Innovationshold imponerede dommerpanel med kampagner om affald

16. december 2019

Innovationsholdet på Solrød Gymnasium præsenterede spændende projekter om sortering af affald, som Solrød Kommune nu vil arbejde videre med.

Fredag morgen præsenterede innovationsholdet på Solrød Gymnasium spændende projekter, som de har arbejdet på de seneste par måneder. Eleverne havde fået til opgave at udvikle tiltag, der skal engagere unge på deres egen alder i affaldssortering og forstå vigtigheden af det.

I starten af skoleåret indgik Solrød Kommune og Solrød Gymnasium et samarbejde mellem affaldsteamet i Teknik og Miljø og innovationsholdet om den nye affaldsordning, som går i gang den 1. marts 2020. En af de udfordringer, som Solrød Kommune har, er at få kommunikeret til den yngre del af befolkningen, at det nytter at sortere affald.


Derfor indgik Solrød Kommune et samarbejde med innovationsholdet for at finde den bedste løsning, fordi de unge bedst selv forstå, hvad de og andre unge vil finde interessant og brugbart. En del af innovationsfaget på Solrød Gymnasium er at arbejde med konkrete projekter med virksomheder, og i dette tilfælde har det være Solrød Kommune.

Eleverne har fået en introduktion af affaldsteamet til affald set fra kommunens perspektiv, talt om hvordan man sorterer og hvorfor samt besøgt Solrød Biogas og et omlasteanlæg, så de med egne øjne kan se, hvor affaldet havner, hvordan det behandles, og hvad det kan blive til. Nu var det tid til at præsentere de sidste par måneders arbejde. 

Præsentationerne blev bedømt af et dommerpanel bestående af borgmester Niels Hörup, rektor Bjarne Thams og teknisk chef i Solrød Kommune Jens Bach. Dommerpanelet skulle ikke vælge en vinder, men vurdere produkterne og give feedback på de spændende projekter.

En gruppe elever havde udarbejdet en Instagram-konto, som skal give de unge indblik i, hvordan de skal sortere bl.a. gennem quiz i de såkaldte ’stories’ og billedopslag om de forskellige typer af affald. Tanken bag er, at de unge skal blive oplyst uden at føle, at det bliver presset ned over dem.

En anden gruppe havde udviklet en prototype på en app under navnet ’Fuld Skrald På!”. App’en skal hjælpe brugerne til at finde den rette skraldespand til affaldet. Hvis man er usikker på, hvor æbleskroget skal hen, kan man slå op i app’en og finde svaret på kort tid.

En tredje gruppe havde produceret flyvers, brochurer og plakater med udgangspunkt i deres oplevelser fra Solrød Biogas og nogle af de ting, som gruppen selv havde lært om sortering undervejs i forløbet. De informerede om, hvordan man sorterer rigtigt, og hvad det nytter at sortere. Produkterne indeholder også QR-koder, som linker brugeren ind på Solrød Kommunes hjemmeside og Solrød Biogas’ hjemmeside, hvor man kan læse mere.

Da eleverne var færdige med deres præsentationer, var der ingen tvivl om, at de havde gjort et stort indtryk på dommerpanelet, som stillede uddybende spørgsmål og sendte ros afsted til eleverne.

”I har trykket på nogle knapper, der er vanvittig interessante. Det er helt tydeligt for mig, at I har ramt noget, der har værdi,” sagde borgmester Niels Hörup, hvorefter rektor på Solrød Gymnasium fortsatte:

”Jeg er dybt imponeret over jeres præsentationer. Jeg synes, jeres slogan ’Fuld Skrald På’ er fedt. Det er der ikke nogen reklamefolk, der kunne have gjort bedre,” sagde rektor Bjarne Thams.

Solrød Kommune vil nu i samarbejde med eleverne arbejde videre med de tiltag, som eleverne har udarbejdet. Det er planen, at projekterne skal indgå i kommunens samlede kommunikationsindsats om den nye affaldssortering, der træder i kraft den 1. marts 2020.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Svømmehallen er fortsat lukket

10-08-2020
Solrød Svømmehal kan desværre ikke åbne på mandag d. 10 august. Forventningen er at Solrød Svømmehal kan åbne i uge 34.

Pas på: Høj brandfare de kommende dage

10-08-2020
De næste mange dage byder på varmt og tørt vejr i hele landet. Når det samtidig blæser bare en smule, er der øget risiko for, at der kan opstå brand i det fri, i haven eller andre steder med tørt brændbart materiale (vegetation, træhuse, stråtag osv.)

Guidet bustur for nye tilflyttere

06-08-2020
Hvis du er flyttet til Solrød Kommune inden for det seneste år, kan du komme på en gratis, guidet bustur rundt i kommunen.

Nu kan du indstille til Frivillighedsprisen 2020

06-08-2020
Hvem, synes du, skal modtage årets Frivillighedspris?

Sådan minimerer du risikoen for markbrande

06-08-2020
Høsten er i godt i gang, og derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på risikoen for markbrande. Læs de gode råd her.

Byg om så det kan mærkes

06-08-2020
Tænk energi ind, når du skal renovere dit hus. Få gode råd og inspiration til energirenovering af dit hus.

Pas på vores børn og unge i trafikken

06-08-2020
I august begynder tusindvis af børn i skole, og det får nu Solrød Kommune, Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og politiet til at minde bilisterne om at vise hensyn. En undersøgelse viser, at knap hver 5. kører for stærkt på skolevejene.

Renovering af stitunnel under Tåstrupvej fremskyndet fra 2024 til 2020

30-07-2020
De fine roser i midterrabatten er kommet i midlertidig pleje et andet sted, mens renoveringen pågår.

8 gode bud på sommeraktiviteter i Solrød Kommune

23-07-2020
Mangler du inspiration til, hvad du skal lave i sommerferien? Så læs med her.

KLAR Forsyning arbejder ved Munkekærskolen

16-07-2020
Et større regnvandsbassin bliver anlagt på Munkekærskolens grønne boldareal hen over sommeren.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online