Nallerne væk fra mit skrald

27. august 2018


Forleden faldt jeg snak med en borger her i kommunen. Vi kendte ikke hinanden, men vi kunne begge to huske, at vi havde småsnakket lidt ved et arrangement for nogen tid siden.

Vi snakkede om den fantastiske sommer, vi har haft, vi snakkede om græsplæner, der ligner vissent halm og vi snakkede om, at det egentlig er rart, at temperaturerne er faldet til noget, vi kan forholde os til.

Så var det, han spurgte, om jeg havde oplevet problemer med storskrald. Jeg må have lignet et spørgsmålstegn, for jeg synes faktisk, at ordningen virker perfekt. En gang om måneden kan man få ryddet ud i dyngerne og komme af med det meste, men det var slet ikke det han mente.

Han fortalte, at han en del gange havde oplevet, at fremmede mennesker i biler med nummerplader, der ikke er danske lusker rundt i kvarteret, hvor han bor. Om nummerpladerne er østeuropæiske eller baltiske, havde han ikke styr på, men han brød sig ikke om denne form for turisme.

Min nye bekendt fortalte også, at han flere gange havde observeret, at skraldeturisterne havde gået rundt og vurderet de ting, der var sat ud til storskrald, og han havde såmænd også set ting og sager diskret blive fjernet.

På en ene side og på den anden side
En aften så han to mænd stå og rode i de ting, han havde sat ud til storskrald, og han gik udenfor og bad dem forføje sig, men det ville de ikke. De var lettere truende og meddelte, når ting stod ude på fortovet, så måtte alle tage det.

Hvad juraen siger om det, ved jeg faktisk ikke, men jeg kan godt se problemet. Endda fra begge sider. Blandt dem, der ikke har ret mange penge, er der gået sport i at besøge supermarkedernes containere efter lukketid, og de kan fylde store frysere med fine og gode madvarer, der ikke fejler noget plus en guds velsignelse af ting og sager, som butikkerne ikke længere skal sælges.

Så længe porte, hegn eller låger ikke ødelægges er det vel en god nok ide, at lade madvarer og andet komme dem til gode, der har brug for det.

Det må være en anden sag, når det kommer til privat storskrald. Bevar os – hvis en krejler går forbi og får øje på en reol, et bord eller en vase, som kan få et nyt liv, plejer der ikke at være nogen problemer, hvis krejleren ringer på og spørger, om han må tage tingene.

Er husene mon under observation
Men det er en helt anden problemstilling, som min bekendt ridsede op. Han havde købt et nyt stort og ret dyrt fjernsyn, men han skulle ikke have noget klinket med at lægge emballagen ud at storskrald, for hvem ved, om disse skraldeglade også holder øje med, hvem der har hvad.
Jeg lovede min nye bekendt, at jeg ville undersøge på rådhuset, hvad reglerne om storskrald egentlig er. Hvem ejer skraldet? Den, der sætter det ud, enhver der vil have det eller kommunen?

Jeg har ikke noget svar, men jeg syntes, at det er helt rimeligt at få lys på området.
Jeg bekymrer mg ikke over ejerskabet af en skåret vase, en god papkasse, der kan bruges til meget godt eller måske en gammel standerlampe. Jeg er mere optaget af, borgere i vores kommune føler sig utrygge, for det er ikke rimeligt.

Brian Mørch
Byrådsmedlem og folketingskandidat
Dansk Folkeparti.






ANNONCERING solrodnyt.dk · Nyhedsbrev



solrodnyt.dk

Annoncering på solrodnyt.dk
Flere placeringsmuligheder
Fra 75 kr./uge

Book online


Nyhedsbrev

Flere end 6.100 modtagere pr. udgivelse
Mandag og/eller fredag
Fra 300 kr./uge

Book online