Væksthuset har jubilæum: Børnenes hjælper fylder 10 år

11. marts 2019

I Væksthuset er der hjælp at hente uanset, om dit barn fx tumler med sprogproblemer, mobning, angst eller har brug for hjælp til at booste sit selvværd. Nu fylder det populære hus 10 år.

”Vi har fået en ny dreng, som ikke længere har så kort lunte og hurtigere kommer videre, hvis der er noget, der frustrerer ham.”

”Jeg er blevet klogere på, hvad jeg selv kan gøre, når situationer opstår. Jeg har fået en bedre relation til mit barn, og ikke mindst er der sket en kolossal forskel i mit barns tilstedeværelse og fokus i skolen.”

Sådan lyder to af de mange positive tilbagevendinger, Væksthuset i Solrød Kommune har fået fra nogle af de forældre, som har børn, der har haft et forløb i det rummelige hus.

Væksthuset, der i marts fylder ti år, danner rammerne om en række forebyggende tilbud for børn og unge i alderen 0-18 år og deres forældre. Tilbuddet om hjælp spænder bredt lige fra fx sprogproblemer, mobning, angst eller blot ”vækstsamtaler”, som giver både børn og forældre konkrete redskaber til hverdagens udfordringer og samtidig sikrer et positivt boost til barnets selvværd. 


”Væksthuset har gjort en positiv forskel i mange børns liv, og det er et hus, jeg er utrolig stolt af, at vi har her i Solrød. Det er ingen hemmelighed, at det var en svær beslutning, da vi for 10 år siden valgte at etablere Væksthuset særligt set i lyset af, at vi var midt i en global økonomisk krise, som også i udtalt grad påvirkede os i kommunerne. Men vi ønskede noget mere og bedre for de af vores børn med særlige behov, vi ønskede, at hvert enkelt barn blev set i en helhed. Den dag i dag står det meget klart, at vi tog den rigtige beslutning,” siger borgmester Niels Hörup.  

Et af omdrejningspunkterne i væksthusets tilbud er at bibeholde barnets tilknytning til børnehaven eller skolen, så barnet ikke bliver isoleret eller fremmedgjort. Samtidig er udgangspunktet altid at barnet skal ses i sin helhed i forhold til dets omgivelser og ikke som et problembarn eller et barn med et problem.

”Vores udgangspunkt er at styrke barnet og fokusere på alle barnets ressourcer. På den måde hjælper vi med at ruste barnet og dets forældre, lærere og pædagoger til, at barnet kan få en bedre fremtid. Det er et utroligt meningsfyldt arbejde at kunne gøre en positiv forandring i et barn og en families liv,” siger Mette Kjærgaard Sørensen, leder af Væksthuset, og understreger:

”Selvom det er svært, er det ok at spørge om hjælp.”

Fakta

Væksthuset er åbent for alle børnefamilier i Solrød Kommune, og danner rammerne om en række forebyggende tilbud for børn og unge i alderen 0-18 år og deres forældre. De forskellige tilbud skal medvirke til at skabe pædagogisk udvikling og forandring, så børn og unge i højere grad kan rummes i deres familie og nærmiljø. 
Barnet bliver under sit forløb i Væksthuset set i en helhed, og barnets omgivelser medtænkes også. Det betyder, at Væksthusets medarbejdere indgår i en tæt dialog med forældre, pædagoger og lærere.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Sproglig styrketræning for kommende skolebørn

20-05-2019
Hele alfabetet var i spil, da glade børnehavebørn deltog i det årlige Sprogfitness, hvor de igennem sjove lege blev introduceret til sproget.

De yngste poder hyggede sig til Dagplejens Dag

16-05-2019
Sanserne blev stimuleret, og nysgerrigheden blev pirret

Nye juniormedhjælpere er klar til vilde lege med børnehavebørn

16-05-2019
Syv unge drenge har gennemført et juniormedhjælperkursus, så de nu kan blive ansat i en børnehave som praktikanter.

Ny cykelsti mellem Kr. Skensved og Naurbjerg

16-05-2019
Solrød Kommune etablerer nu en ny, dobbeltrettet cykelsti fra Kirke Skensved og til Naurbjerg langs Naurbjergvej.

Musikskolen åbner for tilmelding til den nye sæson med nye rabatter

16-05-2019
Nu er tilmeldingen åben for sæsonen 2019-20. I år kan du, som noget nyt, få flerfagsrabat og søskenderabat.

Kom og oplev folketingsvalget helt tæt på

16-05-2019
Brænder du for politik, og har du lyst til at komme backstage til folketingsvalget den 5. juni 2019? Så meld dig som hjælper.

Ombygning af kryds i Havdrup

13-05-2019
I forbindelse med realisering af projektet "Vi hjerter Havdrup" skal T-krydset ved Havdrup Alle og Skovvejen bygges om, så trafikken kommer til at flyde bedre, farten dæmpes, og trafiksikkerheden højnes. Samtidig udskifter vi de gamle betonkantsten i Møllemarken og omlægger fortovet.

Solrød Bibliotek inviterer til Sprogfitness

09-05-2019
De yngste motionerer sprogmusklerne, når Solrød Bibliotek inviterer til Sprogfitness

Vil du være med til at præge SIC’s Hjerterum?

09-05-2019
Solrød Kommune inviterer til workshop om den kommende udvikling af Solrød Idrætscenters Hjerterum den 15. maj.

Nu har Solrøds ældre fået deres eventyrlige sansehave

09-05-2019
Beboerne på Plejecenter Christians Have havde en skøn oplevelse i selskab med glade børnehavebørn, da den eventyrlige sansehave, der omkranser Plejecenter Christians Have, blev indviet.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online