Østsjællands Beredskabs opgaver skal formentligt løftes lokalt

13. december 2018

Østsjællands Beredskab har sendt en pressemeddelelse ud, hvori det fremgår, at de 8 borgmestre er enige om, at det nu ser ud til, at Østsjællands Beredskab skal opløses.

De otte ejerkommuner har i dag drøftet at opløse Østsjællands Beredskab senest 1. januar 2021. Der er afholdt møde blandt ejerne i dag for at klarlægge forskellige ønsker til beredskabets fremtid, og de 8 borgmestre er enige om, at det nu ser ud til, at Østsjællands Beredskab skal opløses.

Det afventer nu, at de enkelte kommuner træffer beslutning om, hvad de ønsker, og først herefter vil ejerne af Østsjællands Beredskab se på en plan for en proces hen mod en ny model for beredskabet i Østsjællands Beredskabs område.

"Det er for beredskabskommissionen vigtigt at understrege, at det vigtigste i den proces, der nu indledes, er at sikre en stabil drift i alle områder. Processen betyder således ikke noget for de igangværende forhandlinger om en ny aftale med Falck. ”Vi er glade og stolte over de dygtige medarbejdere, der hver dag holder borgere og virksomheder trygge i Østsjællands Beredskabs otte kommuner, og det er vores højeste prioritet, at vi uanset hvordan beredskabsenhederne er skruet sammen hele vejen igennem kan sige, at alle trygt kan regne med, at de har et robust beredskab,” siger beredskabskommissionens formand og borgmester i Greve Kommune Pernille Beckmann.


Køge Kommune har allerede truffet beslutning om at melde sig ud af Østsjællands Beredskab. Høje-Taastrup, Greve, Ishøj og Vallensbæk kommuner drøfter i øjeblikket et samarbejde på tværs af de fire kommuner. Borgmestrene fra Roskilde, Stevns og Solrød kommuner har på mødet i dag også løftet sløret for, at de forventer at indstille til deres byråd, at de fortsat ønsker et samarbejde i den ene eller anden konstellation.

"Set fra et samfundsperspektiv er det skidt, at de otte ejerkommuner går fra hinanden. Det er trist, men vi må forsøge at få det bedste ud af det, og jeg glæder mig over, at Roskilde Kommune ikke står alene med dette ønske. I Roskilde har vi jo et rigtig godt udgangspunkt i kraft af en stærk og stolt tradition for at drive beredskab, men vi har i Østsjællands Beredskab også lært, at der kan være mening i at samarbejde om specialistfunktioner. Et sådant samarbejde vil jeg gerne invitere Solrød og Stevns til drøftelser om at videreføre i en ny organisering med udgangspunkt i hver vores beredskaber. Det er den bedste måde at få skabt ro om de mange gode medarbejderes arbejdssituation og at få værnet om den viden, Østsjællands Beredskab har skabt," siger medlem af Beredskabskommissionen og borgmester i Roskilde Joy Mogensen.

Østsjællands Beredskab blev etableret i 2015 af kommunerne Greve, Høje-Taastrup, Roskilde, Køge, Solrød, Vallensbæk, Ishøj og Stevns. Formål med samarbejdet var at drive et effektivt og rentabelt beredskab.

Kilde: Solrød Kommune


Flere artikler

Der kan igen bades ved Trylleskoven og Østre Strandvej

24-06-2019
Nye analyser viser igen god badevandskvalitet ved Trylleskoven og Østre Strandvej.

Nu får Havdrup sin eventyrlige og moderne daginstitution

20-06-2019
Efter den første entreprenør gik konkurs, har Solrød Kommune nu fundet en ny entreprenør, som kan puste liv i planerne om en innovativ daginstitution i Havdrup Vest med masser af plads til eventyr, tumleri og højtlæsning.

Solrød-borgere bliver ikke bus-løse: Strandområdet får en ny busrute

20-06-2019
Byrådet har besluttet at sætte næsten 1,3 mio. kr. af til en ny buslinje i strandområdet, som kører til Køge Nord Station, og til at fortsætte med natbus 97N.

Solrød-borgere bliver ikke bus-løse: Strandområdet får en ny busrute

17-06-2019
1,3 mio. kr. af til eafsat til ny buslinje i strandområdet

Solrød Kommune fraråder badning på en del af stranden

17-06-2019
De seneste analyser viser, at der er lidt for mange bakterier i vandet på dele af stranden til, at det er en god idé at køle sig ned med en dukkert.

Solrød Bibliotek vil gerne overraske dig!

13-06-2019
Tid til sommerferie og en masse gode læseoplevelser

Driftig virksomhedsejer inviterede borgmesteren indenfor

13-06-2019
Jens Friis har en virksomhed med fuld fart på udviklingen

Køerne ved Staunings Ø har gumlet sig til bedre natur

13-06-2019
Det er nu besluttet at fortsætte det naturplejeprojekt, hvor køer græsser på strandengene ved Staunings Ø til stor gavn for et rigere plante- og dyreliv.

Spildevandsudslip i Greve: Solrød Kommune fraråder ikke badning

10-06-2019
Netop nu fraråder Greve Kommune badning nær ved Mosed renseanlæg frem til tirsdag, fordi torsdagens skybrud har medført overløb på renseanlægget.

Nu bliver Solrød Kommunes tilsyn af daginstitutioner endnu bedre

06-06-2019
Tilsynsrapporterne fra Solrød Kommunes daginstitutioner kan fremover findes på daginstitutionernes hjemmeside, og daginstitutionerne kan se frem til et tilsynsbesøg hvert år.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online