Få så de fjollede jobcentre væk – basta

Når vi skal være ærlige, så har det skabt ikke så få fjollerier, og man tør dårligt tænke på, hvor mange af skatteydernes surt tjente penge, der er brugt på det. Hvis det så var noget, der hjalp borgerne eller gjorde livet lettere, så ville det være ok. Men tag nu bare jobcentrene.

Jeg ved godt, at jeg har haft fat i jobcentrene før, og det bliver nok heller ikke sidste gang, jeg vil lade min ufravigelige mening høre i den sag.
Jobcentrene blev skabt i forbindelse med strukturreformen. Nu skulle der kun være én indgang til det offentlige, hvis borgerens væsentligste problem var manglende job Umiddelbart lyder det jo smukt og flot, men den kommunale virksomhed er en helt anden.

Et par flueben kan gøre det
Før nogen fik den ide at oprette disse centre, fik alle arbejdsløse et stempel på Arbejdsforeningen, og de forsikrede underskrev en erklæring på tro og love, hvorefter deres understøttelse gik ind på kontoen. De, der ikke var forsikrede, måtte rundt om kommunen, hvor altid ivrige konsulenter stod parat med besynderlige projekter, de arbejdsløse skulle deltage i, hvis de ville have brød på bordet.

Jeg siger ikke, at der slet ikke skal være nogen kontrol, for der er trods alt tale om fællesskabets penge, der trækkes på. Men der er vel ikke nogen grund til, at bede borgerne stå skoleret, hvis de påfylder de betingelser, der er sat op. Mere end 100.000 mangler et job, så det er vel sandsynligt, at borgeren har svaret sandt og ærligt. I vores elektroniske tidsalder, kan borgeren nøjes med at logge ind med Nem-ID, sætte flueben ved, at han/hun er ledig og så ikke mere pjank og pjat. Og elvfølgelig skal der falde brænde ned, hvis er snydes og bedrags. Det kunne lige mangle andet.

De allerbedste til at formidle job er a-kasserne De kender deres medlemmer, ved hvad de kan og kender markedet. Lad dem formidle job til deres medlemmer.

Ud med overflødigheder
På et tidspunkt drak jeg en kop kaffe med en bekendt, og snakken faldt på netop jobcentrene. Min bekendt trak luft ind og bedyrede, at jobcentrene burde besøge alle virksomheder i deres område og spørge – endda spørge ind til – hvilken type medarbejdere de måtte savne, for derefter trække vod blandt de tilmeldte arbejdsløse for at finde kvalificerede ansøgere til virksomhederne.

Mit bud var, at virksomhedernes ledere ikke er debile og sagtens kan finde ud af at annoncere efter den arbejdskraft, der efterspørges. De behøver ikke en kommunal indblanding.

Jamen hvad så med flexjobbere og dem, der søger førtidspension? Hvis en læge på tro og love erklærer, at hans/hendes patient kun kan klare at arbejde for eksempel 15 timer om ugen, så er det sådan det er. Det er muligt, jeg tager fejl, men jeg mener at kunne huske at have hørt, at dem, der tilkendes flexjob, på egen hånd skal prøve at finde en virksomhed, der vil ansætte dem. Og så behøves jobcentret jo ikke. Men hvis jobcentret faktisk havde skaffet flexjobbet, så er det da fint og dejligt, centret kunne bruges til noget.

Jeg håber, at næste valg vil betyde, at regioner og jobcentre må lade livet.

Brian Mørch
Folketingskandidat
Dansk Folkeparti