Jobkonsulenter bliver til børnehavefrivillige for at hjælpe til under coronakrisen

30. april 2020

I Solrød Kommune har 23 medarbejdere fra kommunens job- og socialcenter frivilligt tilbudt deres hjælp til kommunens tre folkeskoler og 11 dagtilbud, som har taget imod tilbuddet med kyshånd.

Jobvejledning og paragraffer er for en tid byttet ud med hjælp til fx håndvask og toiletture for 23 medarbejdere i Solrød Kommunes Job- og Socialcenter. Medarbejderne er nemlig blandt de ansatte i kommunen, som pga. coronakrisen har tilbudt deres hjælp til at tage sig af de yngste borgere på kommunens tre folkeskoler og elleve dagtilbud, så det faste personale har mere tid til sikre god pædagogisk praksis og tage sig godt af børnene.

”Lovgivningen på beskæftigelsesområdet er suspenderet, derfor er det oplagt, at vi tilbyder vores hjælp til de områder, som har brug for det. Tidligere var det skole- og dagtilbudsmedarbejderne, som tilbød ældreområdet deres hjælp, og nu er vi nået til, at beskæftigelsesmedarbejderne tilbyder skole og dagtilbudsområdet vores hjælp. Vi skal have alle hjulene til at dreje rundt, og det gør vi bedst sammen - hver for sig,” siger leder af Jobhuset og Erhverv, Jannie Asklund, som også selv har valgt at skift sit lederjob ud med en uge i et dagtilbud.


”Jeg har netop haft min første dag i Naturbørnehaven i Solrød Kommune, og sikke nogle skønne børn og dygtigt personale. Nu bliver det spændende om lovgivningen på beskæftigelsesområdet snart genåbner, ellers kunne jeg være fristet til at tage en uge mere,” fortæller hun.

Også jobkonsulent Bende Nyvang er glad for at kunne tilbyde sin hjælp med alt lige fra håndvask til toiletture og et ekstra skub på gyngen.

”Det giver så god mening nu, hvor vi ikke har travlt i Jobcenteret, at vi kan være med til at løfte opgaverne på tværs i kommunen.  Det betyder også, at vi danner nye relationer, som fremadrettet gør samarbejdet meget nemmere fx, hvis vi gerne vil have en borger i praktik i børnehaven. Det er rigtig dejligt at kunne føle sig nyttig - COVID-19 eller ej,” siger Bende Nyvang.

Hos kommunens skoler og dagtilbud har der lydt et stort ”ja tak” til den ekstra hjælp, fortæller Pernille Sand, der er leder af Naturbørnehaven og Egebo Børnehave, og siger:

”Vores personale løber stærkt i disse tider, så det rigtig fint, at vi får en hjælpende hånd fra vores andre kommunale kolleger, som har lyst til at give en hånd med. Det giver lidt luft i hverdagen, og det er en god hjælp til at sikre, at børnene får de optimale vilkår i denne noget anderledes tid.”

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Klimahjælp: Nu bliver lokal biogas til endnu mere lokal, grøn fjernvarme

27-05-2020
Efter at have spurgt ind til borgernes holdninger har byrådet i Solrød Kommune nu godkendt et projekt, hvor overskudsvarme fra det lokale biogasanlæg kan forsyne op imod 324 lokale husstande med bæredygtig fjernvarme.

Solrød Svømmehal bliver renoveret for knapt 5 mio. kr.

27-05-2020
På grund af en nødvendig renovering, der skal sikre, at både luft- og vandkvaliteten er i top, er Solrød Svømmehal lukket i uge 27-38.

Nu bliver tennisbanerne ved Solrød Idrætscenter renoveret

27-05-2020
Alle partier i byrådet vedtog i forbindelse med budgetaftalen for 2019, at der i 2020 skulle sættes penge af til at renovere tennisbanerne ved Solrød Idrætscenter, og nu har byrådet på maj måneds byrådsmøde frigivet 662.000 kr. til projektet.

Nu kan du besøge din pårørende i haven på Christians Have

27-05-2020
Du kan også tage din pårørende med ud fra plejecenteret.

Her kan du se og høre byrådsmødet

27-05-2020
På grund af den nuværende coronasituation og forsamlingsforbuddet mod begivenheder, hvor flere end 10 personer er samlet, blev byrådsmødet i Solrød Kommune mandag den 25. maj afholdt digitalt.

Ren Strand kampagne

25-05-2020
Tag en kurv og hjælp med at holde stranden ren.

Forlænget sagsbehandlingstid i forbindelse med overgang til nyt it-system

25-05-2020
Solrød Kommune skifter til et nyt it-system til udbetaling af sygedagpenge den 3. juni. Det nye system, Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), skal benyttes i alle landets kommuner.

Unikt og bæredygtigt boligbyggeri

18-05-2020
Nu sendes lokalplanen for Green Hills i høring

Solrød Bibliotek og Kulturhus åbner for ind- og udlån

18-05-2020
Du kan låne og afleverer bøger som du plejer

Byrådsmødet bliver afholdt over Skype

18-05-2020
Den 25. maj 2020 er det ikke muligt for borgere at møde op til byrådsmødet. Det bliver i stedet for optaget og lagt digitalt på www.solrod.dk.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online