Instruktør Christina Rosendahl møder lokale rebeller på danmarksturné med 2. verdenskrigsdrama om Henrik Kauffmann

10. august 2020

Instruktør Christina Rosendahl drager på turné med filmen VORES MAND I AMERIKA og ser nærmere på den Kauffmann´ske mentalitet i de danske lokalsamfund.

VORES MAND I AMERIKA er en dramatisk og fascinerende fortælling om den danske ambassadør, Henrik Kauffmann, der satsede alt for at sikre Danmarks fremtid ved besættelsen under 2. verdenskrig. Han var datidens rebel, der gik imod ordrer fra den danske regering og satte alt på et bræt for at skabe en ny dagsorden i Danmark. Henrik Kauffmanns mod viste en handlekraftig mentalitet, som også afspejler sig i vor tids rebeller, der tør at bryde normerne og tage et skridt ud i det ukendte. Derfor tager filmen på turné rundt i Danmark for at tage en snak med nutidens rebeller, der har turdet stole på det personlige initiativ, sin handlekraft og er gået nye veje.


Turnéen indledes i Rødby den 17. august 2020, og herefter drager filmen med instruktør Christina Rosendahl i spidsen rundt i landet til lokale biografer for at møde lokalsamfundets egen rebel. Ved arrangementet vises filmen, hvorefter Christina Rosendahl tager en snak med den lokale rebel om, hvordan de har turdet at træde ud på dybt vand, hvad det har krævet af dem, og hvad de omgivelser og det samfund, som de er vokset op i, har givet dem til netop at bryde med normerne.

Det bliver en spændende aften med dramatik og mod, og hvor publikum inspireres til at tage sagen i egen hånd – helt i Henrik Kauffmanns ånd.

Turnéplan

Christina Rosendahl vil få besøg af følgende rebeller i følgende byer:

  • 17/8: Susanne Grue, kunstnerisk leder af Lys over Lolland (Rødby)
  • 17/8: Marianne Florman, initiativtager til Camønen (Møn)
  • 18/8: Mikael Fock, chef og kunstnerisk leder af Kulturværftet (Helsingør)
  • 18/8: Annemette Rosenborg Eriksen, stifter af Halsnæs Affaldshelte (Gilleleje)
  • 19/8: Sørine Gotfredsen, præst og debattør (Slagelse)
  • 19/8: Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden (Holbæk)
  • 20/8: Kathrine Lilleør, præst og debattør (Østerbro)
  • 20/8: Mads Brügger, journalist (Lyngby)
  • 21/8: Uffe Elbæk, tidl. politiker og stifter af kaospilotuddannelsen (Næstved)
  • 24/8: Sønderborg
  • 24/8: Svend Brodersen, ejer af Gram Slot (Haderslev)
  • 25/8: Esbjerg
  • 25/8: Kolding
  • 26/8: Mette Bock, politiker (Horsens)
  • 26/8: Louise Hviid og Cristina Sacara Gulløv, åbning af Fredericia Teater (Fredericia)
  • 27/8: Middelfart
  • 27/8: Josefine Ottesen, forfatter og kulturaktivist (Svendborg)
  • 28/8: Lars AP, stifter af Fucking Flink (Haarby)
  • 28/8: Claudia Pring og Jacob Christoffersen, stifter af kampsportsforening (Odense)
  • 29/8: Gudhjem
  • 31/8: Mads Nygaard, tidl. medlem af ledelsen i Venligboerne (Frederikshavn)
  • 31/8: Aalborg
  • 1/9: Thisted
  • 2/9: Peter Kjeldbjerg, Chef for Lydens By (Struer)
  • 2/9: Pia Allerslev, politiker (Herning)
  • 3/9: Jonathan Løw, iværksætter (Aarhus)
  • 3/9: Odder

Handlingen

9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og give den danske befolkning friheden tilbage.

VORES MAND I AMERIKA er en modstandsfortælling om én mands kamp for at ændre historiens gang. Instruktør Christina Rosendahl har tidligere udtalt: ”Henrik Kauffmann er en vild karakter. Han er en stor inspiration, fordi han ikke accepterer konventioner, men går sin helt egen vej på et livsfarligt tidspunkt i Danmarkshistorien. Han er fortællingen om et dilemma, vi alle kan relatere til: at følge pligten og loven eller følge sin egen overbevisning?”.

Henrik Kauffmann var den første og eneste fra det officielle Danmark, der fra første færd undsagde den danske regerings politik. Han nåede både at blive anklaget for landsforræderi og fejret som nationalhelt for sin enegang under krigen. Henrik Kauffmann blev også afgørende for, at Danmark i sommeren 1945 blev inviteret med til de allieredes konference i San Francisco, hvor FN blev grundlagt, og han var i høj grad med til også at forme efterkrigstidens danske udenrigspolitik.

