Solrød sender budget uden nedskæringer i høring

3. september 2020

Økonomien hænger sammen i Solrød Kommune, viser budgetforslaget for 2021-2024.

De kommende år hænger økonomien sammen i Solrød Kommune. Det viser Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets budgetforslag, der netop er blevet offentliggjort på www.solrod.dk

Budget 2021-2024 har fokus på at føre det nuværende serviceniveau til kommunens borgere videre samtidig med, at der er plads til nødvendige investeringer, udvikling af Solrød Kommune samt indarbejdet effektiviseringer.   

I budgetforslaget lægges der op til en skattestigning over de kommende fire år, der skal dække merudgiften i forbindelse med udligningsreformen, som slog fast, at Solrød Kommune skal betale endnu flere penge til andre kommuner i udligning. Der er lagt op til, at skatten stiger med 0,11 procent i 2021.


”Selvom vi fører en ansvarlig økonomisk politik, er byrådet ikke herre over udefrakommende faktorer så som udligningsreformen. Det er en udgift, vi ikke kan påvirke. En lille skattestigning er derfor en forudsætning for, at vi kan bibeholde den samme gode service over for borgerne. Med et stigende antal borgere og dermed også stigende udgifter, kan det ikke lade sig gøre uden en skattestigning, hvis man vil undgår besparelser,” siger borgmester Niels Hörup.

I budgetforslaget er der lagt op til, at Solrød Kommune over de kommende fire år sætter ca. 48 mio. kr. ekstra af til at sikre nok hænder til at tage sig af det stigende antal borgere i kommunen.

”Budgetforslaget viser, at økonomien hænger sammen, og at vi fortsat kan tilbyde vores borgere den samme gode service, selvom vi skal sætte væsentligt flere penge af til at tage os godt af et stigende antal borgere, et stigende antal ældre borgere og flere sårbare børn med udfordringer. Det betyder, at vi kan fortsætte den samme gode service, som vores borgere er vant til i dag, der sikrer tryghed, sundhed og værdighed til alle borgere i Solrød Kommune. Samtidig viser budgetforslaget, at vi trods en ekstraregning på ca. 14 mio. kr. i ledighedsudgifter bl.a. som følge af coronakrisen, fortsat har mulighed for at hjælpe vores ledige borgere godt på vej. Budgetforslaget indeholder også en udbygning af Plejecenter Christians Have, så vi fortsat kan tilbyde vores stigende andel ældre borgere nogle rigtig gode rammer,” siger borgmester Niels Hörup.

Der lægges i budgetforslaget op til at fastholde den nuværende ejendomsskat samt fortsat at friholde erhvervslivet fra den særlige erhvervsskat – dækningsafgiften. 

Byrådet i Solrød Kommune skal førstebehandle budgetforslaget på byrådsmødet den 7. september 2020. Den endelige vedtagelse af budgettet sker på byrådsmødet den 5. oktober 2020.

Hele budgetforslag 2021-2024 kan læses på www.solrod.dk/politik/budget

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Ny plan skal sikre Solrød Kommunes sjældne og særlige natur og hjælpe biodiversiteten på vej

26-11-2020
Byrådet har nu godkendt Naturkvalitetsplan 2020-2024, som sætter rammerne for de kommende års arbejde med naturen i Solrød Kommune, hvor der både skal passes godt på de sjældne og truede dyre- og plantearter og samtidig skal søsættes nye initiativer for at hjælpe biodiversiteten på vej.

Pladsen ved Solrød Rådhus bliver forvandlet til indbydende grønt mødested

26-11-2020
En hyggelig og indbydende, grøn oase med plads til både bier, blomster og borgere, hvor man har lyst til at opholde sig. Det er fremtidsplanerne for pladsen med springvandet foran Solrød Rådhus.

Som en del af nyt samarbejde: Nu får Solrød Kommune en vandtankvogn

26-11-2020
I juni 2020 vedtog Solrød Byråd en ny risikobaseret dimensionering for kommunens beredskab, hvor det bl.a. blev besluttet, at Solrød Kommune skulle have en vandtankvogn. Nu har byrådet på grund af lang leveringstid besluttet midlertidigt at leje en vandtankvogn for at sikre, at den er klar til 1. januar 2021.

Byrådsmødet den 23. november afholdes over Skype

23-11-2020
På grund af stigende corona-smittetal i Solrød Kommune bliver november måneds byrådsmøde afholdt digitalt.

Udfordring med at signere opgaver i MitSygefravær

23-11-2020
Der er i øjeblikket en udfordring med at signere opgaver i selvbetjeningsløsningen MitSygefravær.

Orientering om byggearbejder

23-11-2020
I en periode kan der forekomme støj fra pælefundering på Green Hills.

Udsigten fra det nye fugletårn i Jersie bliver endnu bedre

23-11-2020
I uge 48 fældes der træer, der spærrer for udsigten.

Borgmester om stigende smittetal i Solrød Kommune: Det er kun os selv, der kan bringe smitten ned igen

23-11-2020
"Jeg ved godt, det er både svært og træls at blive ved med at overholde retningslinjer og anbefalinger, men det er kun os selv, der kan bringe smitten ned igen," lyder det fra borgmester Niels Hörup, efter smittestigningen, som er særligt udbredt blandt de unge, bl.a. lukker kommunens største skole ned i en uge.

Nu kommer der endnu bedre busforbindelse til Køge Nord Station: busplanen for 2021 er klar

19-11-2020
Ny busforbindelse til Køge Nord Station og en kommende elbus på rute 215 er blandt de nye tiltag i næste års busdrift i Solrød Kommune.

I Guds rige - foredrag Anne-Grethe Bjarup Riis

16-11-2020
Forfatter og filminstruktør Anne-Grethe Bjarup Riis gæster Solrød


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online