men først og fremmest vil vi gerne fortælle jer, at AFC er åbent, og at alle fortsat er velkomne. Vi glæder os til at være sammen med jer. Caféen holder også åbent som hidtil, da de er underlagt de samme retningslinjer, som resten af landets restauranter og caféer.


Forsamlingsforbud

Dog træder det fra dags dato i kraft, at vi ikke må forsamle os mere end 10 personer. Dette forsamlingsforbud er gældende foreløbig i 4 uger. Det betyder, at der i forbindelse med aktiviteter i Aktivitets- og Frivilligcenteret må være max 10 personer samlet.

Undtaget fra dette er dog en aktivitet, hvor deltagerne i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, et lærred eller lignende. Det der i daglig tale bliver kaldt en ”biografopstilling”. Ønsker man at gøre brug af denne mulighed på hverdage mellem 8-16, skal der gives besked til aktivitetskoordinator Zarah Poulsen, zmp@solrod.dk eller 2120 9774. Den eller de ansvarlige for aktiviteten er ansvarlige for at borde og stole opstilles korrekt og at gældende retningslinjer overholdes.

Mundbind

Obligatorisk brug af mundbind træder i kræft fra på torsdag og er gældende foreløbig frem til den 2. januar 2021. Det betyder, at alle brugere i huset skal bære mundbind, når de er i bevægelse. Dvs. når de kommer ind til en aktivitet, og når de forlader en aktivitet. Mens aktiviteten foregår, er det tilladt at tage mundbindet af.

Selvom vi først skal begynde at bruge mundbind fra på torsdag, opfordrer vi alle til allerede nu at gøre brug af mundbind. Alle skal sørge for selv at have mundbind med. I det tilfælde hvor det er blevet glemt, afviser vi ingen, og vi vil selvfølgelig være behjælpelige med at udlevere et mundbind.

Hvis mundbind er for stor en udgift for nogle, har regeringen meldt ud, at det er muligt at få udleveret mundbind, hvis man er socialt udsat eller på ydelser af en eller anden art, hvor køb af mundbind er en væsentlig økonomisk udgift. Læs mere om den mulighed her.

Vi følger naturligvis Sundhedsstyrelsens retningslinjer nøje og vil også fortsat melde ud til jer, når der er noget, der ændrer sig her i huset. Lad os fortsat huske at holde afstand og i det hele taget passe på os selv og hinanden.

På vegne af os alle i AFC.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Her kan du se det digitale borgermøde

30-11-2020
Her kan du se et livestream fra borgermødet om biogasanlæg ved Åmarken mandag den 30. november 2020 kl. 17-18.30. Du kan tilmelde dig chat-funktionen på denne side, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Chatten åbner, når der er spørgetid kl. 17.30.

Tricktyve forsøger at narre ældre borgere

30-11-2020
I weekenden er flere ældre borgere blevet ringet op af tricktyve, som udgiver sig for at være fx Yousee eller et forsikringsselskab.

Spørgsmål og svar om lokalplanforslag til muligt nyt biogasanlæg

26-11-2020
I dette spørgsmål/svar-ark gennemgår vi de mest stillede spørgsmål i forbindelse med lokalplanforslaget.

Her kan du se og høre byrådsmødet

26-11-2020
På grund af stigende corona-smittetal i Solrød Kommune blev byrådsmødet mandag den 23. november afholdt digitalt.

Tilfældigheder førte til etableringen af succesfuld Solrød-virksomhed

26-11-2020
Nordic2care, der sælger mobile luftrensere, bød borgmester Niels Hörup indenfor til en snak om virksomhedens tilblivelse og en rundtur i domicilet på Lerbækej i Solrød Strand.

Nu begynder anden del af sikringen af Solrød Kommunes kyststrækning

26-11-2020
Byrådet har godkendt næste del af den plan, der skal sikre borgerne langs med kysten mod oversvømmelser, og planen sendes nu i høring hos flere end 950 borgere.

Ny plan skal sikre Solrød Kommunes sjældne og særlige natur og hjælpe biodiversiteten på vej

26-11-2020
Byrådet har nu godkendt Naturkvalitetsplan 2020-2024, som sætter rammerne for de kommende års arbejde med naturen i Solrød Kommune, hvor der både skal passes godt på de sjældne og truede dyre- og plantearter og samtidig skal søsættes nye initiativer for at hjælpe biodiversiteten på vej.

Pladsen ved Solrød Rådhus bliver forvandlet til indbydende grønt mødested

26-11-2020
En hyggelig og indbydende, grøn oase med plads til både bier, blomster og borgere, hvor man har lyst til at opholde sig. Det er fremtidsplanerne for pladsen med springvandet foran Solrød Rådhus.

Som en del af nyt samarbejde: Nu får Solrød Kommune en vandtankvogn

26-11-2020
I juni 2020 vedtog Solrød Byråd en ny risikobaseret dimensionering for kommunens beredskab, hvor det bl.a. blev besluttet, at Solrød Kommune skulle have en vandtankvogn. Nu har byrådet på grund af lang leveringstid besluttet midlertidigt at leje en vandtankvogn for at sikre, at den er klar til 1. januar 2021.

Byrådsmødet den 23. november afholdes over Skype

23-11-2020
På grund af stigende corona-smittetal i Solrød Kommune bliver november måneds byrådsmøde afholdt digitalt.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online