En hjertelig tak til hele Solrød

20. august 2020

Vi har i Solrød kommune oplevet flere mindre lokale udbrud af Covid19 siden sygdommen for alvor blussede op i Danmark. Heldigvis har vi set, at virksomheder og borgere har hjulpet både det lokale samfund og Danmark som helhed ved hurtigt at hjælpe til med at få inddæmmet smittekæderne, hvorefter smittetrykket er faldet igen.

Da vi fx oplevede, at Solrød Center Pub var hotspot for et lokalt smitteudbrud, viste ejerne stort samfundssind og valgte at lukke virksomheden ned, indtil smitten var inddæmmet, og det var forsvarligt at åbne igen. Virksomheden valgte at informere bredt om udbruddet, så borgere i evt. smittekæder kunne blive testet. Det var en kæmpe hjælp for lokalsamfundet. Det er et samfundssind, vi skal hylde og være ydmyge omkring. Ingen bliver smittet med vilje, og så længe vi alle gør, hvad vi kan, for at mindske smitten mest muligt, ligger det afgørende i, hvad vi i samfundet gør, når smitten blusser op med mellemrum.

I sidste uge oplevede Solrød så igen en lokal opblusning af smittede med Covid19. Men via et godt nationalt beredskab og et stort samfundssind hos de berørte borgere, er smittetrykket heldigvis tilbage på et stabilt lavt niveau.

Det beviser at vi i fællesskab på tværs af myndigheder, borgere og virksomheder kan standse smittespredningen når den blusser op. Det fællesskab og samfundssind skal vi være stolte over og lykkelige for. Vi kan noget helt særligt i Solrød, og vi kan noget særligt i Danmark, når vi står sammen om udfordringerne.

Så længe vi alle fortsat downloader smitte-appen til vores telefon, holder afstand og spritter hænder, er Solrød godt rustet til at modstå fremtidige opblusninger, som med al sandsynlighed vil opstå henover efteråret igen. Vi skal altså fortsat passe på hinanden, men der er ingen grund til at gå i panik.


Jonas Ring Madsen

Gruppeformand (A)

Solrød Byråd


Flere artikler

Nåede du det, du ville?

19-10-2020
Efterårsferien er slut og vi skal alle tilbage i rillen

#Me too

12-10-2020
Vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden

Tag Coronasnakken med dit barn

28-09-2020
Dansen med Corona er i fuld gang

Psykiatrien får et løft

07-09-2020
I de kommende år får psykiatrien et velfortjent løft


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online