Ung til Ung-vejledning om uddannelsesvalget

29. november 2018

En UUV-Ung til ung-aften for 8. klasses elever og deres forældre giver indblik, hvordan det er at gå på forskellige ungdomsuddannelser, og hvilke fremtidsmuligheder uddannelserne åbner op.

Så er Ung til Ung-sæsonen skudt i gang. Alle afholdte arrangementer har været meget vellykkede og velbesøgte. I november har Ungdommens UddannelsesVejledning (UUV) haft 1.266 elever og deres forældre igennem 6 store Ung til Ung-arrangementer på områdets ungdomsuddannelser.
Der har været Ung til Ung-aftener på henholdsvis Greve Gymnasium, hos vores nye vært Roskilde Tekniske Skole, Køge Handelsskole, Køge Gymnasium og Solrød Gymnasium. Alle steder er der blevet taget rigtigt godt imod eleverne og deres forældre. 


Hvad kan 8. klasses eleverne og deres forældre få ud af en sådan aften? Hvis du bøvler med spørgsmål som hvordan skal jeg vide, hvad jeg vil arbejde som 10 år? Hvordan skal jeg vælge en uddannelse, der giver mening for mig? Så kan en Ung til ung-aften være med til at pege på fremtidens muligheder og valg kan komme til at fremstå mindre uoverskuelige. 

Dialogen Ung til Ung er frisk og fra unge, der for ikke så lang tid siden selv stor overfor et uddannelsesvalg.

På en ung til ung-aften fortæller unge fra forskellige ungdomsuddannelser om deres overvejelser, da de skulle vælge uddannelse. De unge vil bl.a. fortælle om:

  • Hvad og hvem, der påvirkede deres valg af uddannelse
  • Hvordan det er at gå på deres uddannelsessted
  • Hvad der er særligt godt og særligt svært på deres uddannelse
  • Hvilke fremtidsdrømme har de
  • Hvordan det sociale og faglige indhold fungerer på deres ungdomsuddannelse 


Alle folkeskoleelever fra 8. klasse - og deres forældre - i Køge Bugt bliver i løbet af efteråret informeret af deres uddannelsesvejleder, om hvornår og hvor de skal deltage i Ung til ung-aften. Arrangementet er nemlig obligatorisk, fordi det er en del af elevernes uddannelse og job-undervisning og den afvikles som omlagt undervisning, sidst på eftermiddagen, så unge lærlinge fra erhvervsuddannelserne kan deltage.

I løbet af aftenen deltager alle i en runde om erhvervsuddannelse og i en runde om gymnasial uddannelse. Mellem de to runder er der en pause hvor vejledere fra UUV og ungeguiderne/-rollemodellerne tilbyder en uformel snak og besvare spørgsmål, som ikke er stillet i plenum.

På aftenen deltager ungeguider fra de gymnasiale uddannelser: STX, HTX, HHX og fra de forskellige erhvervsuddannelser. UUV har samlet et korps på 50 lokale Ungeguiderne, som er blevet ”klædt på” til at sætte ord på deres overvejelser om uddannelsesvalg og uddannelseserfaringer.

Margrethe Tovgaard der er afdelingsleder i UUV understreger i sin velkomst, at det at vælge uddannelse kan virke som kæmpe stort og afgørende. Noget der kan gøre dette valg forvirrende og svært, er at man fx kan føle sig presset af venner og forældres forventninger til en, og af at man i medierne ofte hører, at det er vigtigt at vælge rigtigt… og allerhelst første gang! Man risikerer, at man ender med at træffe et valg, som man ikke kan se sig selv i.




Derfor er det vigtigt at slå koldt vand i blodet, pointerer Margrethe Tovgaard, et velovervejet valg er et led i en proces, og at træffe store valg er noget man skal øve sig i. En valgproces forudsætter, at man arbejder sig igennem forskellige trin. Første trin er aktivt at undersøge ens (uddannelses)muligheder, dernæst skal man sparre med andre om ens overvejelser (fx med en mor/vejleder/lærer), om hvad var fordele og ulemper ved disse muligheder -  hvad tiltaler mig fx ved en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, og hvad tiltaler mig ikke? Tredje trin er at overveje hvem er jeg? Hvad er mine kompetencer? Hvordan passer de til konkrete uddannelser jeg overvejer? Og til sidst hvordan er de pågældende uddannelser sammensat? Hvilke konkrete jobmuligheder giver de? Hvordan med videreuddannelse? Hvordan passer de til mig som person?

