De fortjener alle de klap, de kan få

12. november 2018

De frivillige fra Christians Have, der fik årets frivillighedspris


Jamen, hvad kan man sige? Ikke ret meget andet, end at det var noget så inderligt fortjent, at det blev de frivillige fra Christians Have, der fik årets frivillighedspris. Det betyder ikke, at de øvrige kandidater ikke var en messe værd, slet ikke. Men der kan jo kun være én vinder.

Jeg er nok ikke den eneste, der gennem årene har rynket på næsen over det amerikanske system, hvor frivillige lægger så mange timer i at gøre livet lidt lettere og bedre for mennesker, der på den ene eller anen måde har det svært.
Det kan være patienter på et hospital, det kan være syge gamle på plejehjem eller det kan være noget helt tredje, femte eller syvende. Men fakta er, at den amerikanske og den danske måde at indrette sig på er meget forskellige – selv om de grundlæggende værdier nok er de samme et godt stykke hen ad vejen.
Selvfølgelig kan man sige, at det offentlige må ansætte nogle flere, en bliver noget bedre af manisk at ansætte? Det tror jeg ikke. Jeg tror, vi har lært en vigtig og god lektie – nemlig at de frivillige brænder for det de gør, og de er i stand til at gøre livet lidt lettere for dem, der har brug for en ekstra hånd eller bare et smil, en kop kaffe og en god snak.

Jeg har flere gange helt uventet måttet stoppe op og smile, når jeg så en taxacykel med passagerer komme futtende. Passagererne var beboere på Christians Have, og taxachaufføren var en af de frivillige. Sikke dog et godt initiativ. Man behøver jo ikke rejse til Det Vilde Vesten eller trave på Den Kinesiske Mur for at få en super oplevelse.
En cykeltur rundt i nærmiljøet kan være mindst lige så fin. Og så slipper man også for kilometer lange traveture i lufthavnene og bekymringerne over, om man nu har pas og boardingcard.

De ældre er også en ressource
Jeg synes, vi skal bruge flere frivillige overalt, hvor det giver mening Ikke for at spare på de offentlige penge men for at give det ekstra, som det offentlige aldrig kan give.
Jeg har været inde på det tidligere, men det skader jo ikke at gentage. Selv om de ældre kan bruge en ekstra håndsrækning, så er de jo selv en ressource, som de unge kan få stor glæde af at trække på.

Hvem skal lære skolebørnene og gymnasieungdommen om svundne tider? Jovist kan de google gamle dage, men mon ikke, det hænger bedre fast, hvis de lytter til nogle, der selv oplevede de gamle dage?
Husmødrene fra besættelsen med høkasser og mangel på alt er her ikke længere, men de store årgange lige efter befrielsen er nu pensionister og kan nok fortælle om rationeringer, der var en realitet helt ind i 1950’erne, og de kan fortælle om bolignød i en grad, som ingen forestiller sig i dag. Små lejligheder med kakkelovn og koldt vand
– og et delt toilet på bagtrappen, hvis man var heldig.
De kan også fortælle om de boomende 1960’erne, hvor mange kvinder smed forklædet og tog arbejde, om at flytte fra en lille mørk lejlighed storbyerne og ud i et parcelhus med børneværelser, elementkøkken og badeværelse med varmt vand.
Nogle af dem kan også fortælle om at pjække fra skole for at tage ud i lufthavnen og skrige sig hæse ved synet af The Beatles, de kan fortælle om en ungdomskultur, der var under opbygning og de kan fortælle om familiemiddage med boller i selleri, udkogte rosenkål og budding ti dessert lavet af et pulver.
Det gør mig mild og glad, at vi i Solrød hvert år påskønner de frivillige. Et trefoldigt leve til dem alle – prismodtagere og nominerede.

Brian Mørch
Byrådsmedlem, Dansk Folkeparti





ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online