Alle andre planter træer - Solrød Kommune og Jersie Grundejerforening fælder dem!

4. juni 2020

Mens resten af Danmark og verden bevarer og mange steder freder vores gamle træer ....

Så har Jersie Strand Grundejerforening sammen med Solrød Kommune gået den stik modsatte vej og fældet vores gamle smukke og helt raske træer ved Jersie Strandpark. Træer der var fulde af liv og hjemsted for mange dyrearter. Træer der gav skygge og ly for dyr og planter. Hvorfor spørger du måske? For at opstille et udkigstårn!
Hvert år ødelægges vores natur ved området Staunings Ø - og i hele Solrød mere og mere. Det gør mig ked af det.
Vi der har bosat os i denne kommune og har boet her det meste af livet gjorde det fordi vi netop ønskede at leve i naturen. I pagt med naturen. Vi ønsker at høre fuglene, frøerne, havet og være i vild natur med vilje. Vi vil leve og ældes sammen med træerne og sidde under de store kroner og lytte til bladenes raslen og se op i det forunderlige grønne lysspil der danser deroppe. Vi ønsker IKKE mere trafik, golde flade arealer uden liv, stinkende rensningsanlæg, en ring syd motorvej eller nogle af alle de andre projekter vores kommune kommer op med.
Nu står stubbene som et gravmonument over menneskers tåbelighed. Det er for sent. Store smukke træer er fældet til ingen verdens nytte. Mens Solrød Kommune med byrødder har brugt 100.000 kr. på at plante var det 40 træer?

Pointen er, at mange andre kommuner nu med stolthed bliver "vild med vilje" men ikke Solrød. De der bestemmer her mener åbenbart at vi skal fælde træerne, "asfaltere" naturen, lave naturområder om til industriområder, lave mere støj, flere veje, forgrimme byen frem for at forskønne. De fleste forstår efterhånden, at træer og natur skal beskyttes og have lov til at være. I sær i fredede naturområder. Nåh nej... ikke hele verden. Jersie Strand Grundejerforening og Solrød Kommune gør åbenbart ikke. Desværre! Ære være jeres minde træer, vi er mange der vil savne jer!


Flere artikler

Gratis tandlæge til alle

06-07-2020
Dit lægebesøg er gratis og dit tandlægebesøg koster

4 mdrs kamp med bestyrelsen i Solrød Tennis Klub

23-06-2020
Cosa Nostra tilstande i ledergruppen i Solrød Tennis Klub

Statslige arbejdspladser til Region Sjælland

22-06-2020
Region Sjælland er et oplagt valg for placering af den nye styrelse

Snot for sig og skæg for sig

25-05-2020
Blev loven overholdt? Det handler sagen om


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online