Det er en god ide at se alle de forskellige vejledningsaktiviteter som UUV tilbyder, som led i din dannelse af almen viden om dine job- og uddannelsesmuligheder (herunder en Ung til Ung-aften). På baggrund af denne viden – fx om hvordan man bliver SOSU-assistent eller revisor, og hvad jobbene indebærer, ved du, hvad det er du vælger fra, når du vælger en uddannelse frem for en anden. Og i denne proces opdager du måske, hvad der netop er det rigtige valg for dig.

Elever og forældrene kan bruge en Ung til Ung-aften til at lade sig inspirere og overraske i deres undersøgelse af uddannelsesmuligheder, både i forhold til fremtidige uddannelsesplanlægning og i forhold til, hvilke to ungdomsuddannelser man vil ud og besøge på introkurserne i foråret. En Ung til Ung-aften er tilrettelagt for at inspirere unge til deres endelige uddannelsesvalg efter 9. klasse.

UUV ser frem til de to sidste Ung til Ung-aftener, der afvikles i januar 2019 - på henholdsvis Solrød Gymnasium den 14. januar 2019 og på Køge Gymnasium den 17. januar 2019.

Kilde: UUV Køge Bugt


Flere artikler

Chris Anker Sørensen gæster Solrød Cykling

22-04-2019
Chris Anker Sørensen besøger Solrød Cykling og du er hermed inviteret med.

Nu starter Solrød FC ny årgang

22-04-2019
Så er det blevet forår og vi er klar til at byde alle drenge og piger der er født i 2014 velkommen til træning på vores fodboldbaner hver torsdag.

International Brætspilsdag

22-04-2019
Er du tosset med brætspil og har lyst til at spille med familie og venner, så skal du med til International Brætspilsdag på Solrød Bibliotek.

Foredrag med Katrine Gisiger - Slip for følelsesmæssig spisning

22-04-2019
Hvis du kender til at spise når du keder dig, er træt, stresset, irriteret eller ked af det, så kunne dette foredrag være noget for dig. Foredraget handler om hvad der sker, når vi oplever ubehagelige følelser eller fornemmelser, der kan dulmes med mad eller søde sager.

Solrød Gymnastikforenings parkourhold deltager i Gadeidrættens Dag

18-04-2019
Kom og vær med til at fejre Gadeidrættens Dag på Solrød gl. Skole d. 25 Maj fra kl. 11:00 til 16:00. Gadeidrættens Dag er dagen hvor alle er velkomne og alle på frivillig vis får lov at udfolde sig selv bevæge med friske mennesker.

Klima og den globale opvarmning: Hvad observationer og modeller fortæller os

18-04-2019
Hvad laver en klimaforsker i DMI? Seniorforsker og Phd Martin Stendel fortæller om en DMI-forskers spændende job gennem feltarbejde, globale observationer og klimamodellering.

Personligt brev fra SG-lærer til tidligere elever efter Gammel-elev-fest

15-04-2019
Det er altid spændende at møde gamle bekendte og få fulgt op på, hvordan det går dem i deres liv. Når det så sker på den sidste fredag i marts, hvor SG holder Gammel G-fest, så drejer det sig for mig som underviser om bekendte, der også er mine tidligere elever.

Mette F. står fast

15-04-2019
Udlændingepolitikken er fast og Mette Frederiksen rykker sig ikke i en lempeligere retning. Det har hun slået fast utallige gange.

Naser Khader møder Solrøds borgere

15-04-2019
Den 25. april kl. 19:30 gæster Naser Khader Solrød Rådhus. Med ti år som konservativ politiker, vil Naser fortælle om, hvordan han oplever Danmark i verden og verden i Danmark.

Det’Maleren er Årets Maler - igen

15-04-2019
Vinderen af den fornemme titel, Årets Maler, er for andet år i træk gået til det lokale firma Det´Maleren.


ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online