Musikskolen åbner for tilmelding til den nye sæson med nye rabatter

16. maj 2019

Nu er tilmeldingen åben for sæsonen 2019-20. I år kan du, som noget nyt, få flerfagsrabat og søskenderabat.

Onsdag d. 15. maj åbner tilmeldingen til musikskolens mange undervisningstilbud. Som noget nyt introducerer musikskolen i år flerfagsrabat og søskenderabat. Det betyder, at hvis du er tilmeldt mere end ét tilbud, kan du få 25% rabat på det andet og de efterfølgende tilbud. Og hvis én af dine søskende tilmelder sig musikskolen, får han eller hun ligeledes 25% rabat. Begge rabatter gives på de billigste tilbud.

I musikskolen kan du blandt meget andet lære at spille på et instrument med soloundervisning, finde din stemme i det rytmiske kor eller til solosang eller blive en del af musikfællesskabet i det populære Drummer Band.


Musikskolen fortsætter også Solrød Band Klub, som nu har kørt i et år. I Solrød Band Klub kan du være med i et band, selvom du ikke har spillet et instrument før. Du lærer det, du skal spille, mens I lærer musikken at kende. Ifølge musikskoleleder, Jens Engberg, giver dette tilbud bredde til musikskolens undervisningsform.

“Vi er alle motiverede af noget forskelligt,” fortæller Jens, “nogle bliver motiverede af at blive bedre til et instrument i soloundervisning, mens andres indgang til musikken er at være fælles om noget.”  

Fællesskabet er også i højsædet, når musikskolen i foråret næste år laver sit eget fællesnummer. I januar 2020 inviteres alle musikskoleelever til en workshop, hvor de kan komme og lave musik. Efter workshoppen bliver musikken skrevet sammen til et fællesnummer, som eleverne vil spille til musikskolens forårskoncert til maj.

Lær at skrive sange til sangskriverworkshop

I næste sæson arrangerer musikskolen fire lørdage med workshops for sangskrivere. Hvis du går med en sangskriver i maven, kan du tilmelde dig én eller flere workshops, hvor du får inspiration og værktøjer til at skrive dine egne sange. De fire workshops foregår på følgende lørdage: 

14. september 2019

16. november 2019

25. februar 2020

18. april 2020

Tilmelding og yderligere information om workshops kommer på musikskolens hjemmeside i løbet af kort tid.

Musikskolesæsonen begynder fredag d. 16. august 2019.

Du kan læse mere om tid og sted for de forskellige hold på http://musikskolen.solrod.dk/undervisning/tilmelding, hvor du også kan tilmelde dig.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Der er ikke byrådsmøde mandag den 16. september

12-09-2019
Solrød Kommune har ved en fejl annonceret i Solrød Avis, at det næste byrådsmøde bliver afholdt den 16. september.

Mere lærerig leg og bevægelse i undervisningen

12-09-2019
Eleverne i Solrød Kommunes tre folkeskoler får endnu mere leg og bevægelse i undervisningen. Kommunen har nemlig indgået samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om konceptet ´Leg på streg´, som kobler læring og bevægelse i sjove og aktive udendørsaktiviteter.

DI’s analyse af erhvervsklima placerer Solrød i sjællandsk top tre

12-09-2019
Ud af de 17 kommuner i Region Sjælland ligger Solrød tredjebedst placeret på Dansk Industris skala over erhvervsvenlighed. Det er et fint pejlemærke for vores arbejde med erhvervsudvikling, lyder det fra borgmester Niels Hörup.

Børnehavebørn tog første spadestik til deres nye daginstitution

09-09-2019
Fredag den 6. september blev byggeriet af den nye daginstitution i Havdrup Vest skudt i gang med spadestik fra en masse af de børn, der skal have deres daglige gang i huset.

Solrød ærede Danmarks udsendte

05-09-2019
For 8. gang i træk markerede Solrød Kommune Den Nationale Flagdag til ære for Danmarks udsendte og deres pårørende.

Solrød har succes med video-samtaler med borgerne

05-09-2019
En særlov specifikt for Solrød Kommune har gjort det muligt for kommunen at holde video-samtaler med borgerne, og det er både borgere og sagsbehandlere glade for.

Børns Voksenvenner kommer til Solrød

02-09-2019
Børn i Solrød får mulighed for at få en voksenven

Flotte idrætspræstationer blev hyldet

02-09-2019
Lørdag blev lokale idrætsudøvere hyldet for deres flotte idrætspræstationer ved Fritid i Solrød i Solrød Center.

Klar parat skolestart

29-08-2019
En aften om skoleparathed

Asfaltarbejde i Solrød Kommune i 2019

29-08-2019
I perioden fra 29. august til 30. september 2019 er asfaltarbejdet nået til vejene.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online