Anders Ands nye nabo er fundet

10. august 2020

Med Knahrvorn bortrejst står hans hus på Paradisæblevej tomt. Den nye beboer er 8-årige Buster, der vandt konkurrencen om at blive Anders Ands nye nabo. Med sin blå trækbasun passer han perfekt til Andeby-universet, mener Anders And-bladets redaktør.

Tilbage i januar lancerede Anders And & Co. en helt unik konkurrence: Anders Ands evigt sure nabo Knahrvorn, som siden 1943 har været omdrejningspunkt for mangt en nabostrid, skulle langt om længe flytte væk fra Paradisæblevej.

Dermed kunne en heldig læser blive Anders Ands nye nabo. Man skulle blot indsende et billede af sig selv og fortælle, hvorfor man ville egne sig særligt godt til at blive Anders’ nabo.

Den chance greb 8-årige Buster fra Tårnby, som er stor fan og læser Anders And-blade hver eneste dag.


Buster: ”Min nuværende nabo har det sorte bælte i karate”
”Jeg skal være hans nabo, fordi jeg er fjollet, spiser meget kødpølse og er dygtig til alt – men til gengæld er jeg dødsensbange for rutsjebaner. Derudover spiller jeg trækbasun dagen lang, og det larmer,” forklarede Buster i sin henvendelse til Egmont Publishing, der udgiver Anders And & Co., og han vedhæftede et billede af sig selv med sin blå trækbasun.

Han forklarede videre:

”Jeg ved, at Anders And er en tolerant fyr, og min nuværende nabo har det sorte bælte i karate, så jeg har faktisk brug for et nyt sted at bo!”

Det myldrede ind med stærke bidrag til konkurrencen, men redaktionen faldt pladask for Buster og hans basun. Således er det ham, der har fået æren af at blive Anders’ nye nabo – og nærmere betegnet i Anders And & Co. nr. 33, som udkommer torsdag den 13. august.

I historien flytter Buster ind i nabohuset, netop som Anders har fundet ud af, at der ligger en stor og hemmelig skat begravet på nabogrunden, og sammen med Fætter Vims går Anders på skattejagt. De planlægger egentlig bare at grave en underjordisk tunnel ind til nabogrunden, men i stedet åbner der sig et stort og magisk univers fyldt med trolddom, hajer og krokodiller.

Passer perfekt til Andeby-universet
Svend Skytte, som er Anders And-bladets redaktør, er stolt af historien, og han forklarer her, hvor nemt det var at integrere tårnbyboeren i universet:

”Blandt de mange bidrag vi modtog, syntes vi, at Buster og hans blå trækbasun var den mest oplagte af dem alle sammen. Buster passer perfekt til Andeby-universet, og der var ingen tvivl om, at det var ham, der skulle flytte ind ved siden af Anders And.”

Historien er skrevet af finske Jaakko Seppälä og tegnet af Miguel, som således også har andeficeret Buster, mens den erfarne danske andeoversætter Heidi Skriver Olsen har stået for de danske tekster.

Anders And & Co. nr. 33 udkommer den 13. august 2020. Pris: 39,95 kr.

Kilde: Have Kommunikation


Flere artikler

SSG skifter formand

28-09-2020
På SSGs generalforsamling torsdag d. 17. september gik SSGs formand, Jens Bang Liebst, af efter eget ønske.

Brev til jer forældre

28-09-2020
Mange steder i landet bliver flere og flere igen smittet af corona. En stor del af dem er børn og unge i alderen 10-29 år. Den udvikling skal vi have stoppet.

En flot håndtering i en svær tid

28-09-2020
Det har været et turbulent år indtil nu og det ser desværre ikke ud til at lette foreløbigt, og derfor skal ros dælme falde, når ros er på sin plads.

Buster Filmfestival på Filmstriben

28-09-2020
I anledningen af Buster Filmfestival har vi samlet lidt lækkerier fra Filmstriben, der kan nydes derhjemme på sofaen.

Solrød Kunstforening udstiller i oktober

28-09-2020
Fernisering med Jazzmusik lørdag d. 3. oktober. kl. 11:00 til 13:00.

Onlinekursus: Få gratis hjælp til stresshåndtering

24-09-2020
Hvis du oplever begyndende tegn på stress eller psykisk mistrivsel, har du mulighed for at få hjælp ved at deltage i onlinekurset: Åben og Rolig Online.

Sangbar med Ninna Milner Juuls Jazztrio

24-09-2020
Sangbaren kan præsentere en Jazz koncert med en af de helt nyere gode Jazz navne, og samtidig præsentere hun en ny cd, der for nylig har haft debut. Cdén hedder ‘Treasures Of The Heart´. Koncerten bliver en blanding af kendte numre og musik fra hendes nye cd.

TirsdagsToner – fælles morgensang

24-09-2020
Solrød Bibliotek og Kulturhus inviterer sangglade borgere til fælles morgensang tirsdag d. 6. oktober kl. 9:00-10:00.

Sound of Glass - ny interaktiv lyd- og lysinstallation på Holmegaard Værk

24-09-2020
Oplev en magisk skov af stål og glas når udstillingen Sound of Glass åbner i Holmegaard-salen 1. oktober – 8. november 2020.

Socialdemokratiet er med i budgetaftalen for 2021

24-09-2020
Socialdemokratiet har indgået forlig med SF, HavdrupListen, Det Konservative Folkeparti og Venstre om budgettet for næste år. Aftalen har blik for fremtiden med et budget i balance uden serviceforringelser på den borgernære velfærd.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online