Jeg har verdens farligste våben – og jeg har tænkt mig at bruge det

Effekten af bombesprængninger fortager sig med tiden. Det samme med knivoverfald, skud eller sågar lastbiler på afveje. Selvfølgelig glemmer ofre og pårørende aldrig, hvad der skete, men set i fugleperspektiv, vender hverdagen for alle, der ikke var direkte eller indirekte involverede, tilbage til normalen, og efter en tid, må man google sig frem til at noget faktisk skete.

Om nogle få dage står vi alle sammen i en stemmeboks. Én gange én meter, som de siger i fjernsynet. Og derinde hænger der en blyant i en stump snor. Verdens farliste våben. For med et kryds kan man vælte regeringer og statsledere og krone nogle andre.

Med et lille kryds kan vi være med til at bestemme fremtiden for vores land. I hvert fald i de næste fire år. Der er ikke noget at sige til, at der er nogle, der frygter krydserne som Fanden det hellige kors. Og der er ikke noget at sige til, at ideologier med urent mel i posen vil gøre, hvad det skal være for at forhindre borgerne i at sige deres mening om samfundet i almindelighed og politikerne i særdeleshed.

De vidtløftige skal hives ned på plads
Vores mulighed for at stemme til valg og til at sige vores mening offentligt, er ikke drysset ned til os som manna fra himmelen. Gode mænd har arbejdet hårdt for at skaffe os de rettigheder, og det mindste vi kan gøre til gengæld er at værne om vores demokrati og hive vidtløftige politikere i benene, når de er ved at fare til himmels som en gasballon.
Man kan så spørge, hvornår en politiker er så vidtløftig, at han eller hun skal hives tilbage til jordhøjde. Men det er op til den enkelte at vurdere.

Selvfølgelig har jeg mine personlige vurderinger, men de er jo lige meget, hvad jeg mener, tror og tænker om en kandidat fra den modsatte politiske fløj en den, jeg hører til, for det kunne jo lige mangle, hvis ikke de også skal kunne sige deres mening.
Denne valgkamp har været præget af en udbredt tendens til at rive modstanderes valgplakater ned – eller vandalisere dem. Det er uhørt. Demokrati er også for dem, vi ikke er enige med, og de har lige så meget ret til at hænge plakater op som nogen anden.

Dette valg er enestående for mig. Som bekendt er jeg kandidat til Folketinget, og nu må vi se, når stemmerne er talt op, om jeg er inde eller ude. Jeg håber selvfølgelig, at jeg bliver valgt, for jeg synes, jeg har ret meget at byde på. Om det så er lykkedes mig at overbevise nok om det samme, er ikke til at vide.

Men uanset hvad, så står jeg på Grundlovsdag på et areal på én gange én meter og tager verdens farligste våben i brug.

Brian Mørch
Folketingskandidat
Dansk Folkeparti