SSB drillede favoritterne

29. november 2018

Der var på forhånd dækket op til en af sæsonens vanskeligste opgaver, da SSB tirsdag aften gæstede de regerende mestre fra Skovshoved, der igen i år stiller med et stærkt mandskab bestående af rutinerede kræfter med international erfaring.

Det skulle dog ikke forhindre Solrød-mandskabet i at byde favoritterne op til dans.

Damesinglen blev en kort fornøjelse. Allerede få bolde inde i første sæt måtte hjemmeholdets Natalia Koch Rohde på grund af en skade opgive at spille videre i opgøret mod Mia Blichfeldt.

På banen ved siden af var det forventet, at Skovshoveds Mads Conrad-Petersen og Carsten Mogensen ville gøre kort proces med Lasse Mølhede og Jeppe Bay Madsen. Men sådan kom det ikke til at gå. Med en kombination af flot badminton og forrygende fight lykkedes det underhundene at tage første sæt med 21-15, ligesom de også havde teten i starten af andet. Men i takt med at kræfterne slap op, begyndte hjemmeduoen at æde sig ind i kampen, og de tog da også andet sæt med 17-21. Det tippede kampen, og i tredje sæt var det skovserne, der havde styringen det meste af vejen, inden de kunne sikre sig sejren med 15-21. Men fantastisk indsats af solrødderne.




Singler tippede den forkerte vej
I 1. herresingle var Hans-Kristian Solberg Vittinghus oppe mod hjemmeholdets Rasmus Gemke i det, der skulle udvikle sig til endnu en tæt affære. Første sæt blev dog en ensidig oplevelse med HK i front hele vejen frem mod sætsejren på 21-12. Herefter overtog Gemke dog taktstokken og han snuppede de to næste sæt med 14-21 og 15-21.

I 2. herresingle skulle Jacob Nilsson derfor forsøge at udligne Skovshoveds føring i holdkampen i hans opgør mod et velkendt ansigt i form af den tidligere SSB'er, Emil Holst. Igen var det Solrød-spilleren der startede bedst i et tæt første sæt, som blev vundet med 24-22. Og igen tippede kampen derefter den forkerte vej for Solrød, da Skovshoved, trods en tidlig føring til Nilsson, kunne tage andet sæt med 17-21 og efterfølgende også tredje med 8-21. Dermed 1-3 til hjemmeholdet i holdkampen.

Ligeved og næsten
Kravet var derfor sejr i de to afsluttende kampe, hvis Solrød skulle tvinge opgøret ud i et golden sæt. Det startede da også godt i mixen, hvor Niclas Nøhr og Maiken Fruergaard Sørensen ganske overbevisende overvandt hjemmeholdets Joachim fischer og Julie Houmann med 21-15 og 21-17.



Til gengæld var Emma Karlsson og Johanna Magnusson på en meget svær opgave i damedoublen mod Skovshoved-parret, Mette Poulsen og Christina Pedersen. En mission, der skulle vise sig at blive mere end vanskelig. Første sæt gik til hjemmeholdet med 17-21 og da de også cruisede til en føring på bl.a. 6-12 i andet sæt, lignede det en sikker sejr til de regerende mestre. Solrødderne fik dog fightet sig tilbage og fik kontakt ved stillingen 20-20. Men i sidste ende var det igen rutinen, der blev afgørende, og Skovshoved kunne sikre sig sejren i både damedoublen og i holdkampen med sætgevinst på 21-23.

Dermed måtte Solrød indkassere et samlet nederlag på 2-4 efter en kamp, der let kunne være tippet den anden vej.

Der bliver dog ikke lang tid til at slikke sårene. Allerede på fredag venter endnu en svær opgave, når det ene af ligaens tophold, Vendsyssel, gæster Solrød Idrætscenter kl. 19. Så mød op og støt SSB i kampen om vigtige point til ligatabellen!

Kilde: Solrød Strand Badmintonklub


Flere artikler

Fejring af Dannebrog Solrød Gymnastikforening

24-06-2019
I en forening som Solrød Gymnastikforening er der mange traditioner. En af dem er brug af faner ved f.eks. opvisninger. Vi har ved flere lejligheder fået faner af Danmarks Samfundet og ved fejring af dannebrogs 800 års dag i år, var vi inviteret med til arrangement i Køge Kirke. Det var dagen før Valdemars dag 15. juni, som ellers er den dag, dannebrog normalt fejres.

SSB har fået ny boldmaskine

24-06-2019
Så er SSB´s nye boldmaskine taget i brug. Erik og Isak var de første der røg gennem maskineriet. Drengene døbte forøvrig maskinen "Hugo".

Jersie Håndboldklub samlede affald

20-06-2019
Håndbold i Jersie Håndboldklub er andet end, at skyde på mål, træne og spille kampe. Et af vores hold har samlet affald ind i Solrød.

Tilmelding til vintersæsonen 2019/20 i Solrød Gymnastikforening

17-06-2019
Vores sommersæson 2019 er ved at være slut og samtidig er vi ved at lægge sidste hånd på vintersæson 19/20. Vi åbner for tilmelding 20. juni kl. 20:00.

Nyt hold i Havdrup Fodbold - årgang 2007/2008 Drenge

17-06-2019
Havdrup Fodbold starter fra efteråret et nyt hold op, bestående af drenge fra årgang 2007/2008.

Havdrup Fodbold søger VVS hjælp

17-06-2019
Er der nogle VVS´er eller andre VVS kyndige med kærlighed til Havdrup Fodbold som vil være med til få etableret en vandpost nede ved fodboldbanerne tæt ved tennisklubben?

Sæsontilmeldingen for sæson 2019/2020 er skudt igang i Solrød Svømmeklub

17-06-2019
Mange pladser er allerede booket - hvilket er rigtig dejligt - men der er stadig pladser endnu.

Solrød svømmerne i internationalt farvand

17-06-2019
Pinsen blev for 24 Solrød svømmere brugt i Berlin, hvor klubben deltog i det 23. Internationale Sportsbad Cup i Neukoelln.

Flot fodbold af Havdrups U13 drenge i Flensborg

13-06-2019
Havdrup Fodbolds U13 drenge deltog i et stort stævne i Flensborg i pinsen med 2 hold.

Soljump samlede skrald med Hold Danmark Ren

10-06-2019
Soljump har i dag været ude at samle affald med "hold Danmark Ren". Vi var så heldige at få en tur igennem dem.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online