H.K.H. Kronprinsessen indvier Holmegaard Værk

28. maj 2020

Det bliver med kongelig deltagelse når designmuseet Holmegaard Værk om kort tid markerer genåbningen af det gamle glasværk. H.K.H. Kronprinsessen indvier museet til den officielle åbningsceremoni den 8. juni kl. 14.

På lørdag den 30. maj kl. 10 kan Holmegaard Værk omsider invitere publikum inden for i den fascinerende verden af kunsthåndværk, designtradition og industrihistorie (læs mere i vedhæftede pressemateriale). Den officielle indvielse sker dog godt en uges tid efter – nærmere bestemt mandag den 8. juni 2020 – hvor museumsdirektør Keld Møller Hansen har fornøjelsen af at byde H.K.H. Kronprinsessen og andre prominente gæster velkommen på det levende glasværk:

"Jeg kan ikke få armene ned af glæde over, at vi nu endelig kan få lov til at åbne Holmegaard Værk. Det er det øjeblik, vi har arbejdet målrettet hen imod de sidste to et halvt år. Vi glæder os til at vise Kronprinsessen og de inviterede gæster rundt i vores helt nye udstillinger, der skal forene det oprindelige og autentiske med det moderne og nyskabende. Det bliver i sandhed en stor dag i kunsthåndværkets ånd.”


I forbindelse med det officielle indvielsesarrangementet 8. juni vil museet holde lukket for publikum hele dagen, og der vil kun være adgang til museet med en invitation. Det sker for at sikre, at myndighedernes krav om forsamlinger og afstand bliver overholdt.

Museet er åbent for publikum alle andre dage fra den 30. maj, og billetter kan forudbestilles via www.holmegaardvaerk.dk.

Presseakkreditering
Ønske om akkreditering med angivelse af navn, stilling og medie sendes senest den 4. juni kl. 12.00 til:

Anja Linnet, anja@have.dk

Af sundhedsmæssige årsager kan vi ikke garantere alle adgang til åbningsarrangementet. Akkrediteret presse får direkte besked senest den 7. juni kl. 16.00. Pressekort skal medbringes på dagen.

Pressefotos fra åbningsceremonien kan efterfølgende rekvireres på www.museerne.dk/presse

Om Holmegaard Værk
På museet udstilles de imponerende samlinger med mere end 42.000 unikke Holmegaard-glas og 6.000 særegne Kähler-genstande, der fortælles levende historier fra både værksteder og tegnestue, og hænderne får lov til at udforske materialerne i de arbejdende glas- og keramikværksteder. Et team af glasmagere i særklasse arbejder i det nye og ultramoderne glasværksted, hvor de i samarbejde med gæstekunstnere og -designere blæser ideerne til live og fylder glasbyen med kreativ virkelyst for hele familien.

Med respekt for historien er udstillingerne bygget op om kernen i det internationalt anerkendte glasværk, der har ligget på matriklen siden 1825. Værkstederne og ovnene står som de blev forladt i 2008, og som hjertet i Holmegaard Værk har de bevaret deres vigtige status. Museumsdirektør Keld Møller Hansen fortæller om det storstilede projekt:

”Holmegaard Værk er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg er fuld af forventning og glæder mig til, at vi åbner Danmarks mest moderne og involverende museum. Holmegaard Værk genopliver æstetikken, håndværket, kreativiteten, de danske designtraditioner, personlige fortællinger og fælleskabet. Med Holmegaard Værk vil vi genskabe et levende glasværk for alle.”

En del af vores fælles samfundshistorie
Holmegaard Værk vil bestå af et bygningsareal på 15.000 m2 med den gamle fabrik, den moderne hovedbygning, de nyrenoverede tørvehaller, den gamle glasbys skole, de bevaringsværdige arbejderboliger fra 1820’erne, kunsthåndværkernes atelier og et 24.000 m2 stort udendørsareal mod Holmegaard Mose. Alt dette danner tilsammen rammerne for det særlige kulturmiljø med oplevelser, uddannelse og erhverv, der er smeltet sammen til Holmegaard Værk. En genopbygning der forener det oprindelige og autentiske med det moderne og nyskabende for at bygge videre på den helt særlige kultur-, industri- og naturarv som området rummer.

Kilde: Have Kommunikation


Flere artikler

Loppemarked i Solrød Landsby 9. august

13-07-2020
Solrød Landsbylaug holder LOPPEMARKED i Solrød Landsby - eneste chance i år

Madsen og Nielsen Swingtet i Solrød Center

13-07-2020
VELKOMMEN til lørdagsunderholdning under åben himmel d. 18 juli i Solrød Center.

Kinesisk tuschmaleri og akvarel

13-07-2020
Billedkunstner Peter Vilhelm Nielsen, Frederiksberg fortæller om tusch- og akvarelmaling i Kina.

Vi maler, fordi vi ikke kan lade være.

09-07-2020
Pressemeddelelse fra Solrød Kunstforening og Billedskole

Svend Nicolaisens orkester i Solrød Center

09-07-2020
Lørdag efter lørdag kunne man lytte til middagskoncerten fra Danmarks Radio, Svend Nicolaisen og hans Orkester. Hver sommer, gennem årene, kunne man opleve koncerterne fra Promenadepavillonen i Tivoli med Svend Nicolaisen og hans Orkester. De har nu igen mulighed for at lytte til musikken, som den lød den gang, for ca. 25 år siden, spillet af det nye Svend Nicolaisens Orkester.

Jersie Læsekreds

09-07-2020
Kan du godt lide at læse bøger? Og vil du gerne snakke om bogen sammen med andre? Så er Jersie Læsekreds lige noget for dig.

Team Solrød støtter Comets Park

09-07-2020
Solrød Comets har modtaget støtte fra Team Solrød i forbindelse med Corona, til renovering og etablering af udendørsbaner.

Lær sprog med UngSolrød

09-07-2020
Har du brug for et brush up, lidt ekstra undervisning eller er du bare vild med at blive bedre til sprog, så meld dig til UngSolrøds sproghold.

Inspiration til Sommerbogen 2020

09-07-2020
Nu skal der kløs på med Sommerbogen, og der skal prøves en masse læseudfordringer af - Men hvad skal man læse?? Følg med her, og find lige præcis den bog der passer til dig!

Oplev det rige fugleliv ved Staunings Ø.

06-07-2020
Søndag d. 19. juli 2020 kl. 9.00 – 12.00


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online