COVID-19: Dansk Folkehjælp klar med akut hjælp til sårbare ældre

30. marts 2020

Den verdensomspændende coronavirus har på få uger ændret Danmark og danskernes hverdag markant. Det giver ikke mindst udfordringer for sårbare ældre, der af myndighederne opfordres til at isolere sig for at undgå smitte. Derfor har Dansk Folkehjælp, i samarbejde med en række af landets kommuner, iværksat akuthjælp til sårbare ældre, der bl.a. kan få hjælp til indkøb af mad og medicin samt hjælp til praktiske gøremål.

Dansk Folkehjælp har i mange år hjulpet ensomme ældre gennem projektet SeniorNET. Derfor er det naturligt for organisationen også at iværksætte særlige initiativer, der kan hjælpe sårbare ældre gennem tiden med Corona. Anslået tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at op mod 300.000 danskere er over 80 år, og dermed i en særlig risikogruppe. Det er både denne gruppe, men også sårbare ældre i en yngre alderskategori, som kan få gavn af akuthjælpen.


Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem fortæller:

”For Dansk Folkehjælp er det naturligt at træde til i ekstraordinære situationer, og denne pandemi er helt ekstraordinær. Sammen med landets kommuner har vi iværksat et initiativ, hvor frivillige kan hjælpe sårbare ældre med alt fra indkøb til udbringning og praktiske gøremål. Indsatsen er en støtte til de opgaver, som kommunerne må finde relevante og som kan løses med hjælp fra organisationens frivillige. Er man pårørende til en ældre i en særlig sårbar situation, opfordres man til at tage kontakt til den ældres kommune og høre, hvordan de kan hjælpe. Tilsvarende får vi brug for mange frivillige som vil hjælpe, som kan melde sig via Dansk Folkehjælp”.

Søger frivillige hjælpere
Det er Dansk Folkehjælps håb, at mange borgere vil melde sig som frivillige via www.folkehjaelp.dk. Der behov for hjælp på følgende områder: 1) dagligvare indkøb og udbringning, 2) medicinindkøb og udbringning, 3) madudbringning og 4) nødvendig praktisk hjælp. Alle borgere, der har mulighed for at transportere varer og/eller hjælpe med praktisk assistance i hjemmet, kan melde sig som frivillig. Det kræver dog en ren straffeattest samt indgåelse af frivillig aftale med Dansk Folkehjælp, herudover vil de være en fordel at have kørekort. Interesserede frivillige kan læse mere på www.folkehjaelp.dk eller kontakte Dansk Folkehjælp på 70 220 230 eller post@folkehjaelp.dk.

Sårbare ældre kan kontakte kommunen ved ønske om hjælp
Ældre borgere eller deres familier skal selv tage kontakt til den pågældende bopælskommune ved ønsket om at modtage hjælp indenfor ovennævnte områder. Alle ældre, som vurderes til at være i en sårbar position jf. myndighedernes vejledning og jf. kommunal vurdering og tilhørende henvisning, kan søge om hjælp.

Læs mere på www.folkehjaelp.dk.

Kilde: Have Kommunikation


Flere artikler

10Solrød åbnede med Corona-koncert

28-05-2020
Da 10Solrød genåbnede dørene mandag d. 18 maj efter lang tids lockdown, gik det ikke stille for sig. Musikeren OLI sang solen ind med en festlig koncert i skolegården.

Nu kan du igen læse aviser på Solrød Bibliotek og Kulturhus

28-05-2020
Det er nu tilladt at opholde sig på biblioteket, og derfor har du nu igen mulighed for at læse dagens avis på Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Få en virtuel rundtur i det ombyggede kulturhus

28-05-2020
Marie viser rundt og fortæller.

H.K.H. Kronprinsessen indvier Holmegaard Værk

28-05-2020
Det bliver med kongelig deltagelse når designmuseet Holmegaard Værk om kort tid markerer genåbningen af det gamle glasværk. H.K.H. Kronprinsessen indvier museet til den officielle åbningsceremoni den 8. juni kl. 14.

Tilmelding til Solrød Centers Børneloppemarked er åbnet

25-05-2020
Vi glæder os til igen i år at byde velkommen til Børneloppemarked i vores hyggelige, åbne centergade d. 15. august! Af hensyn til myndighedernes anbefalinger om afstand, har vi valgt at reducere antallet af borde til 120.

Generalforsamling og vejlaugsmøde i Solrød Strands Grundejerforening

25-05-2020
Grundejerforeningen afholder ordinær generalforsamling, torsdag d. 17. september 2020 kl. 19:00 i Aktivitets- og Frivilligcentrets store sal, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand.

Det ny designmuseum Holmegaard Værk åbner 30. maj 2020

25-05-2020
Efter store dele af kulturområdet blev inkluderet i udvidelsen af fase 2 kan Museum Sydøstdanmark omsider se frem til at byde gæster inden for på Holmegaard Værk. Åbningen finder sted lørdag den 30. maj i tråd med sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Billetter kan forudbestilles allerede fra i dag på museets hjemmeside.

Ud i det blå med støvlerne på

25-05-2020
Vi bruger naturen som aldrig før. Flere og flere snører skoene og drager ud i det blå. Biblioteket har mange bøger om at vandre.

Tjen penge på skrabelodssalg online

21-05-2020
Skoleklasser, foreninger og sportsklubber kan nu tilmelde sig

Grøn Koncert har tænkt nyt! Vi udvider, og hele Danmark er inviteret

21-05-2020
Grøn Koncert, som vi kender det, er aflyst…Men det bliver ikke sommer uden Grøn Koncert, så vi har besluttet, at udvide fra de normale otte koncertsteder til hele Danmark. Muskelsvindfonden og Tuborg inviterer til folkefest lørdag 25. juli, og TV 2 sender live hele aftenen, mens NOVA sender liveradio hele dagen igennem.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online