Campingvogne brændt – Jersie Strandvej

2. december 2019

Kl. 22:05 fik politiet via alarm 112 oplysninger fra en cyklist, der under kørsel ad Jersie Strandvej bemærkede ild i en campingvogn hos en forhandler af campingvogne.

Brandvæsnet og politiet rykkede ud til stedet, hvor der var op til ca. 10 meter høje flammer som følge af brand, der havde bredt sig til flere campingvogne. På grund af nordlig vind drev røgen ind over et par nærliggende private boliger, så tre personer blev evakueret herfra. Jersie Strandvejen blev tillige afspærret fra Cordozavej til ca. 200 meter nord for brandstedet frem til kl. ca. 23:00, hvor det nordgående spor blev åbnet. Brandvæsnet havde fået branden slukket kl. ca. 23:10 og foretog efterslukning frem til kort efter midnat. I alt syv campingvogne var totalt udbrændte, og yderligere fem vogne havde fået skader som følge af den kraftige varmeudvikling ved branden. Ingen personer kom til skade ved branden, som nu skal undersøges nærmere af politiet fredag i et forsøg på at finde frem til brandårsagen. Da politiet forlod området kl. ca. 01:10, overtog hjemmeværnet bevogtning af brandstedet, indtil politiets brandefterforskere skal undersøge brandstedet.




Politiet i Køge hører gerne fra personer, der måtte have bemærket noget usædvanligt i området ved campingvognsforhandleren inden brandens opståen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Uddrag af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport fra torsdag 28/11 til fredag 29/11.


Flere artikler

Harmonikasammenstød – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

27-01-2020
Kl. 07:04 fik politiet et alarmopkald vedr. et harmonikasammenstød på Køge Bugt Motorvejen, nordgående retning.

Ulovlig knallert – Skolevej, Gl. Havdrup

23-01-2020
Kl. 17:20 sigtede færdselspolitiet en 15-årig dreng fra Lille-Skensved for kørsel på en ulovlig lille/30-knallert.

Hurtig kørsel uden førerret – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

23-01-2020
Kl. 20:59 standsede færdselspolitiet en 29-årig mand fra Ruds-Vedby, som havde kørt af motorvejen med høj hastighed i nordgående retning.

Stjålet cykel solgt – Trylleskov Alle, Karlstrup

20-01-2020
Kl. 14:12 anmeldte en 55-årig mand fra Greve, at han dagen i forvejen havde fået stjålet sin cykel fra Greve station. Dagen efter så han cyklen sat til salg på en netbaseret privat handelsside.

Uheldig ældre mand – Møllevej, Karlslunde

20-01-2020
Kl. 17:41 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til en ældre mand, som var kommet til skade. Der var tale om en 83-årig mand fra Karlslunde, som blev bragt til skadestuen til kontrol af eventuelle knoglebrud.

Færdselsuheld – Fasanvej / Aspevej, Solrød Strand

20-01-2020
Kl. 23:08 fik politiet melding om, at en bil var forulykket på Fasanvej ved Aspevej. Ved politiets ankomst fandtes en bil holdende i en hæk, men føreren var ikke til stede.

Muligt mistænkeligt forhold – Karlslunde Rasteplads

20-01-2020
Kl. 11:17 blev færdselspolitiet, der var på rastepladsen i anden anledning, kontaktet af personalet på tankstationen. En kunde var inde i butikken i besiddelse af nogle pengesedler, som var misfarvede og derfor måske kunne stamme fra et kriminelt forhold.

Biltyv anholdt – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

16-01-2020
Kl. 22:40 kørte en patrulje ind på en tankstation, hvor betjentene så en mand, som var ved at tanke en bil. Da manden fik øje på politiet løb han omkring 50 meter væk fra bilen og gav sig til at tisse.

Gaderøverier – Maglekæret og Jersie Strandvej, Solrød Strand

13-01-2020
Kl. 02:01 anmeldte en 18-årig mand fra Køge, at hans ven, en 17-årig ung mand fra Karise, netop var blevet overfaldet af to mænd.

Spirituskørsel – Cementvejen / Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

13-01-2020
Kl. 01:38 standsede politiet en personbil, der fra Cementvejen kørte ned på motorvejen i nordgående retning.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online