8 gode bud på sommeraktiviteter i Solrød Kommune

23. juli 2020

Mangler du inspiration til, hvad du skal lave i sommerferien? Så læs med her.

Ekstra mange vælger i år at tilbringe deres sommerferie i Danmark på grund af rejserestriktionerne som følge af coronakrisen. Derfor har vi lavet en liste med 8 gode bud på, hvad du, dine venner og din familie kan lave af spændende aktiviteter i Solrød Kommune.

1. Træk stikket i sandet

Kyststrækningen i Solrød Kommune er seks km lang med bred sandstrand, der indbyder til en dukkert i det dejlige vand eller en frisk gåtur langs strandkanten. På en solrig sommerdag er en tur til stranden en oplagt destination, hvis du vil trække stikket og slappe af til lyden af bølgerne.

2.    Spadser gennem de flotte naturområder

Gå en hyggelig tur blandt de mange krogede og fortryllende fyrretræer i Trylleskoven, tag på opdagelse efter flotte fossiler i Karlstrup Kalkgrav eller udforsk det rige fugleliv ved Staunings Ø eller Havdrup Mose. Der er masser af skøn, unik natur at nyde rundt omkring i kommunen fx med en god picnickurv i hånden eller vandrestøvlerne på – alt efter hvad du er til.


3.    Et ekstraordinært bredt udvalg af sommeraktiviteter

I år vil der være mulighed for at børn og unge kan deltage i Sjov Sommer, som de kender det, samtidig med at der ekstraordinært i år vil være et endnu bredere udvalg af aktiviteter hen over sommeren. Solrød Kommune har nemlig modtaget 962.000 kr. af Børne- og Ungeministeriet til at lave ekstra sommerferieaktiviteter. Du kan bl.a. komme på Streetsport-camp, lære at spille guitar, prøve bordrollespil og meget, meget mere. De utallige aktiviteter kan du finde og tilmelde dig på www.solrod.dk under ’0-18 år’ og derefter ’Sommeraktiviteter for børn og unge’.

4.    Udforsk det nye Bibliotek og Kulturhus

I april skulle de fine, nyindrettede omgivelser i Solrød Bibliotek og Kulturhus være blevet indviet, men det fik coronakrisen sat en stopper for. Heldigvis er Bibliotek og Kulturhus åbnet nu, og det nye hus venter blot på dit besøg. Du kan bl.a. tage en avis med ud i den nye bibliotekshave, hvor der også er hængekøjer, bordtennisborde og bænke, du kan tage en tur op ad himmeltrappen til læsehulen eller du kan indtage Legelagunen, som er husets nye legeområde. Kig forbi for at læse, låne eller hygge i de nye, farverige rammer.

5.    23 km fyldt med enestående natur

Ved Trylleskoven starter Hedebostien, der tager dig med på en 23 km lang rute fyldt med en perlerække af enestående naturområder hele vejen til Roskilde. Gennem skovområder, mellem marker og langs vandløb, giver stien gående, motionister, cyklister og ridende gode naturoplevelser, samtidig med at du får indblik i områdets historie og kultur. Du kan downloade app’en ’Hedebostien’ til din telefon, og finde informationer, fortællinger og sjove spil, som gør turen på Hedebostien endnu mere lærerig og underholdende.

6.    Lad os overraske dig! 

Vil du gerne underholdes med spændende sommerlæsning, men mangler lidt inspiration til, hvad du skal kaste dig over? Så kan du få sammensat en overraskelsespose fyldt med spændende læsning hos Solrød Bibliotek og Kulturhus. Du skal bare oplys din alder og den type bog, du gerne vil læse fx krimi, roman eller andet, også sammensætter de gode bibliotekarer en overraskelsespose til dig. Du kan bestille en overraskelsespose på www.solbib.dk/overraskelsesposer

7.    Dyrk idræt i det fri

Har du brug for at få rørt dig lidt i ferien? Så er der rig mulighed for at få pulsen op på en af kommunens multibaner eller parkouranlæg ved fx Havdrup Skole, Trylleskov Strand og Munkekærskolen. Du kan også tage en bold under armen og lægge vejen forbi et af de mange græsarealer til en omgang fodbold med vennerne.

8.    Kom til Natsport hver fredag 

Hver fredag i sommerferien arrangerer UngSolrød natsport i Havdruphallen. Her kan du hænge ud til fredagshygge og dyrke sport til ud på natten. Der bliver spillet basket, hocket, volley, badminton, indefodbold og meget, meget mere! Natsport er for alle fra 7. klasse – 18 år og bliver afholdt hver fredag i sommerferien kl. 20-24. og er gratis. Går du i 6. klasse, kan du være med til natsport fra kl. 20-22. Læs mere om natsport på www.ungsolrod.dk.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Spørgsmål og svar om lokalplanforslag til muligt nyt biogasanlæg

26-11-2020
I dette spørgsmål/svar-ark gennemgår vi de mest stillede spørgsmål i forbindelse med lokalplanforslaget.

Her kan du se og høre byrådsmødet

26-11-2020
På grund af stigende corona-smittetal i Solrød Kommune blev byrådsmødet mandag den 23. november afholdt digitalt.

Tilfældigheder førte til etableringen af succesfuld Solrød-virksomhed

26-11-2020
Nordic2care, der sælger mobile luftrensere, bød borgmester Niels Hörup indenfor til en snak om virksomhedens tilblivelse og en rundtur i domicilet på Lerbækej i Solrød Strand.

Nu begynder anden del af sikringen af Solrød Kommunes kyststrækning

26-11-2020
Byrådet har godkendt næste del af den plan, der skal sikre borgerne langs med kysten mod oversvømmelser, og planen sendes nu i høring hos flere end 950 borgere.

Ny plan skal sikre Solrød Kommunes sjældne og særlige natur og hjælpe biodiversiteten på vej

26-11-2020
Byrådet har nu godkendt Naturkvalitetsplan 2020-2024, som sætter rammerne for de kommende års arbejde med naturen i Solrød Kommune, hvor der både skal passes godt på de sjældne og truede dyre- og plantearter og samtidig skal søsættes nye initiativer for at hjælpe biodiversiteten på vej.

Pladsen ved Solrød Rådhus bliver forvandlet til indbydende grønt mødested

26-11-2020
En hyggelig og indbydende, grøn oase med plads til både bier, blomster og borgere, hvor man har lyst til at opholde sig. Det er fremtidsplanerne for pladsen med springvandet foran Solrød Rådhus.

Som en del af nyt samarbejde: Nu får Solrød Kommune en vandtankvogn

26-11-2020
I juni 2020 vedtog Solrød Byråd en ny risikobaseret dimensionering for kommunens beredskab, hvor det bl.a. blev besluttet, at Solrød Kommune skulle have en vandtankvogn. Nu har byrådet på grund af lang leveringstid besluttet midlertidigt at leje en vandtankvogn for at sikre, at den er klar til 1. januar 2021.

Byrådsmødet den 23. november afholdes over Skype

23-11-2020
På grund af stigende corona-smittetal i Solrød Kommune bliver november måneds byrådsmøde afholdt digitalt.

Udfordring med at signere opgaver i MitSygefravær

23-11-2020
Der er i øjeblikket en udfordring med at signere opgaver i selvbetjeningsløsningen MitSygefravær.

Orientering om byggearbejder

23-11-2020
I en periode kan der forekomme støj fra pælefundering på Green Hills.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online