Søg tilskud til natur- og friluftsprojekter 2021

12. oktober 2020

Ansøgningsfristen er den 1. december 2020. Alle borgere inkl. lokale foreninger har mulighed for at søge. Tilskuddet gives efter naturbeskyttelsesloven, og har til formål at inspirere og motivere til arbejdet med natur- og friluftsprojekter.

Går du med tanker om et lille projekt, som kan trække borgerne ud i naturen? Det kan være et nyt madpakkested til skovturen, en hvilebænk på aftenturen, en ny sti i kanten af marken, en indhegning til vejens fælles får, eller et nyt vandhul i udkanten af landsbyen.

Eller har du lyst til at gøre en ekstra indsats for den særlige natur i dit nærområde? Det kan være rydning af hybenroser på stranden, så strandens blomster igen får plads, eller oprensning af vandhullet, så padderne igen kan yngle med succes.


Intet projekt er for småt eller stort, så længe det falder indenfor tilskudsordningens kriterier. Ansøgningsfristen for at komme i betragtning til årets pulje er den 1. december 2020.

Læs mere om tilskudsordningen i Kommunens brochure. Brochuren kan også hentes på rådhuset i Borgerservice og på Solrød Bibliotek.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til kommunens naturmedarbejder Maria Astrup Skov på tlf. 56 18 22 44. 

Kommunen forudsætter, at ansøger selv står for gennemførelsen af projektet.

Ansøgningen indsendes til: Solrød kommune, Teknik og Miljø, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, eller elektronisk til teknisk@solrod.dk. Ansøgningsskemaet findes i brochuren. Ønsker du kun ansøgningsskemaet kan det hentes her.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Udfordring med at signere opgaver i MitSygefravær

03-12-2020
Der er i øjeblikket en udfordring med at signere opgaver i selvbetjeningsløsningen MitSygefravær.

Digitalt borgermøde om biogas var et trækplaster

03-12-2020
Der var stor spørgelyst fra borgere i chatten, da Solrød Kommune afholdt kommunens første digitale borgermøde, som mange havde valgt at klikke ind på.

Dansk Industris erhvervs klimaundersøgelse: Erhvervsklimaet i Solrød Kommune er forbedret for 4 år i træk

03-12-2020
DI´s undersøgelse giver hvert år inspiration til at styrke vores indsatser over for det lokale erhvervsliv, men det, der virkelig tæller, er vores nære og konstruktive dialog med virksomhederne, lyder det fra borgmester Niels Hörup.

Velkommen til ny leder af UngSolrød

03-12-2020
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Rasmus Blichfeldt som den nye leder af UngSolrød. Rasmus var en del af et stærkt ansøgerfelt, hvor 33 ansøgere viste interesse for UngSolrød.

Her kan du se det digitale borgermøde

30-11-2020
Her kan du se et livestream fra borgermødet om biogasanlæg ved Åmarken mandag den 30. november 2020 kl. 17-18.30. Du kan tilmelde dig chat-funktionen på denne side, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Chatten åbner, når der er spørgetid kl. 17.30.

Tricktyve forsøger at narre ældre borgere

30-11-2020
I weekenden er flere ældre borgere blevet ringet op af tricktyve, som udgiver sig for at være fx Yousee eller et forsikringsselskab.

Spørgsmål og svar om lokalplanforslag til muligt nyt biogasanlæg

26-11-2020
I dette spørgsmål/svar-ark gennemgår vi de mest stillede spørgsmål i forbindelse med lokalplanforslaget.

Her kan du se og høre byrådsmødet

26-11-2020
På grund af stigende corona-smittetal i Solrød Kommune blev byrådsmødet mandag den 23. november afholdt digitalt.

Tilfældigheder førte til etableringen af succesfuld Solrød-virksomhed

26-11-2020
Nordic2care, der sælger mobile luftrensere, bød borgmester Niels Hörup indenfor til en snak om virksomhedens tilblivelse og en rundtur i domicilet på Lerbækej i Solrød Strand.

Nu begynder anden del af sikringen af Solrød Kommunes kyststrækning

26-11-2020
Byrådet har godkendt næste del af den plan, der skal sikre borgerne langs med kysten mod oversvømmelser, og planen sendes nu i høring hos flere end 950 borgere.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online