Rejsegilde: Havdrups eventyrlige daginstitution tager form

5. marts 2020

Mandag var der rejsegilde på Havdrups kommende nye daginstitution, Eventyrhaven.

Byggeriet af den nye integrerede daginstitution i Havdrup nåede mandag en milepæl, da Solrød Kommune, som traditionen foreskriver, havde inviteret håndværkere, arkitekter og andre involverede i byggeriet til rejsegilde.

Allerede nu er der en tydelig markering af den nye daginstitutions eventyrlige og anderledes form som et sneglehus, og borgmester Niels Hörup understregede, at det kræver et godt og ordentligt håndværksarbejde fra entreprenøren Elindco at kunne bringe den slags særlige arkitektoniske udtryk til live.


”Tak for jeres gode indsats og flid, uden den havde Eventyrhaven blot været en vision på et stykke papir. I har bragt projektet til live og realiseret de tanker og visioner, som byrådet havde,” lød det fra borgmesteren, som også påpegede, at der havde været solskin ved første spadestik, og nu også var det ved rejsegildet.

”Vi håber, at solens stråler også kaster glans over Eventyrhaven ved den forventede indvielse til september,” sagde borgmesteren.

Før håndværkerne igen skulle gribe værktøjet og arbejde videre på den finurlige bygning, blev rejsegildet fejret med pølser, burger, kage samt sodavand og kaffe.

Den kommende daginstitution med navnet Eventyrhaven forventes at stå færdig til september 2020, hvor den har plads til både kreativitet, leg og læring i store og små fællesskaber. Bygningen bliver omkranset af indbydende legearealer med et hyggeligt lille gårdrum i midten af det hele.

Fakta

• Eventyrhaven er 1.372 m2 og kommer til at bestå af otte fleksible stuer, som kan fungere som både vuggestue og børnehave for de cirka 146 børn, der skal have deres daglige gang i Eventyrhaven.

• Eventyrhaven skal efter planen stå færdig i september 2020.

• Hele byggeriet kommer til at koste 33 mio. kr.

• Byrådet valgte Elindco som den nye totalentreprenør efter, at Daurehøj Erhvervsbyg A/S gik konkurs få dage efter, at firmaet havde vundet opgaven.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Ren Strand kampagne

25-05-2020
Tag en kurv og hjælp med at holde stranden ren.

Forlænget sagsbehandlingstid i forbindelse med overgang til nyt it-system

25-05-2020
Solrød Kommune skifter til et nyt it-system til udbetaling af sygedagpenge den 3. juni. Det nye system, Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), skal benyttes i alle landets kommuner.

Unikt og bæredygtigt boligbyggeri

18-05-2020
Nu sendes lokalplanen for Green Hills i høring

Solrød Bibliotek og Kulturhus åbner for ind- og udlån

18-05-2020
Du kan låne og afleverer bøger som du plejer

Byrådsmødet bliver afholdt over Skype

18-05-2020
Den 25. maj 2020 er det ikke muligt for borgere at møde op til byrådsmødet. Det bliver i stedet for optaget og lagt digitalt på www.solrod.dk.

SSP beder forældre om hjælp

14-05-2020
SSP opfordrer forældre til at gå i dialog med deres unge om adfærden i det offentlige rum.

Status på genåbningen af Solrød Kommune

14-05-2020
Her kan du få et overblik over, hvordan coronavirus påvirker Solrød Kommune.

Aktivitets- og Frivilligcenteret går online

04-05-2020
Da AFC er lukket ned, mangler mange borgere et fællesskab og et sted at mødes, og derfor inviterer AFC nu til online aktiviteter.

Borgmester om coronapandemien: Stor ros til ansatte og borgere i kampen mod COVID-19 virusset

04-05-2020
I Solrød Kommune er der kun få registrerede smittede med coronavirus, men sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer skal stadig følges til punkt og prikke, lyder det fra borgmester Niels Hörup.

Der bliver testet sirener den 6. maj 2020

30-04-2020
Traditionen tro er den første onsdag i maj, dagen hvor sirenevarslingssystemet testes med lyd over hele landet.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online