VORES MAND I AMERIKA er fortællingen om Henrik Kauffmann, som var manden, der satsede alt og ændrede Danmarks fremtid.

Holdet foran og bag kameraet

VORES MAND I AMERKA er instrueret af Christina Rosendahl, der spillefilmsdebuterede i 2006 med ungdomsfilmen ”Supervoksen” og i 2015 havde premiere på den anmelderroste ”Idealisten”. I 2017 vakte hun stor opmærksomhed med sin dokumentar ”Vold i kærlighedens navn”, hvor hun tog publikum med på en sjælden tur bag de lukkede døre i Dannerhuset.

Christina Rosendahl har sikret sig to af dansk film og tv’s mest eftertragtede skuespillere med Ulrich Thomsen og Mikkel Boe Følsgaard i rollerne som Henrik Kauffmann og Povl Bang-Jensen. Ud over et stærkt dansk cast har VORES MAND I AMERIKA også amerikanske og britiske skuespillere på rollelisten - bl.a. Denise Gough som Kauffmanns hustru Charlotte, Zoë Tapper som Charlottes søster Zilla samt Henry Goodman og Nicholas Blane i rollerne som hhv. Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill.

Bag kameraet er Louise McLaughlin (”De frivillige” og ”Harpiks”) fotograf, Janus Billeskov Jansen (”Lykke-Per”, ”Idealisten”) og Olivier Bugge Coutté (”Idealisten”, ”Flaskepost fra P”) har klippet, Rie Lykke (”Kapgang”, ”I blodet”) er scenograf, Peter Albrechtsen (”Idealisten”, ”The Cave”) har lavet lyd, mens Jonas Struck (”Idealisten”, ”Vold i kærlighedens navn”) er komponist. VORES MAND I AMERIKA er produceret af Nimbus Film af producer Jonas Frederiksen (”Dag og Nat”, ”Daisy Diamond”, ”Idealisten”).

VORES MAND I AMERIKA er støttet af Det Danske Filminstitut, DR, Nordisk Film & Tv Fund, Copenhagen Film Fund m.fl.

Kilde: Have Kommunikation


Flere artikler

SSG skifter formand

28-09-2020
På SSGs generalforsamling torsdag d. 17. september gik SSGs formand, Jens Bang Liebst, af efter eget ønske.

Brev til jer forældre

28-09-2020
Mange steder i landet bliver flere og flere igen smittet af corona. En stor del af dem er børn og unge i alderen 10-29 år. Den udvikling skal vi have stoppet.

En flot håndtering i en svær tid

28-09-2020
Det har været et turbulent år indtil nu og det ser desværre ikke ud til at lette foreløbigt, og derfor skal ros dælme falde, når ros er på sin plads.

Buster Filmfestival på Filmstriben

28-09-2020
I anledningen af Buster Filmfestival har vi samlet lidt lækkerier fra Filmstriben, der kan nydes derhjemme på sofaen.

Solrød Kunstforening udstiller i oktober

28-09-2020
Fernisering med Jazzmusik lørdag d. 3. oktober. kl. 11:00 til 13:00.

Onlinekursus: Få gratis hjælp til stresshåndtering

24-09-2020
Hvis du oplever begyndende tegn på stress eller psykisk mistrivsel, har du mulighed for at få hjælp ved at deltage i onlinekurset: Åben og Rolig Online.

Sangbar med Ninna Milner Juuls Jazztrio

24-09-2020
Sangbaren kan præsentere en Jazz koncert med en af de helt nyere gode Jazz navne, og samtidig præsentere hun en ny cd, der for nylig har haft debut. Cdén hedder ‘Treasures Of The Heart´. Koncerten bliver en blanding af kendte numre og musik fra hendes nye cd.

TirsdagsToner – fælles morgensang

24-09-2020
Solrød Bibliotek og Kulturhus inviterer sangglade borgere til fælles morgensang tirsdag d. 6. oktober kl. 9:00-10:00.

Sound of Glass - ny interaktiv lyd- og lysinstallation på Holmegaard Værk

24-09-2020
Oplev en magisk skov af stål og glas når udstillingen Sound of Glass åbner i Holmegaard-salen 1. oktober – 8. november 2020.

Socialdemokratiet er med i budgetaftalen for 2021

24-09-2020
Socialdemokratiet har indgået forlig med SF, HavdrupListen, Det Konservative Folkeparti og Venstre om budgettet for næste år. Aftalen har blik for fremtiden med et budget i balance uden serviceforringelser på den borgernære velfærd.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online